afgh2016202

Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni muslim fra [X], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for alvorlige overgreb fra familien til en pige, [A], som ansøgerens storebror, [B], har haft et forhold til. Ansøgeren har forklaret herom, at [As] familie - og herunder navnlig [As] far, [C], der kaldes [D] og har stor magt i området - flere gange har truet [B] på grund af forholdet til [A]. Endvidere blev [B] og ansøgeren overfaldet af [As] fætter, som [A] var forlovet med, samt dennes to bevæbnede bodyguards. Efter at [C] fandt ud af, at [A] var blevet gravid kom [Cs] søn, fætteren og fire-fem bodyguards til ansøgerens bopæl, hvor de spurgte efter [B], der ikke var hjemme. Bopælen blev ransaget, og der blev fremsat trusler om, at hvis ikke de fandt [B], så ville andre fra familien blive slået ihjel. Da [B] kom hjem, sendte ansøgerens far [B] ud af huset med besked på at tage til Kabul. Nogle dage senere blev [Bs] lig fundet i [X]. Faren angav overfor politiet [C] som formodet drabsmand, hvilket fik [C] til at komme med nye dødstrusler mod familien. Via kontakt til politiet fik [C] foranlediget, at der ikke blev nogen sag. Kortere tid derefter udrejste ansøgeren illegalt til Pakistan. I Danmark fik ansøgeren via Facebook kontakt til en ven fra [X], [E], der skrev tilbage, at ansøgerens families naboer havde set, at [Cs] folk havde angrebet ansøgerens familie, der herefter ikke længere opholdt sig i boligen. Ansøgeren bad om yderligere oplysninger, men [E] kom ikke med sådanne. Ansøgeren blev derfor sur på [E] og slettede omhandlede korrespondance. Ansøgeren ved ikke i dag, hvor hans familie opholder sig. Han har ikke spurgt sine Facebook-venner i Afghanistan om familiens skæbne, da disse næppe ville have oplysninger herom. En af Facebook-vennerne er i familie med naboerne i [X]. Selv hvis det i Afghanistan lykkedes ham at undgå [C], vil han ikke kunne klare sig alene i Afghanistan, herunder i Kabul, hvor han reelt ikke kender nogen. Hans moster, der bor udenfor [X] vil heller ikke kunne hjælpe ham. Hun har ikke et særlig godt forhold til resten af familien. Ansøgeren har i Flygtningenævnet forklaret, at han er 17 år. Ministeriet har truffet afgørelse om, at ansøgeren må antages at være 19 år. I nævnet har ansøgeren tydeligt kunne reflektere relevant om sin egen situation og har svaret konkret og ofte stringent på en række spørgsmål. Herefter, og under inddragelse af ansøgerens unge alder, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det forekommer meget usandsynligt, at ansøgeren, som forklaret i Flygtningenævnet, ikke kan huske, om han har set sin brors lig, eller om han, som anført i referatet af Udlændingestyrelsens samtale med ansøgeren af 7. april 2016, skulle have fortalt styrelsen, at han så liget. Der henvises endvidere til, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen den 7. april og 22. juni 2016 er refereret for at have forklaret, at [As] familie fik foranlediget, at hun fik en abort, mens ansøgeren i Flygtningenævnet forklarede, at han ikke ved, om hun fik en abort, eller om han har forklaret dette til styrelsen. I vurderingen indgår endvidere, at ansøgeren har slettet den mail-korrespondance med [E], der ville have kunnet sandsynliggøre, at [E] havde skrevet til ham om overgreb på hans familie, samt at det under de givne omstændigheder kan forekomme overraskende, at ansøgeren ikke har rettet henvendelse til aktuelle Facebook-venner i Afghani-stan med spørgsmål om deres eventuelle viden om, hvad der er sket med hans familie. Uden at dette isoleret set ikke er afgørende, indgår det endvidere i den samlede troværdighedsvurdering, at dele af ansøgerens forklaringer om centrale dele af begivenhedsforløbet har været præget af uklarhed. Dette gælder blandt andet oplysningerne om, hvornår faren gik til politiet og om ind-holdet af kontakten med politiet, samt om hvor lang tid der gik, fra broren flygtede til hans lig blev fundet. Uanset de generelt vanskelige forhold i Afghanistan finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse, jf. § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/202/snd