Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og ateist fra […] i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter en mand ved navn [K], hvis ægtefælle ansøgeren har haft et hemmeligt forhold til. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, som følge af sin etnicitet. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter kuchierne i Behsoud, som har brændt mange huse ned i den landsby, ansøgeren kommer fra. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han er ateist og i vrede har optaget en film, hvor han afbrænder koranen og har lagt det på sin facebookprofil. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han og hans familie for omkring fire år siden var nødsaget til at flytte fra deres landsby, idet kuchierne havde brændt flere huse ned, herunder ansøgerens. Ansøgeren flyttede med sin familie til Ghazni-provinsen, hvor de lejede et hus, og ansøgeren åbnede en købmandsforretning. Omkring et år efter begyndte en kvinde ved navn […] at handle i ansøgerens butik. En dag bad hun ansøgeren levere nogle varer på hendes bopæl. Ansøgeren indledte herefter et hemmeligt forhold til [kvinden], hvor de sås cirka to gange om ugen i omkring to timer over en periode på cirka seks måneder. [Kvinden] havde først oplyst ansøgeren om, at hendes ægtefælle var død i forbindelse med aftjeningen af sin militærtjeneste, men da ansøgeren en dag tog hjem til [kvinden], uden at de havde en forudgående aftale herom, oplyste hun ansøgeren om, at det ikke var sandt, og at ægtefællen havde været fængslet og nu var blevet løsladt. Ansøgeren havde samleje med [kvinden], og pludselig hørte de folk ved haven og hoveddøren. Ansøgeren skyndte sig herefter at flygte fra huset. Den efterfølgende dag blev ansøgeren opsøgt af tre mænd på sit arbejde, som sagde til ham, at han havde været sammen med en gift kvinde, hvorefter de overfaldt ham og truede med at slå ham ihjel. Folk fra basaren kom og hjalp ham, og det lykkedes ham herefter at flygte. Umiddelbart herefter tog ansøgeren til Kabul. Her blev han kort efter passet op af tre personer, der bedøvede ham og smed ham om i bagagerummet på en bil. Ansøgeren vågnede efter cirka 40 minutter, da han befandt sig i et mørkt rum et ukendt sted. Her blev han slået under fødderne med kabler. Han fik en telefon i hånden, og [K] var i den anden ende af røret. Han truede ansøgeren og hans familie og sagde, at han allerede havde slået [kvinden] ihjel. Efter cirka seks timer kørte de ansøgeren væk og smed ham af. Han blev herefter fundet og blev kørt på hospitalet, efter at han var blevet slået bevidstløs, hvor han blev opereret for indre blødninger. Efter at have været indlagt i syv-otte dage, tog ansøgeren hjem til sin søster, hvor han opholdt sig inden døre i to måneder, før han udrejste af Afghanistan. Ansøgerens facebookprofil, hvor han har lagt en video op af, at han afbrænder koranen, er en profil, der er lukket for offentligheden. Indledningsvist bemærkes om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører, at kuchierne omkring 2011 nedbrændte hans families hus, at dette forgik som led i en generel konflikt, der må anses for at være afsluttet i og med, at ansøgeren og hans familie flyttede til Ghazni. Det bemærkes videre, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har haft personlige konflikter med Taliban, og at forholdene i Afghanistan for etniske hazaraer ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring, om at han har haft et seksuelt forhold til den gifte kvinde […], til grund, idet forklaringen herom har været præget af en lang række usandsynligheder, ligesom forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Det er således ikke sandsynligt, at [kvinden], der boede i en mindre landsby, turde indlade sig på et seksuelt forhold til ansøgeren henset til, at hun vidste, at hendes ægtefælle ville komme tilbage, når han havde afsonet sin fængselsstraf, og at hendes børn, der var 5-6 år gamle, i flere tilfælde skulle have været hjemme, mens hun og ansøgeren havde samleje. Det er heller ikke sandsynligt, at hun og ansøgeren skulle have haft samleje på [kvinden]s bopæl en sidste gang velvidende, at ægtefællen allerede var løsladt, ligesom det forekommer usandsynligt, at det skulle have været muligt for ansøgeren at stikke af ud gennem et vindue, da ægtefællen kom hjem sammen med flere andre personer. Også forklaringen om, at ægtefællen [K] efterfølgende fik tre personer til at opsøge, bortføre og udsætte ansøgeren for fysiske overgreb, forekommer usandsandsynlig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han hverken kender [K] eller mener, at de har mødtes tidligere. Ansøgeren har videre forklaret, at han og hans familie i dagene efter [K]s hjemkomst flygtede til Kabul, hvor de tog ophold hos hans søster, at han ikke mener, [K] kendte søstrenes adresser, ligesom de ikke fortalte nogen, hvor de rejste hen. Det er på den baggrund ikke sandsynligt, at tre personer med tilknytning til [K] en uge senere tilfældigt skulle have været i stand til at finde og opsøge ansøgeren på gaden i Kabul, ligesom det er usandsynligt, at de efter at have bortført ham og udsat ham for tortur, skulle have efterladt ham på vejen mellem Midan Wardak og Ghazni, hvor han blev fundet af tilfældigt forbipasserende politi og bragt til hospitalet. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren efter hospitalsopholdet skulle have valgt igen at tage ophold i to måneder hos søsteren i Kabul, hvis han frygtede for [K]. Nævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på stillingtagen til ansøgerens nye asylmotiv om ateisme, men skal om denne del af asylmotivet bemærke, at ansøgeren har forklaret, at han har levet hele sit liv som ateist i Afghanistan, uden at det har givet ham problemer. Han har ikke påberåbt sig sin ateisme som asylmotiv før i advokatindlægget og har ikke forklaret om, at han har til hensigt at leve som offentlig erklæret ateist ved en tilbagevenden til hjemlandet. Nævnet finder det herefter ikke godtgjort, at ansøgeren risikerer forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Afghanistan med den begrundelse, at han er ateist. Der er endvidere ikke holdepunkt for at antage, at myndighederne eller en bredere kreds af offentligheden i Afghanistan har fået kendskab til filmen af koranafbrændingen på ansøgerens facebookprofil, idet der er tale om en lukket profil. Ansøgeren har om rektionen på filmen forklaret, at hans svogre er blevet sure og har slettet ham som ven, men ikke at han i øvrigt skulle have modtaget reaktioner på filmen. Under disse omstændigheder finder nævnet videre ikke, at der er grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af en torturundersøgelse. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb som omhandlet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/229/JOL
