Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i september 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og shia muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af den gruppe, som slog hans bror ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans bror [A] en dag i slutningen af [sommeren] 2015 ikke kom hjem fra skole. Ansøgerens far tog derefter ud og ledte efter [A] i omkring to timer. Da faren kom hjem modtog han et telefonopkald. Ansøgerens mor begyndte at græde, og naboerne kom derfor ind i huset. Naboerne tilkaldte politiet, som ansøgerens far efterfølgende talte med. Dagen efter tog ansøgerens far en taske, hvor han havde lagt penge i og gik ud af huset. Tre-fire timer senere kom faren tilbage til huset. Senere på aftenen overhørte ansøgeren forældrene tale sammen. Faren fortalte, at politiet havde instruereret ham i at tage pengene med hen til et bestemt sted, hvor politiet ville omringe kidnapperne. Tre mænd dukkede op uden [A]. Skud blev affyret. Politiet dræbte to af de tre mænd. Den tredje mand flygtede fra stedet. Nogle dage efter modtog ansøgerens far et telefonopkald fra politiet. De bad ham om at komme hen på politistationen og identificere liget af [A]. Omkring to-tre uger efter begravelsen blev ansøgeren opsøgt på hans bopæl af fem-seks ukendte mænd. De forsøgte at kidnappe ansøgerens søster. Ansøgeren stod foran søsteren for at beskytte hende, og blev derfor i den forbindelse stukket i skulderen med en kniv. Ansøgerens mor begyndte at råbe og skrige, hvilket tiltrak naboerne, hvorfor de ukendte mænd flygtede. Ansøgerens mor ringede herefter til ansøgerens far, som kom hjem efter et par minutter. Familien pakkede deres ting, og faren samlede de vigtigste dokumenter. Herefter kørte de til […] hospitalet, hvor ansøgeren blev lokalbedøvet og syet i skulderen. Fra hospitalet tog de til ansøgerens fars vens hus, hvorfra de senere samme aften udrejste af landet. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med afgørelsen af [dato] 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til grund, at ansøgeren er myndig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret i det væsentlige samstemmende i sit asylskema, under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet. Flygtningenævnet finder ikke, at de små divergenser kan medføre, at ansøgerens forklaring kan tilsidesættes, hvorfor den i det væsentlige lægges til grund. Et flertal af nævnet bemærker, at der er tale om en privat konflikt med en kriminel gruppe, som ansøgeren ikke ved hvem er. Ansøgeren har ikke nogen konflikt med den pågældende gruppe, og ansøgeren har ikke midler, der gør det sandsynligt, at gruppen skulle efterstræbe ham. Idet det er forklaret, at myndighederne tidligere har været familien behjælpelig i forbindelse med farens konflikt, kan ansøgeren henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flertallet finder således samlet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at han vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/164/THJ
