Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Tajik og sunni-muslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har siden 2009 været medlem af [politisk parti] og har udført arbejde for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af Taliban og af myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han arbejdede for TV-stationen […] i Kabul, hvor han var kasserer. [I foråret] 2015 fandt ansøgeren nogle tegninger på internettet af [A] og [B], som var ledere af Mujahedin. To personer på ansøgerens arbejdsplads ved navn [C] og [D] blev sure på ham, fordi ansøgeren grinede af tegningen, og de kom op at slås. Kontoret var videoovervåget og sikkerhedstjenesten kom til for at standse slagsmålet. [C] kaldte ansøgeren for maoist og opfordrede sikkerhedstjenesten til at undersøge ansøgerens ejendele, herunder pengeskabet under ansøgerens skrivebord. I pengeskabet fandt de materiale fra [politisk parti] og en bog om [E]. Sikkerhedsfolkene tog materialet med. Den øverste chef for TV-stationen var kommet til, og han bad ansøgeren om at gå hjem. Samme aften ringede chefen til ansøgeren, og meddelte at han ikke skulle komme tilbage foreløbig. Dagen efter tog ansøgeren tilbage til Kunduz, hvor hans familie boede. [I foråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt på torvet i Kunduz af nogle personer, der udgav sig for at være fra politiet. Ansøgeren satte sig ind i deres bil og fik en sæk over hovedet og blev kørt til et sted, hvor der var mange talibanere. Ansøgeren blev placeret i et rum. Når ansøgeren skulle på toilettet, blev han fulgt af en vagt ved navn [F]. Der var en mur omkring grunden. Toilettet lå bagved muren, som man skulle igennem for at komme til toilettet. Mens ansøgeren var tilbageholdt i rummet, var han udsat for fysiske overgreb. Taliban anklagede ansøgeren for at være spion og vantro, fordi han arbejdede for TV-stationen. De første to dage kom ansøgeren ikke ud af rummet, men derefter blev han fulgt til toilettet af [F]. Da de var på vej til toilettet, tog [F] kontakt til ansøgeren og sagde, at han kunne hjælpe ansøgeren med at flygte, hvis ansøgeren betalte penge til ham. Han ville gerne hjælpe ansøgeren, fordi de var fra samme område. [F] hjalp ansøgeren med at kontakte ansøgerens ven, og de fik arrangeret ansøgerens flugt, og hvordan [F] skulle modtage sine penge. [I foråret] 2015 flygtede ansøgeren fra stedet ved, at han klatrede over muren og løb hjem til sin ven [G], hvor han overnattede. Dagen efter tog han bussen til Kabul, hvorfra han begyndte sin udrejse. De dokumenter som myndighederne tog fra ansøgerens pengeskab var dokumenter fra [politisk parti], som står for organisationen for frihed for den afghanske befolkning. Ansøgeren var medlem af organisationen, som er i opposition til regeringen. TV-stationen […] har efter ansøgerens udrejse modtaget et brev fra myndighederne, hvor de bliver bedt om at hjælpe med at finde ansøgeren. Ansøgeren har fået dette brev fra sin ven og kollega i Afghanistan. Ansøgeren har ligeledes modtaget et brev, som er sendt til Mujahedins brødre med en opfordring til dem om at anholde og straffe ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om asylmotivet kan lægges til grund, idet ansøgeren har afgivet en troværdig og sammenhængende forklaring uden betydende divergenser. Der er herved lagt vægt på, at der i forbindelse med nævnsmødet er afgivet en uddybende forklaring om forløbet i forbindelse med episoden [i foråret] 2015, og om flugten fra Taliban [i foråret] 2015. På grundlag af ansøgerens forklaring lægger nævnet derfor til grund, at ansøgeren siden 2009 havde været medlem af [politisk parti], og at han i den forbindelse modtog materialer fra en højerestående person i partiet, hvilket materiale ansøgeren herefter uddelte til to mindre grupper af personer, der kun kendte ansøgerens dæknavn. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens og de øvrige ansatte på tv-stationen forud for [foråret] 2015 havde diskuteret politiske spørgsmål. Ansøgeren var [C’s] og [D’s] overordnede, og ansøgeren indtog en betroet stilling. Nævnet finder på dette grundlag ikke, at det forekommer usandsynligt og dermed utroværdigt, at ansøgeren fandt, at pengeskabet, hvortil kun ansøgeren i udgangspunktet havde adgang, var det sikreste sted at opbevare materialet fra [politisk parti]. Nævnet finder endvidere ikke, at det forekommer usandsynligt og dermed utroværdigt, at ansøgeren på tv-stationens kontor i Kabul turde udskrive den karikerede afbildning af [A] og [B]. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at det [i foråret] blev afsløret, at ansøgeren havde tilknytning til [politisk parti], og at dette var årsagen til, at tv-stationens øverste chef samme aften meddelte ansøgeren, at han skulle holde sig borte fra arbejdet i en periode. Ansøgeren havde arbejdet på tv-stationen siden 2011. Ansøgeren var ansat som regnskabsmedarbejder, men færdedes også i det offentlige rum, idet han blandt andet i et panseret køretøj hentede og afleverede penge hos tv-stationens bank. Ansøgeren rejste frem og tilbage mellem hjemmet i Kunduz og Kabul og nævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at Taliban i Kunduz var bekendt med, at ansøgeren arbejdede på tv-stationen. Nævnet finder under henvisning til ansøgerens forklaring, at det kan lægges til grund, at ansøgeren på grund af ansættelsen [i foråret] 2015 blev pågrebet af Taliban og tilbageholdt frem til [foråret] 2015. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han de to første dage blev udsat for tortur i form af spark mod blandt andet kønsdelene, og at dette i et vist omfang fortsatte de følgende dage. Nævnet finder ikke, således som forklaringen nu er afgivet, at der en nogen betydende uoverensstemmelse mellem forklaringen i nævnet og de forklaringer, der er afgivet overfor Udlændingestyrelsen. Ansøgerens forklaring om de overgreb han var udsat for og den skade han pådrog sig, da han sprang ned fra muren understøttes af de foreliggende lægelige oplysninger og af den torturundersøgelse Amnesty Internationals lægegruppe har foretaget. Flygtningenævnet finder derfor, at også denne del af ansøgerens forklaring kan lægges til grund. Vedrørende tiden efter ansøgerens flugt og regeringsstyrkernes fund af ansøgerens fars og onkels samling af materiale vedrørende [politisk parti] understøttes ansøgerens forklaring af de foreliggende baggrundsoplysninger om kampene i Kunduz. Under nævnsmødet er det afklaret, at ansøgeren ikke har forklaret, at Taliban havde gravet en tunnel under familiens bolig, men at der var tale om et skydeskår. På dette grundlag finder nævnet, at det kan lægges til grund, at ansøgerens tilknytning til [politisk parti] er myndighederne bekendt og at ansøgeren af den grund ved en tilbagevenden vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren vil kunne opnå beskyttelse mod yderligere overgreb fra Taliban. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2016/180/SHH
