Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er tajik og sunni muslim fra [en landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, eftersom han er flygtet til Europa med sin kæreste, [B], der var forlovet med en kommandant i Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter hævn fra [B’s] familie, ligesom han frygter beboerne i sin landsby, idet den er kontrolleret af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har kendt [B] i seks år, og at de næsten var naboer. [B] modtog koranundervisning af ansøgerens søster, i hvilken forbindelse ansøgeren og [B] blev forelsket i hinanden. [B’s] far var kommandant hos Taliban. Da ansøgeren var omkring 21 år, rettede hans storebror og søster henvendelse til [B’s] familie og anmodede på ansøgerens vegne om hendes hånd. [B’s] familie afviste frieriet, da de ikke ville være i familie med en ”vantro”, som de anså ansøgerens bror for at være, eftersom han arbejdede for det afghanske militær. Omkring fire dage senere blev ansøgeren opsøgt af to ukendte personer på sin families bopæl. Ansøgerens bror gik ud for at tale med de pågældende, og ansøgeren hørte herefter to-tre skud blive affyret udenfor og en bil, der kørte væk. Ansøgeren har ikke set sin bror siden. Den følgende dag blev ansøgeren angrebet af tre bevæbnede personer, der talte pashto. De forsøgte at trække ham ind i deres bil, men ansøgeren var for tung, og han begyndte at råbe, så de flygtede fra stedet. Næste aften forlod ansøgeren landsbyen. Han havde forinden bedt [F’s] søster give [B] besked om, at han ville komme tilbage. Da ansøgeren i [foråret] 2015 kom tilbage til landsbyen fortalte hans nabo, at der var udstedt en fatwa på [B], eftersom hendes far troede, at hun havde haft et forhold til ansøgeren. Naboen fortalte videre, at [B] var blevet forlovet med en talibankommandant. Omkring 40 dage senere flygtede ansøgeren sammen med [B]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret utroværdigt og divergerende om væsentlige dele af sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren og [B] blev kærester på den måde som ansøgeren har forklaret om. Ansøgeren har således forklaret, at han og [B] aldrig havde talt sammen før frieriet, og at de heller ikke på noget tidspunkt talte sammen før flugten, men at de alene havde udvekslet blikke. I den forbindelse finder Flygtningenævnet det endvidere utroværdigt, at ansøgeren, hvis bror var regeringsansat soldat, ville fri til en talibanleders datter og sende sin bror til talibanlederen for at fri. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynligt, at ansøgeren ville løbe risikoen for i [foråret] 2015 at vende tilbage til sin landsby i Afghanistan, hvorfra han var flygtet i 2011, efter at hans bror var forsvundet. Ansøgeren har endvidere forklaret utroværdigt om, at han blev deporteret fra [et europæisk land] til Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er anført i svaret af […] 2015 fra [myndighederne i det andet europæiske land], at ansøgeren skulle være deporteret, men blot at han ikke siden [foråret] 2015 har opholdt sig i [det andet europæiske land]. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke har ville give sit samtykke til indhentelse af hans asylakter fra [det andet europæiske land]. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev overfaldet af tre ukendte gerningsmænd samme aften, som han vendte tilbage til sin landsby, eller om han først blev overfaldet dagen efter. Ansøgeren har således i Oplysnings- og motivsamtalen side 5 forklaret, at han havde opholdt sig i landsbyen 1 enkelt dag, da han blev overfaldet på gaden af tre ukendte mennesker. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange gange han var tilbage i sin landsby i løbet af de 40 dage, hvor han opholdt sig hos sin fætter. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at han kun var tilbage en gang, mens han i Oplysnings- og motivsamtalen side 6 har forklaret, at han var tilbage i landsbyen ca. 6-7 gange i alt. Herudover har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorledes han refererede sin samtale med [M] overfor sin søster, idet han under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han til sin søster fortalte, at [M] havde sagt, at broren var blevet bortført, men at han måske ville komme tilbage. I Oplysnings- og motivsamtalen side 7 har ansøgeren forklaret, at han løj for sin søster og sagde, at [M] havde sagt, at hans bror aldrig ville komme tilbage. Herudover har ansøgeren forklaret divergerende og usammenhængende om, hvordan han fik udstedt et pas på konsulatet i [en by i det andet europæiske land], idet han under Flygtningenævnets behandling af sagen først forklarede, at han fik udstedt passet uden nogen form for id blot ved at tale med en medarbejder, som talte pashtunsk og siden forklarede, at han medbragte en [særlig form for opholdstilladelse fra det andet europæiske land]. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for, at der foretages en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/142/SND
