Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, fordi han er flygtet fra deres indkaldelse til hellig krig. Ansøgeren er efterfølgende blev truet telefonisk af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at det en aften i slutningen af [sommeren] 2015, bankede på døren. Da ansøgerens far åbnede døren, stod der et ukendt antal repræsentanter fra Taliban udenfor. De afleverede et brev til ansøgerens far uden at sige noget, hvorefter de gik. Den efterfølgende dag afleverede ansøgerens far brevet til ansøgeren. Brevet var skrevet på arabisk og pashto, hvorfor ansøgeren ikke kunne læse det. Ansøgerens bror fik det oversat af en ven, og broren oplyste herefter ansøgeren om, at der stod i brevet, at ansøgeren var indkaldt til hellig krig for at drive USA ud af landet, og at ansøgeren havde tre dage til at melde sig hos Taliban. Ansøgeren henvendte sig ikke hos Taliban i løbet af de tre dage, men skjulte sig hos [et familiemedlem] et andet sted i Kunduz. Ansøgeren modtog et opkald på sin mobiltelefon fra en ukendt person fra Taliban. Ansøgeren blev spurgt om, hvorfor han ikke havde henvendt sig hos dem. Han fik at vide, at hvis han forsøgte at flygte, ville de dræbe ham. Vedkommende oplyste videre, at der var blevet spredt et billede af ansøgeren til andre Taliban-medlemmer. Da ansøgeren sagde, at han ikke kunne deltage i hellig krig, fik han at vide, at hvis han ikke selv deltog, skulle ansøgeren købe et våben og betale omkostningerne for en anden soldat. Herefter lagde ansøgeren på. Ansøgeren flygtede herefter fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været upræcis, divergerende og udbyggende, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret upræcist om sin alder, og om hvordan den nye fødselsattest, han har fremlagt under sagen, er blevet til, ligesom han har forklaret upræcist med hensyn til, om der var tale om en generel hvervning, eller om det alene var ham, der modtog et brev med krav om tvangshvervning til Taliban. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren på tidspunktet for hvervningen i 2015 var 23 år gammel, og dermed var over den alder, som han selv har forklaret var målgruppen for hvervning, idet han har forklaret, at Taliban rettede henvendelse til alle ugifte, barnløse, unge mænd med skægstubbe. Ansøgerens forklaring om, hvornår henvendelsen fandt sted, har været divergerende, idet han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det var [en specifik dato], mens han i de senere samtaler har forklaret, at det var i slutningen af [af en specifik måned] efter den afghanske kalender, uden at han kan oplyse den præcise dato. Han har endvidere forklaret divergerende med hensyn til antallet af telefoniske henvendelser fra Taliban, idet han i såvel oplysnings- og motivsamtalen, asylsamtalen og samtalen med advokaten forud for mødet i nævnet har forklaret, at Taliban ringede en gang, hvorimod han under nævnsmødet har forklaret, at de ringede to gange. Det bemærkes i den forbindelse, at det forekommer usandsynligt, at Taliban skulle have haft kapacitet til at ringe ham op, samme dag som den fastsatte frist for meldepligt udløb. Det er endvidere mindre sandsynligt, at Taliban så hurtigt skulle have haft mulighed for at få fat i ansøgerens mobiltelefonnummer og et billede af ham, som de havde delt ud blandt Talibanerne i området, eller at ansøgeren i telefonen skulle have sagt, at han ikke ville deltage i hellig krig, eftersom han på det tidspunkt stadig befandt sig i Kunduz. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, om Taliban ved henvendelsen [i efteråret] til familien har anklaget hans bror for at stå bag ansøgerens flugt og forøvet vold mod broren og en søster, eller hvorvidt Taliban også krævede, at broren skulle lade sig hverve i stedet for ansøgeren. Endelig skal nævnet bemærke, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren skulle have fået tilsendt Talibans brev med krav om tvangshvervning og rejst med det ud af Afghanistan, henset til den risiko dette kunne indebære for ham, hvis han blev standset af Taliban ved vejspærringer på vej ud af landet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. AFGH/2016/249/SEL
