Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara, shia muslim og afghansk statsborger fra landsbyen […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han frygter at blive slået ihjel af [M] og familier til to dræbte i en trafikulykke, som ansøgeren har været involveret i. Ansøgeren frygter endvidere at blive fængslet af myndighederne og blive dræbt i fængslet, idet han frygter, at hans egen slægt vil angive ham til myndighederne. Endvidere frygter ansøgeren at blive dømt ved en Taliban-domstol. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var skyld i en færdselsulykke i [sommeren] 2015, da han som chauffør var på vej til [en by] med passagerer. En af passagererne hed [A], og han havde bestilt turen hos ansøgeren. [A] er nevø til [M], som er tilknyttet Taliban. De andre i bilen var slægtninge og venner af [A]. Ansøgeren var kørt frem til [et sted på turen], og der var ikke langt tilbage af turen. Herefter faldt ansøgeren i søvn, og bilen forulykkede. Han hentede herefter to passagerer ud af bilen. To personer var tilbage i bilen, [A] og [anden passager], og disse to var ikke ved bevidsthed. Herefter så ansøgeren, at der var to eller tre personer på vej mod ulykkesstedet. Da blev han bange og flygtede fra ulykken. I bilen lå en kopi af ansøgerens ID dokumenter med ansøgers billede. Ansøgeren tog hjem til sin morbror og fortalte ham om ulykken. Morbroren fortalte næste dag ansøgeren, at to personer var døde i ulykken. Ansøgeren opholdte sig fire til fem dage hos morbroren. Den sidste dag fortalte morbroren ansøger, at han skulle flygte, idet ansøgeren ifølge morbroren var i livsfare. Ansøgerens far blev efter ulykken afhørt på distriktskontoret, hvor han blev truet på livet og fik at vide, at han skulle oplyse, hvor ansøgeren befandt sig. Efter fire eller fem dage hos sin morbror tog ansøgeren til Pakistan i [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren som taxachauffør har begået en kørselsfejl der har bevirket, at to personer er afgået ved døden. Nævnet lægger endvidere til grund, at de to kom fra magtfulde familier, og at den enes morbror er kommandant i Taliban. Nævnet finder på baggrund af baggrundmaterialet ikke at kunne udelukke, at de forurettede familier, der er pashtuner vil udøve blodhævn mod ansøgeren. Nævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren da han er flygtet fra ulykken tillige vil kunne risikere anholdelse og retsforfølgelse af myndighederne. Nævnet finder ikke, at der er grund til at antage, at en straf vil være uproportionel. Nævnet kan imidlertid ikke udelukke, at idet ansøgeren risikere en straffesag, hvor de dræbtes venner, der var med i bilen under ulykken, kan blive indkaldt som vidner eller hvor familierne kan blive indkaldt som erstatningssøgende, at en anholdelse og retsforfølgelse, uanset hvor i Afghanistan den finder sted, kan gøre, at familierne til de dræbte bliver bekendt med ansøgerens opholdssted, hvorfor nævnet på trods af, at sagen hovedsageligt er en privatretlig konflikt ikke finder, at IFA kan anvendes. Idet nævnet som følge af ansøgerens forklaring må lægge til grund, at der var tale om uagtsomt manddrab i forbindelse med en færdselssag og da nævnet tillige må lægge til grund, at der var andre, herunder passagererne og personer fra den nærliggende landsby, der var til stede og kunne hjælpe de tilskadekomne, finder nævnet ikke, at straffen skal medføre udelukkelse jf. § 10, stk. 2, nr. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2016/248/JOV
