Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel eller stenet, idet hun frygter, at den lokale mullah vil udstede en fatwa og dømme ansøgeren til stening. Ansøgeren frygter endvidere ved en tilbagevenden til Afghanistan, at hun vil blive udsat for voldtægt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at ansøgerens bror forsvandt kort tid efter, at de var blevet sendt tilbage til Afghanistan i [vinteren] 2013. Efter broren var forsvundet opholdt ansøgeren sig i Kabul i yderligere tre uger, hvorefter ansøgeren rejste til Ghazni og flyttede ind på et værelse hos kvinden, [A], som ansøgeren havde mødt under sit ophold i Kabul. Ansøgeren har videre anført, at ansøgeren fik arbejde i en skrædderbutik, hvor hun arbejdede for arbejdsgiveren, [B]. Omkring 10 til 12 dage før det afghanske nytår, […], blev ansøgeren voldtaget af arbejdsgiverens ægtefælle, [C]. Ansøgeren ankom til skrædderbutikken mellem klokken 8 eller 9 om morgen. Ansøgeren havde fået nøglen af [A], som også arbejdede i butikken. Ansøgeren var alene i butikken, da [C] ankom til butikken og spurgte efter [A], som ansøgeren oplyste var til lægen. [C] forlod efterfølgende butikken. Omkring 10 til 15 minutter efter kom [C] tilbage og spurgte ansøgeren, om hvorvidt hun havde tænkt mere over hans frieri, hvorefter ansøgeren afviste [C]. Ansøgeren har endvidere anført, at [C] efterfølgende trak ansøgeren ind i prøverummet og forgreb sig på ansøgeren. Ansøgeren gjorde modstand. Butikken var åben, imens overgrebet fandt sted. [C] havde to til tre måneder før overgrebet friet til ansøgeren to til tre gange. [C] var en velhavende mand, der havde egen stofbutik. Ansøgeren afviste [C’s] frieri, fordi han var gammel og allerede havde en ægtefælle samt fire døtre. Ansøgeren havde aldrig talt med [C], men de havde mødt hinanden tre til fire gange på arbejdspladsen, før han forgreb sig på ansøgeren. [C] ville giftes med ansøgeren, fordi han kun havde døtre og ønskede sig en søn. [C] sagde efter overgrebet til ansøgeren, at han ville tage ansøgeren med hen til en mullah den følgende dag, hvor ansøgeren skulle sige til mullah’en, at hun ville gifte sig med [C] af egen fri vilje. [C] truede derefter ansøgeren med, at såfremt hun ikke adlød, ville han slå ansøgeren ihjel eller fortælle mullah’en, at ansøgeren var en dårlig pige, hvorefter mullah’en ville udstede en fatwa på ansøgeren, hvorefter hun ville blive stenet. Ansøgeren har desuden oplyst, at ansøgeren oplyste [A] om overgrebet, da hun ankom til butikken. De forlod begge butikken omkring klokken 12, hvorefter [A] samme dag kontaktede en menneskesmugler, som hentede ansøgeren på [A’s] bopæl senere samme aften. Den følgende morgen efter morgenbønnen udrejste ansøgeren fra Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring har været konsistent, sikker og selvoplevet og kan lægge ansøgerens forklaring om, at hun har været udsat for seksuelle overgreb til grund. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren er en enlig kvinde, uden netværk, og at hun, efter at være blevet voldtaget, er blevet udsat for trusler med det formål at tvinge hende til at indgå ægteskab med voldtægtsmanden. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren tilhører en særlig social gruppe, og at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2016/183/lrn
