Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bayat og shia-muslim Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sine tre brødre […], da hun ikke giftede sig med den mand, de havde fundet til hende, ligesom hun frygter [A], som hun skulle have været gift med. Ansøgeren frygter videre befolkningens syn på sig, fordi hun ikke har opført sig efter normerne og derved har syndet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun omkring [foråret] 2012 var i byen Ghazni for at besøge sin bror […] og sin farbror. Da ansøgeren var hos sin farbror, mødte hun tre kvinder, som var henholdsvis mor og ægtefælle til en talibansk kommandant ved navn [A]. De tre kvinder fortalte ham om ansøgeren, og det blev arrangeret, at ansøgeren skulle giftes med ham. Ægteskabet blev arrangeret af ansøgerens tre brødre […]. Aftalen var, at [A] skulle betale dem 250.000 kaldar for at blive gift med ansøgeren. Ansøgeren ville ikke giftes med [A] og blev derfor udsat for vold af sine brødre og sin far. Ansøgeren fik i 2010 kontakt med en mand over facebook ved navn [B], som boede i Danmark. I [foråret] 2014 kom [B] til Kabul, hvor de blev forlovet med tilladelse fra ansøgerens forældre, og [i efteråret] 2014 blev de gift. Tre dage før vielsen slog brødrene ansøgeren så meget, at hun brækkede næsen. Ansøgeren boede efter brylluppet i skjul hos sin faster i cirka 5 ½ måned frem til sin udrejse [i foråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom hendes forklaring på flere punkter fremstår usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, blandt andet hvornår hun fortalte sin familie om sit forhold til ægtefællen [B]. Hun har således under nævnsmødet forklaret, at hun først fortalte sin mor om [B] cirka en måned før forlovelsen, mens hun under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hendes mor og søster var bekendt med hendes forhold til [B] gennem flere år. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvem der var til stede, da forlovelsen med [B] blev aftalt og om, hvorvidt hendes brødre forsøgte at komme ind på hotellet under bryllupsfesten. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under sit interview i forbindelse med sin visumansøgning har angivet, at hendes brødre deltog i hendes bryllup med [B], og at den eneste grund til, at en af hendes brødre var imod hendes ægteskab, var [B]s alder. Ansøgerens forklaring fremstår endvidere på flere punkter usandsynlig. Det forekommer således usandsynligt, at ansøgeren kunne undgå bryllup med [A] i mere end to år, og at ansøgerens far imod brødrenes ønske skulle have givet tilladelse til hendes bryllup med [B]. Det forekommer endvidere usandsynligt, at et bryllup med 300-400 gæster skulle kunne holdes hemmeligt, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren uden problemer kunne opholde sig hos sin faster i Kabul i mere end fem måneder efter brylluppet. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/238/JOL
