Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen [K], Tura-Bora, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da han ikke udførte sin selvmordsmission. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren og hans fader en dag blev opsøgt af en af faderens venner, som sagde, at ansøgeren skulle sendes til en madressa. Dagen efter blev ansøgeren hentet og ført til madressaen i Pershawar, Pakistan. Under opholdet på madressaen modtog ansøgeren våbentræning, og han fik at vide, at han skulle være selvmordsbomber. Efter omkring fire og en halv måneds ophold i madrassaen blev ansøgeren ført til [et distrikt i Afghanistan], hvor han sammen med en anden dreng skulle udløse en selvmordsbombe. Ansøgeren og den anden dreng valgte i stedet at flygte, og ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Ansøgeren har videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til sin landsby frygter at blive slået ihjel af sin faders ven, der foranstaltede ansøgerens ophold hos Taliban. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under mødet har været i stand til at redegøre for sin sag og besvare spørgsmål på en sammenhængende og relevant måde, hvorfor nævnet vurderer, at ansøgeren har tilstrækkelig modenhed. Nævnet har tillige lagt til grund, at ansøgeren er analfabet og har ladet dette indgå i troværdighedsvurderingen. Nævnet finder, at ansøgeren på flere væsentlige og faktuelle spørgsmål har forklaret divergerende, herunder hvor han befandt sig, da faderens ven foreslog ansøgerens fader, at ansøgeren skulle på koranskole, om navnet på faderens ven, om han i koranskolen selv rørte ved våben, hvornår han skiltes fra sin ven, efter at de skulle have udført jihad, hvad vennen hed og hvornår han fik at vide, at hans forældres hus brændte ned. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren forklaring ikke har virket selvoplevet. Nævnet finder det endeligt bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har forklaret afvigende fra [I’s] forklaring om, hvorvidt de var i familie, at han har forklaret, at kendskabet til [I] var ringe, selvom de er jævnaldrene fra samme lille landsby, at han har forklaret, at han først mødte [I] i Tyrkiet og at ansøgeren og [I] har udvekslet oplysninger om deres asylmotiv. Af ovenstående grunde finder Flygtningenævnet, at ansøgeren forklaring skal tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller er i reel risiko for overgreb er betingelserne i Udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2 ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/141/mvln
