Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk usbeker og muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter en magtfuld kommandant, som beskylder ham for at have været medvirkende til sin søns død. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på et ukendt tidspunkt for mere end fem år siden mistede begge sine forældre i et trafikuheld. Efter hændelsen tog den rige og magtfulde kommandant, […], der boede i ansøgerens landsby […], ansøgeren og hans bror til sig i over to år. Ansøgerens bror passede [kommandantens] kvæg og får i den pågældende landsby, mens ansøgeren serverede te for tilrejsende gæster og vandede æsler. Omkring hver anden eller tredje dag tog ansøgeren sammen med [kommandantens] yngste søn, […], ud til sin bror med mad. De mødtes med ansøgerens bror ved en brønd omkring en time til fods fra [kommandantens] hus. En dag faldt [kommandantens yngste søn] i brønden, og hverken ansøgeren eller hans bror var i stand til at hjælpe [ham] op af vandet, hvorfor ansøgerens bror red hjem efter hjælp. Da ansøgerens bror kom tilbage efter mindre end en time sammen med [kommandanten], hans ældste søn, […], to vagter og nogle ældre mænd fra landsbyen, var [kommandantens yngste søn] allerede afgået ved døden. [Kommandanten] blev meget vred på ansøgeren og hans bror og truede herefter med at skyde dem. De ældre mænd fra landsbyen holdt imidlertid [kommandanten] tilbage. Efter at mændene og [kommandanten] var kørt af sted med [kommandantens søns] lig, besluttede ansøgeren og hans bror, at de ville flygte. De udrejste af Afghanistan omkring ti dage efter hændelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere væsentlige punkter har forklaret upræcist og divergerende om episoden, hvor [kommandantens yngste] søn, […], druknede og om den efterfølgende flugt, og at hans forklaring endvidere på væsentlige punkter divergerer fra hans brors forklaring om dennes tilsvarende asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at de mange divergenser kan forklares alene ved tolkeproblemer eller ved, at ansøgeren er analfabet, og at episoden ligger flere år tilbage. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at han og [kommandantens yngste søn] red ud til broren hver anden eller hver tredje dag, mens han i dag har forklaret, at de red derud hver dag. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren videre, at [kommandanten] altid havde våben på sig, og at han trak våbenet mod ham og hans bror, mens han i dag har forklaret, at han aldrig havde set [kommandanten] med våben, og at [kommandanten] bad sin ældste søn om at hente en kalashnikov, og at det var sønnen, der pegede på dem med våbenet. Ansøgeren har endvidere i asylsamtalen forklaret, at der var to til tre meter fra kanten af sten og ned til vandet, hvor [kommandantens yngste søn] druknede, mens hans bror forklarede, at der var én meter, og at der var trin ned til vandet. Han har videre forklaret, at [kommandantens yngste søn] druknede om eftermiddagen, mens broren forklarede, at det var omkring klokken 12, og at det tog 10 til 15 minutter – hvilket han efterfølgende ændrede til en halv time – på æsel at komme fra vandhullet til landsbyen, mens hans bror forklarede, at det tog halvanden time. I dag har ansøgeren forklaret, at det tog halvanden time.
Ansøgeren og broren har endvidere forklaret divergerende om flugten. Ansøgeren har således til asylsamtalen forklaret, at de flygtede efter, at [kommandanten] og de andre var kørt fra stedet, at de ankom til en by, hvor de var i to til tre dage, for derefter at tage til en anden by, hvor de var en uges tid, og derefter rejste de til Iran. Broren har derimod forklaret, at de flygtede, inden de andre var kørt, men at ingen lagde mærke til det, at de flygtede i bil samme aften, og at de derefter rejste gennem Afghanistan de næste ti dage. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke har været i stand til at berette nærmere om omstændighederne ved [kommandantens yngste søns] drukneulykke, og at han og hans bror – henset til deres alder – ikke var i stand til eller i hvert fald ikke forsøgte at redde [kommandantens yngste søn] op af vandet, og at de efter deres forklaring efterfølgende kunne forlade stedet, hvis [kommandanten] ville dræbe dem. På denne baggrund og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har sandsynliggjort sit asylmotiv, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/128/DH
