afgh201625

Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i maj 2015. Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af hendes farfar og [A], fordi hun er flygtet fra giftermålet med den sidstnævnte. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun i efteråret 2014 fik at vide, at hendes farfar havde besluttet, at hun skulle giftes med den meget ældre mand, [A], der i forvejen var gift. Ansøgeren og hendes forældre var imod giftermålet, og planlagde hendes udrejse til Iran under påskud af en pilgrimsrejse. Ansøgeren har oplyst, at hun gennem Facebook var kommet i kontakt med sin tidligere nabo i Afghanistan, [B], der nu var bosiddende i Danmark. Ansøgeren udrejste sammen med sin far til Iran ca. tre måneder efter beslutningen om giftermålet med [A]. I Iran blev hun med farens bistand gift med [B]. Ansøgeren rejste imidlertid tilbage til Afghanistan, idet hendes iranske visum var ved at udløbe. Tilbage i Afghanistan blev hun permanent viet til [A], men flygtede med farens hjælp fra bryllupsfesten, som var ca. 14 dage efter den permanente vielse. Ansøgeren udrejste efter seks dage legalt af Kabul til Teheran [foråret] 2015, og rejste videre til Danmark [foråret] 2015. Ansøgeren frygter at blive dræbt af farfaren og den gamle mand, [A], fordi hun er flygtet fra giftermålet. Hun frygter også de afghanske myndigheder, fordi hun har indgået ægteskab med de to mænd. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund, idet det fremstår utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således ikke kunne give en troværdig forklaring på, hvorfor hun – til trods for truslen om det forestående ægteskab med [A] – rejste tilbage til Afghanistan efter at være blevet gift med [B] i Iran. Det fremstår heller ikke troværdigt, at faren, der var bekendt med ægteskabet med [B], bistod ved den nye vielse i Afghanistan i stedet for forinden at hjælpe ansøgeren med at flygte. Det fremstår heller ikke troværdigt, at ansøgeren, såfremt faren ikke ville bistå hende, ikke selv flygtede på dette tidspunkt. Ansøgerens forklaring, om at hun som kvinde ikke kunne forlade hjemmet alene, er ikke overbevisende situationens karakter taget i betragtning. Flygtningenævnet tillægger det endvidere en vis vægt, at ansøgeren først søgte om asyl mere end to måneder efter sin indrejse i Danmark. Ansøgerens forklaring om, at hun indledningsvist tænkte, at hun kunne vende tilbage og få familien til at acceptere situationen og ægteskabet med [B], fremstår ikke troværdigt, henset til at hun såfremt hendes forklaring lægges til grund, rent faktisk har indgået to ægteskaber. Efter en samlet vurdering findes der derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2016/125/THJ