Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni muslim, fra [en landsby] i Baghlan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af de pårørende til de fire personer, som blev slået ihjel i forbindelse med en bileksplosion i ansøgerens landsby, da de pårørende anser ansøgeren, som ansvarlig for eksplosionen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter sit ophold i Grækenland i perioden 2006 til 2011 vendte tilbage til Afghanistan i slutningen af 2011, hvor han blev gift. To og en halv måned efter ansøgerens vielse blev ansøgerens ægtefælle skudt og slået ihjel af ukendte personer. Politiet oplyste, at gerningsmændene formentlig havde en tilknytning til Taliban. Ansøgeren frygter ikke for forfølgelse som følge af drabet på ægtefællen. [I sommeren] 2012 blev fire personer, herunder en magtfuld person ved navn [A] og dennes tre vagter slået ihjel i en bileksplosion i ansøgerens landsby, [B]. Ansøgeren hørte eksplosionen og løb fra sin bopæl hen til gerningsstedet, fordi han ville tilbyde sin hjælp, men politiet sendte ham væk. Ansøgeren blev kort tid efter eksplosionen anholdt på sin bopæl og mistænkt for at stå bag angrebet. Efter 29 dage fik ansøgerens far, landsbyens mullah og en eller to andre, som han ikke kendte, ansøgeren løsladt, og politiet tilkendegav, at ansøgeren var uskyldig. Ansøgeren valgte i forlængelse af sin løsladelse i [sommeren] 2012 at udrejse af Afghanistan, idet de pårørende til de omkommende, mistænkte ham for at være ansvarlig for eksplosionen. I Grækenland i 2015 blev ansøgeren to gange opsøgt hos en ven i Grækenland af to ukendte mænd på motorcykel. Vennen sagde dog, at ansøgeren ikke var der, og de to ukendte mænd kørte væk. Ansøger udrejste herefter af Grækenland. Ansøgeren har endelig oplyst, at ansøgerens familie efterfølgende er blevet opsøgt på deres bopæl af de pårørende til omkommende, som har slået dem og udsat dem for chikane. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været afglidende og upræcis, ligesom ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende, hvorfor forklaringen i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren forklarede således i oplysnings- og motivsamtalen, at de fire personer, der var omkommet ved bilbomben, lå i bilen, hvorimod han til asylsamtalen forklarede, at de fire lig ikke lå inde i selve bilen men var blevet kastet rundt. Under nævnsmødet har han forklaret, at han kun så to lig, og at folk var i gang med at samle stumperne af ligene op i et sjal, og at det først var i forbindelse med den efterfølgende politiafhøring, at han blev gjort bekendt med, at der havde været fire personer i bilen. Det sidste passer imidlertid ikke med ansøgerens forklaring til asylsamtalen om, at han, da han kom tilbage til bopælen, fortalte familien om, at det var fire unge mennesker, der var blevet slået ihjel. Ansøgeren forklarede i oplysnings- og motivsamtalen videre, at politiet ankom samtidig med ham, mens han i asylsamtalen forklarede, at han sammen med 3-4 andre unge ankom som de første til gerningsstedet. Under nævnsmødet har han derimod på ny forklaret, at politiets bil allerede var der, da han kom frem, og at politifolkene var ved at stå ud af bilen, da han ankom til stedet. Også med hensyn til, hvad det var, der gjorde, at han blev taget med af politiet, har ansøgeren forklaret divergerende. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede han, at han blev taget med, fordi hans ægtefælle lige var blevet dræbt, og fordi han havde opholdt sig på et sted, hvor der var eksploderet en bilbombe, mens han under mødet i nævnet har forklaret, at politiet anholdt alle, der boede i nærheden af gerningsstedet. Også ansøgerens forklaring om, hvorfor han blev løsladt, har været divergerende, idet han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke er klar over baggrunden herfor, men at hans familie måske betalte bestikkelse. Under de tidligere samtaler har han derimod forklaret, at han blev løsladt, fordi myndighederne ikke mente, at han var skyldig. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udbyggende med hensyn til, at han blev indkaldt til en samtale med anklagemyndighedens chef nogle dage før løsladelsen og fik at vide, at han ville blive løsladt. Ansøgeren har endelig forklaret divergerende med hensyn til, om hans bopæl i Grækenland blev opsøgt én eller to gange af familiemedlemmer til [A], og om det var i 2012 eller i 2015, at han fik at vide, at familien til de afdøde ledte efter ham i Grækenland. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/212/SEL
