Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tadjik og statsborger i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive kidnappet og dræbt af Taleban. Han har videre henvist til, at han frygter Islamisk Stat. Ansøgeren har forud for nævnsmødet til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han udrejste af Afghanistan, fordi han var træt af sin moster, som han har boet hos, siden han var to år. Hans forældre blev dræbt af Taleban, da han var lille, fordi hans far arbejdede for de afghanske myndigheder. Ansøgeren frygter, at Taleban vil dræbe ham, hvis han vender tilbage. Han har videre oplyst, at hans moster behandlede ham dårligt. Hun lod ham ikke gå i skole, hun tvang ham til at arbejde, og hun slog ham og låste ham inde, når han ikke tjente penge nok. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren i det væsentligste fragået de oplysninger, han er fremkommet med under oplysnings- og motivsamtalen under angivelse af, at der var massive tolkeproblemer. Han har som et nyt asylmotiv henvist til, at han af sin mosters ægtefælle blev opfordret til at bistå denne i forbindelse med aktiviteter for Taleban, og at dette var baggrunden for, at han dagen efter valgte at flygte til Iran, hvor han efterfølgende opholdt sig i tre år, hvorefter han kortvarigt var tilbage i Afghanistan, for derefter på ny at tage ophold i Iran i omkring to år. Ved nævnsmødets indledning blev ansøgeren foreholdt, at tolkningen under oplysnings- og motivsamtalen er foregået på dari, som ansøgeren taler og forstår, og at han ikke havde bemærkninger til samtalereferatet, samt at han vedstod indholdet af samtalereferatet. Det følger af udlændingelovens § 40, at en ansøger skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring om at han kun har meddelt oplysninger om rejserute ved oplysnings- og motivsamtalen i det hele kan tilsidesættes. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret detaljeret om sit tidligere asylmotiv, og herunder meddelt oplysninger, som kun kan stamme fra ansøger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren først under nævnsbehandlingen har forklaret udbyggende om sit nye asylmotiv. Vedrørende sidstnævnte bemærkes, at ansøgeren på spørgsmålet om, hvad det var for et arbejde, han skulle udføre for sin mosters ægtefælle, har forklaret, at han efter nogle måneder blev oplyst om, hvad arbejdet skulle bestå i. Han har ikke kunnet give noget rimeligt svar på, hvorfor han afviste at hjælpe mosterens ægtefælle, når han ikke vidste, hvad arbejdsopgaverne skulle bestå i. Nævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, og nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og reel risiko for at blive udsat for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2016/173/IBL
