Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pashtu og sunni-muslim fra [by], Kunar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin egen familie, [ansøgerens tidligere ægtefælles] familie, [Person A] og [Person B]. Ved en tilbagevenden til Pakistan frygter ansøgeren de samme personer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i slutningen af] 2011 blev forlovet og viet med [ansøgerens tidligere ægtefælle]. Alt var arrangeret på forhånd af ansøgerens og [ansøgerens tidligere ægtefælles] fader. Under vielsen aftalte familierne, at [ansøgerens tidligere ægtefælle] skulle flytte ind hos ansøgeren i 2016 efter, at han havde færdiggjort sin uddannelse. En uge efter vielsen mødtes ansøgeren med [ansøgerens tidligere ægtefælle] hjemme hos hende. De talte kort sammen. Der gik yderligere to uger inden ansøgeren så [ansøgerens tidligere ægtefælle] igen. Under besøget, som igen forgik hos [ansøgerens tidligere ægtefælle], sagde hun, at hun ikke ville giftes med ansøgeren, og at hun var forelsket i en anden. En uge efter mødet, i [starten af] 2012 spærrede en hvid Corolla vejen for ansøgeren, og to bevæbnede mænd kom ud af bilen. De præsenterede sig som [Person Bs] mænd. De advarede ansøgeren, og sagde, at han skulle afbryde kontakten med [ansøgerens tidligere ægtefælle]. Tre uger efter advarslen mødtes ansøgeren igen med [ansøgerens tidligere ægtefælle]. [ansøgerens tidligere ægtefælle] fortalte, at det var [Person B] hun var forelsket i, og at han tilhørte [person Cs familie], som kom fra en magtfuld familie. [ansøgerens tidligere ægtefælle] ville skilles, og gav ansøgeren en frist på to uger til at lade sig skille. Ansøgeren har ikke efterfølgende set [ansøgerens tidligere ægtefælle]. I [starten af] 2012, mens ansøgeren var på vej til universitetet, blev han stoppet og smidt ind i en bil. Der var fire mænd, og de ville have, at ansøgeren skulle underskive skilsmissepapirer. Ansøgeren nægtede i første omgang. Han underskrev papirerne, efter de havde truet ham med en pistol. [I foråret] 2014 blev ansøgeren gift med [ansøgerens nuværende ægtefælle]. I [sommeren] 2014 var ansøgeren med til en bryllupsfest, hvor han fortalte, hvem han var gift med, hvilken familie og klan hun tilhørte, og fortalte hvem ægtefællens fader var. [senere på sommeren] 2014 blev ansøgeren ringet op at en ukendt mand, som spurgte efter ansøgerens svigerfaders adresse og telefonnummer. Efter ansøgeren havde spurgt hvem person han snakkede med var, lagde personen på. Efter to dage blev ansøgeren ringet op igen. Personen præsenterede sig som [Person A]. [Person A] sagde, at ansøgeren var gift med hans kone, og at han havde dræbt mange mænd på grund af hende. [Få dage senere i] 2014 blev ansøgeren angrebet af [Person A]. Umiddelbart efter flyttede ansøgeren til [vennen A] i [en landsby], hvor han boede indtil slutningen af 2014. I [efteråret] 2014 fik ansøgeren et trusselbrev, som blev leveret til ham via [vennen B]. Brevet var skrevet af [person A], hvor der stod, at overfaldet kun var en begyndelse. [senere på efteråret] ledte [Person Bs] og [Person As] folk efter ansøgeren hos [vennen A]. Intet skete i forbindelse med det, fordi ansøgeren nåede at skjule sig. Derefter udrejste ansøgeren med sin broder til Kabul. Han boede hos sin ægtefælles morbroder. I [vinteren] 2014 blev [ægtefællens morbroders] bopæl opsøgt af [Person Bs] og [Person As] folk. Ansøgeren var ikke hjemme på dette tidspunkt. Dagen efter rejste han tilbage til Pakistan. Mens ansøgeren var i Danmark, blev hans familie i [starten af] 2015 opsøgt af [ansøgerens tidligere ægtefælles] fader. I den forbindelse dræbte [ansøgerens tidligere ægtefælles] fader ansøgerens bror, fordi ansøgerens broder havde fortalt hvad [person B] og [ansøgerens tidligere ægtefælle] havde gjort. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har anført to asylmotiver. I relation til asylmotivet vedrørende [person A] finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgerens forklaring forekommer stærkt usandsynlig, ligesom han ikke findes at have sandsynliggjort, at det ikke ville kunne lykkes at overbevise den pågældende om, at udeståendet i virkeligheden retter sig mod ikke ansøgerens ægtefælle, men dennes søster eller, at der om fornødent ville kunne opnås myndighedsbeskyttelse mod fremtidige angreb. I relation til asylmotivet vedrørende [ansøgerens tidligere ægtefælles] familie samt [person B] finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har kunnet give nogen rimelig forklaring på, hvorfor han skulle tvinges til at underskrive skilsmissepapirer hvis alene hans død ville være tilstrækkelig til at løse konflikten. Flertallet har endvidere henset til, at der efter ansøgerens forklaring er hengået mere end to år mellem overfaldet i 2012 og den næste henvendelse i 2014. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal efter en samlet vurdering, heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb som omhandlet i Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2016/32/ABP
