Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og muslim af trosretning fra landsbyen [S], som ligger i distriktet [B] i provinsen Sar-e-Pol, Afghanistan. Ansøgeren har hængt valgplakater op i Afghanistan for en politiker ved navn [H], men har derudover ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive forfulgt og slået ihjel af de personer, der slog hans far ihjel. Herudover frygter ansøgeren at få problemer med de personer, som slog [H] ihjel. Endelig frygter ansøgeren de generelle forhold, herunder Taliban og Islamisk Stat, som følge af sin etnicitet og fordi han ikke længere har familiemæssig tilknytning til Afghanistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre blev slået ihjel, da han var ganske lille. Ansøgerens farmor har fortalt, at de ansvarlige for drabet på hans forældre var personer fra en gruppe, hans far var med til at bekrige. De involverede parter var hazarer af etnicitet. Ansøgerens fars gruppe, Sazeman, kæmpede mod gruppen Pasdar. Efter ansøgerens forældres død flyttede ansøgeren og hans storebror med deres farmor hjem til farmorens bror, [M], som boede i landsbyen [A]. Under opholdet hos [M] blev både [M] selv og hans søn slået ihjel af ukendte personer. Herefter flyttede ansøgeren, ansøgerens storebror og farmor til Iran, hvor de opholdt sig illegalt. Da ansøgeren var omkring 14-15 år gammel, blev ansøgeren deporteret til Afghanistan af de iranske myndigheder. Ansøgeren tog ophold i Sar-e-Pol, hvor han kom i kontakt med politikeren, [H]. [H] henvendte sig direkte til ansøgeren og bad om hans hjælp til at hænge valgplakater op i distriktet [B]. Først tøvede ansøgeren, fordi han ikke ønskede at vende tilbage til det distrikt, hvor hans forældre var døde som følge af hans fars deltagelse i en lokal krig. [H] sagde, at det ikke var forbundet med en risiko for ham at vende tilbage dertil. Derfor indvilligede ansøgeren alligevel i at hjælpe. Ansøgeren tilbragte herefter to dage i [B], hvor han sammen med fire andre personer hang valgplakater op for [H]. Herefter tog ansøgeren tilbage til din arbejdsplads i byen Sar-e-Pol. Ansøgeren overhørte herefter, at [H] og syv af hans familiemedlemmer var blevet slået ihjel i et område kaldet [BO]. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan, idet han frygtede at få problemer som følge af sit arbejde med at hænge valgplakater op for [H]. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at deltage i asylsagsbehandling. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sin livshistorie og hændelsesforløbet til grund. Vedrørende ansøgerens frygt for sine forældres fjender lægger Flygtningenævnet vægt på, at forældrene blev slået ihjel under en lokal konflikt, da han var 2 år gammel, hvorefter hans farmor tog ham med bort fra landsbyen, at han ikke kender identiteten på de personer, som slog forældrene ihjel, at disse ikke kender ansøgeren, og at ansøgeren har kunnet opholde sig et år i Sar-e-Pol og herunder været i [B] distriktet, som hjemlandsbyen er beliggende i, uden at blive udpeget af lokalbefolkningen. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af den grund risikerer forfølgelse eller overgreb. Hvad angår ansøgerens frygt for Taliban/Islamisk Stat (Daesh): Ansøgerens arbejde for [H], som var selvstændig kandidat til provinsvalget, har efter ansøgerens forklaring været af ganske underordnet karakter. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren af den grund er blevet profileret, så han risikerer at blive identificeret med [H]. Det ændrer ikke ved denne vurdering, at ansøgeren ved en enkelt lejlighed i to dage har hængt valgplakater op i provinsen, idet han efter sin forklaring ikke er blevet identificeret i denne sammenhæng. Vedrørende ansøgerens frygt for Taliban/Islamisk Stat som følge af sin alder, køn og etnicitet, bemærker Flygtningenævnet, at det ganske vist fremgår af baggrundsoplysningerne, at disse organisationer er til stede i Sar-e-Pol, men der er ikke sådanne baggrundsoplysninger om den generelle situation i Sar-e-Pol, at ansøgeren kan identificeres som medlem af en social gruppe, hvor alle medlemmer af gruppen af den grund risikerer asylbegrundende forfølgelse. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/126/MVI
