afgh201616

Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Afghanistan. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af mullah […], som er medlem af Taliban, samt hans folk. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle i omkring seks måneder frem til hendes udrejse hver måned blev opsøgt og afpresset for penge af for ham ukendte personer, som senere viste sig at være [mullahens] folk. En eftermiddag blev deres bopæl opsøgt af [mullahen] og hans folk. [Mullahen] ønskede at blive gift med ansøgerens steddatter, Farida, hvilket hendes ægtefælle modsatte sig. Samme nat opsøgte [mullahen] og hans folk igen ægteparrets bopæl, hvor de anklagede hendes ægtefælle for at være amerikansk spion. De dræbte ansøgerens stedsøn, Majid, og kidnappede ægtefællen og Farida. Tre af [mullahens] folk blev på bopælen, hvor de udsatte ansøgeren for seksuelle overgreb. Efter de forlod huset, flygtede ansøgeren sammen med sine to børn. Hun tog hjem til sin fader, hvorfra hendes broder kørte hende videre til Kabul. Inden ansøgeren forlod Afghanistan, fik hun at vide, at [mullahen] havde dræbt hendes fader og en yngre broder. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren til trods for, at der er tale om et enkelt asylmotiv, har forklaret divergerende på væsentlige punkter, ligesom hun, når hun er blevet spurgt ind til enkeltheder, er fremkommet med svar, der får den samlede forklaring til at fremstå utroværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes ægtefælle blev udsat for vold i forbindelse med den første afpresningsepisode. Nævnet bemærker herved, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren ikke med sikkerhed kan huske om og i hvilket omfang hendes ægtefælle havde skader ved indledningen af det hændelsesforløb, som resulterede i udrejsen. Hertil kommer at ansøgeren tidligere har forklaret, at hendes ægtefælle tilbød penge for netop at undgå at blive slået. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet forklare overbevisende om, hvordan [mullahen] skulle være blevet bekendt med ansøgerens steddatters eksistens og fattet interesse for hende, henset til at steddatteren ikke bevægede sig udenfor hjemmet uden at være iklædt burka, bortset fra på marken hvor hun dukkede sig, såfremt der kom andre til stedet. Flygtningenævnet lægger dernæst vægt på, at ansøgerens forklaring omkring de to yngste børns manglende reaktion under episoden om natten ikke fremstår troværdig. Ansøgeren har således forklaret, at børnene sov på deres værelse og først, da hun er blevet spurgt nærmere ind til dette, har hun forklaret, at de vågnede en enkelt gang under overgrebet, men at de kunne tales til ro. Det fremstår heller ikke troværdigt, at ansøgeren selv har forklaret, at de to ældste børn sov, da [mullahen] kom om natten henset til, at hun nærmere forespurgt har forklaret, at de ældste børn var bekendte med truslerne mod familien om eftermiddagen og var blevet meget opskræmte. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort sit asylmotiv og dermed at hun skulle have en konflikt med [en magtfuld mullah] ved en tilbagevenden til Afghanistan. Da ansøgerens forklaring om drabet på sin fader og broder samt ægtefællens forsvinden, er en integreret del af asylmotivet, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være en enlig kvinde uden netværk. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/16/LAP