Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hazara eller sadat og shia muslim. Ansøgeren er afghansk statsborger, men har aldrig været i Afghanistan. Han er født og opvokset i Mashhad, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv navnlig henvist til, at han i Afghanistan frygter sin fars familie på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive forfulgt på grund af sin deltagelse i krigshandlinger i Syrien. Han vil endvidere ikke kunne klare sig i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans far havde besluttet, at familien skulle flytte til Ghazni provinsen i Afghanistan, hvor faren er født og opholdt sig, indtil han som barn flyttede til Iran. Faren tog afsted for at finde en bolig til familien og medbragte alle deres dokumenter, herunder deres tilladelser til at opholde sig i Iran. Fra en af farens venner i Afghanistan, som tidligere havde besøgt dem i Iran, hørte ansøgerens mor, at faren var blevet slået ihjel af sin fætter på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren ved ikke, hvor omhandlede jordstykke ligger, men det må være omkring landsbyen i Ghazni, hvor faren var fra. I overensstemmelse med det vennen, kaldet [A], sagde til ansøgerens mor, går ansøgeren ud fra, at det også vil være farligt for ham at opholde sig i Afghanistan, da farens familie nok frygter, at ansøgeren vil gøre gældende, at jordstykket retligt tilhører ham. Ansøgeren antager, at farens familie nu har fået fat i dokumenter vedrørende jorden samt farens mobiltelefon, hvor der er billeder af ansøgeren. [A] har fortalt, at farens fætter er magtfuld og har kontakter til myndighederne. For at undgå at blive sendt til Afghanistan indvilligede ansøgeren i kortvarigt at udøve tjeneste i [B], hvor ansøgeren blandt andet fungerede som vagt ved fronten. Han så frygtelige ting og flygtede efter en måned til Tyrkiet og videre til Europa. Han frygter, at hans deltagelse i krigen i [B] vil blive kendt i Afghanistan, og at han som følge heraf vil blive udsat for forfølgelse fra de sunni-muslimske myndigheder, Taliban eller andre sunni-muslimske grupper. Han vil ikke sige til nogen, at han har været i [B]. I Mashhad talte man om, at personer, der havde deltaget i kampe i [B], senere er forsvundet i de afghanske myndigheders varetægt. Ansøgeren har ikke kontakter i Afghanistan, og han har aldrig set sin afghanske familie, som er fjendtlige indstillet overfor ham. Ansøgeren er sikker på, at [A] ikke kan hjælpe ham. Han tænker, at [A] kan være med i det komplot, der førte til drabet på faren. Ansøgeren forstår dari, men ikke pashto. I Afghanistan vil man kunne høre på hans dialekt, at han er fra Iran. Ansøgeren har smerter i ryggen og i sit ben, som han ikke kan få den nødvendige behandling for i Afghanistan. Ansøgeren kan derfor ikke arbejde og klare sig i Afghanistan. I øvrigt vil ansøgeren ikke kunne komme ind i Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder at ansøgerens mor i overordnede vendinger har fortalt ham, at hun har fået at vide, at farens fætter har slået faren ihjel på grund af strid om et jordstykke, samt at ansøgeren efter råd fra moren og [A] om risiko for, at han selv kunne komme i fare, ikke tog til Afghanistan for at deltage i begravelsen. Der er ikke oplysninger om, at farens fætter, som aldrig har set ansøgeren, skulle have udtalt trusler rettet mod ansøgeren, der ikke har sagt, at han vil forsøge at få jordstykket tilbage. Ansøgeren har endvidere ingen konkrete oplysninger om farens fætter, herunder dennes navn, og ansøgeren kan ikke nærmere på overbevisende måde begrunde sin frygt for, at fætteren formentlig vil begå overgreb mod ham, hvis han kommer til Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at den helt overordnede oplysning om, at faren skulle være blevet slået ihjel for [et antal] år siden på grund af en jordkonflikt under de foreliggende omstændigheder er tilstrækkelig til, at ansøgeren har sandsynliggjort, at farens afghanske familie vil efterstræbe ansøgeren og begå overgreb mod denne, hvis han kommer til Afghanistan, herunder i en anden provins end Ghazni, eksempelvis i Kabul. Efter Flygtningenævnets opfattelse har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at de afghanske myndigheder, Taliban eller andre sunni-muslimske grupper er eller vil blive bekendt med ansøgerens kortvarige bistand til shia-enheder under […] borgerkrig og denne omstændighed og hans kortvarige deltagelse ved fronten i [B] kan herefter ikke begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren af disse grunde i Afghanistan vil være i reel, konkret risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. flygtningekonventionen eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren, der er en ung mand med helbredsmæssige problemer, tilhører en etnisk minoritet, taler med iransk dialekt og har ikke venligsindet familie eller andre, der umiddelbart vil kunne hjælpe ham i Afghanistan, hvor han ikke tidligere har været. Ansøgeren kan derfor få vanskeligheder ved at begå sig i dette land. Disse vanskeligheder kan imidlertid efter deres karakter ikke isoleret set begrunde, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.1, eller stk. 2. Der findes endvidere ikke at være sådanne kumulative omstændigheder, at der efter en samlet vurdering af ovenstående er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af anførte bestemmelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2016/221/SEL
