Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim af trosretning fra Mazar-e-Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af personer fra Jamiat partiet, fordi de frygtede, at ansøgeren ville hævne drabet på faderen. Ansøgeren frygter desuden, at Taliban og Daesh vil slå ham ihjel, idet de kontrollerer strækningen mellem Kabul og Mazar-e Sharif, og fordi han ikke vil kunne komme fra den ene til den anden by. Ansøgeren har dog ikke haft nogen konflikter med Taliban eller Daesh. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fader, som var medlem af Harakat partiet, blev slået ihjel for omkring fem år siden af ukendte personer fra Jamiat partiet. Ansøgeren kender hverken den præcise dato og måned eller det præcise årstal for drabet. Der gik omkring to uger fra ansøgerens faders død til, at ansøgerens familie begyndte at modtage trusler fra ukendte personer fra Jamiat partiet. Ansøgeren og hans familie blev truet mange gange, men ansøgeren kender ikke det præcise tal for, hvor mange gange de blev truet. Ansøgeren modtog også omkring 14-15 trusselsbreve fra de samme ukendte personer. Ansøgeren og hans familie modtog trusler fra ukendte personer fra Jamiat partiet i omkring to til tre år. En måned inden ansøgeren udrejste af Afghanistan, modtog han endnu et brev fra ukendte personer fra Jamiat partiet, som truede med at slå ansøgeren ihjel, fordi han ved to lejligheder, herunder ved et arrangement i området [G] i Mazer-e Sharif og landsbyen [K], havde udtalt, at han ville hævne sin faders død. Efter denne trussel udrejste ansøgeren fra Afghanistan, idet han mente, at han ikke længere kunne bo der. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet han har forklaret divergerende og udbyggende på en lang række centrale punkter, ligesom forklaringen forekommer detaljefattig og afglidende, og derfor fremstår konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han aldrig er blevet truet personligt, men at personer, han ikke kendte, fortalte ham, at folk fra Jamiat partiet ville slå ham ihjel for at forhindre, at han hævnede drabet på sin fader. Han har videre i denne samtale forklaret, at han modtog den første advarsel to år efter, at hans far var blevet likvideret, og at der herefter gik to til tre år, før han udrejste. Han har endelig forklaret, at han kort før udrejsen i et enkelt tilfælde blev opsøgt og advaret om, at personer fra de andre partier planlagde at slå ham ihjel. I asylsamtalen har han derimod forklaret, at der allerede to uger efter drabet på faderen blev fremsat trusler mod ham om, at han ville blive slået ihjel for at undgå, at han tog hævn, og at truslerne herefter fortsatte i 2 år, og at han i den forbindelse modtog 14-15 trusselsbreve, og at han modtog det sidste cirka en måned, før han udrejste. Ansøgeren har videre i denne samtale forklaret, at han kendte de personer, der advarede ham, idet der var tale om folk fra Junbish og Harakat partiet. Også med hensyn til omstændighederne i forbindelse med faderens død har ansøgerens forklaring været divergerende og udbyggende, idet han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det var familien, der hentede faderens lig på vejen, mens han i asylsamtalen forklarede, at det var politiet, der bragte liget til familiens hjem. Foreholdt divergenserne i forbindelse med mødet i nævnet har han endelig forklaret, at det var politiet, der sammen med fjernere slægtninge bragte liget til Mazar-e Sharif. Ansøgeren har i asylsamtalen videre i væsentlig grad udbygget sin forklaring fra oplysnings- og motivsamtalen med forklaringen om, at han cirka en måned efter drabet på sin fader ved to offentlige arrangementer, hvor medlemmer af Jamiat og Junbish partierne var til stede, udtalte, at han ville udslette alle Jamiat-medlemmer, ligesom han har udbygget sin tidligere forklaring med hensyn til, at ikke blot hans farbroder men også hans fader har været fangeudvekslet. Nævnet skal videre bemærke, at ansøgeren har forklaret, at hans samvittighed forbød ham at hævne drabet på faderen, og at det på den baggrund forekommer usandsynligt, at han skulle have udtalt sig offentlig om det modsatte, mens faderens politiske modstandere var til stede, henset til den fare dette medførte for både ham selv og hans familie. Det er endvidere utroværdigt, at ansøgeren, der efter sin egen forklaring ikke kunne læse og skrive, mens han opholdt sig i Afghanistan, i forbindelse med et 7 måneder langt fængselsophold i Grækenland lærte både at læse og skrive, så han var i stand til selv at udfylde asylskemaet ved ankomsten til Danmark. Idet den generelle situation i Afghanistan herunder i Mazar-e Sharif ikke kan begrunde asyl, og idet ansøgeren ikke har haft konflikter med hverken Taliban eller Daesh, er det herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/24/MVI
