Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [en landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive stenet eller slået ihjel af sin far eller [kommandanten]. Ansøgeren frygter endvidere at blive fundet af sin familie i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hun har kendt sin kæreste, [N], hele sit liv, eftersom de næsten var naboer. Ansøgeren gik til koranundervisning hos [N’s] søster fra hun var omkring seks år gammel til hun blev 13-14 år gammel. Ansøgeren og [N] blev i slutningen af denne periode forelsket i hinanden. Ansøgeren og [N] har aldrig talt sammen, men de har kigget på hinanden. For omkring fem år siden kom [N’s] familie hjem til ansøgerens familie for at bede om hendes hånd. Ansøgerens far nægtede dette, da han anså [N’s] familie for at være vantro, da de støttede den afghanske regering, og ansøgerens far selv var talebaner. Ansøgerens far truede med at dræbe [N]. Ansøgeren blev efterfølgende slået af sin far, da han troede, at hun havde haft et forhold til [N]. Et par dage senere blev [N’s] bror kidnappet af ukendte personer. Kidnapningen foregik ude på gaden, men kunne høres inde i ansøgerens hus. Ansøgeren fik gennem sin nabos søster at vide, at [N] var flygtet. Samme nat opsøgte [kommandanten], der var gift med ansøgerens søster, ansøgerens families bopæl. Ansøgeren hørte sin mor råbe, og moren fortalte, at ansøgerens far og [kommandanten] havde besluttet, at ansøgeren skulle stenes. I de følgende tre måneder blev ansøgeren holdt indespærret i et værelse. I den periode kom [kommandanten] med fire køer til ansøgerens far, da han ønskede at gifte sig med ansøgeren. Ansøgeren blev herefter forlovet med [kommandanten], selvom hun ikke ønskede det. Efter anmodning fra ansøgerens søster blev brylluppet udskudt i nogle år. Ansøgeren har efter forlovelsen med [kommandanten] forsøgt at begå selvmord ved at kaste sig ned i familiens ovn. Nogen tid efter døde en af [kommandantens] sønner og der var sørgeperiode, hvorfor brylluppet endnu engang blev udskudt. Yderligere to år senere fik ansøgeren at vide, at [N] var vendt tilbage, og at han ville redde hende. Herefter lykkedes det ansøgeren at flygte. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt og divergerende om væsentlige dele af sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren og [N] blev kærester på den måde, som ansøgeren har forklaret om. Ansøgeren har således forklaret, at hun og [N] aldrig havde talt sammen før frieriet, og at de heller ikke på noget tidspunkt talte sammen før flugten, men at de alene havde udvekslet blikke. Flygtningenævnet finder det endvidere utroværdigt, at ansøgeren ikke blev gift med [kommandanten], der var hendes søsters ægtefælle, efter at der mellem ansøgerens far og [kommandanten] var indgået aftale om ægteskab mellem ansøgeren og [kommandanten], uanset at ansøgeren har forklaret, at [kommandantens] søn efter nogen tid blev såret og senere døde. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgerens søster havde sagt, at hendes mand [kommandanten] ville slå hende og hendes to børn ihjel, hvis ansøgeren ikke ville gifte sig med [kommandanten], idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at søsteren ikke har sagt, at [kommandanten] ville slå hende og børnene ihjel som forklaret i asylsamtalen side 6. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt både [N] og hans bror og søster var med ved frieriet. Ansøgeren har således i Oplysnings- og motivsamtalen side 2 forklaret, at både [N] og hans storesøster og bror kom over til ansøgerens far for at bede om ansøgerens hånd, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at [N] ikke var til stede ved frieriet. Flygtningenævnet finder det endvidere utroværdigt, at ansøgeren ville flygte med [N], som hun ikke havde set i fire-fem år. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun aldrig havde talt med [N]. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun selv har set, at kvinder er blevet stenet. Ansøgeren har således i Oplysnings- og motivsamtalen side 3 forklaret, at hun har set kvinder blive stenet dog ikke nogen fra sin egen familie, men nogen fra hendes landsby. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har hun forklaret, at hun aldrig har set en kvinde blive stenet, men at hun kun har hørt om det. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for, at der skal foretages en torturundersøgelse af ansøgeren, eller at sagen skal udsættes på indhentelse af lægelige akter vedrørende ansøgeren. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/143/SND
