Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fraAfghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Indledningsvist tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der er 17 år, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde som viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarenes betydning. Ansøgeren er etnisk uzbek og muslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Iran eller Afghanistan frygter familiemedlemmerne til hans afdøde venner. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han, lige inden han forlod Iran, var involveret i en motorcykelulykke, hvor to af hans venner afgik ved døden. Efter ulykken har myndighederne i Iran og familierne til de afdøde forsøgt at opsøge ham på hans bopæl. Ansøgeren frygter ligeledes, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan bliver slået ihjel på grund af krigstilstanden i landet. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hans far og hans bror er blevet slået ihjel i henholdsvis Afghanistan og Iran, at folk er utilregnelige, og at man risikerer, at ens nabo tilhører Taliban, uden man ved det. Flygtningenævnet kan ikke lægge centrale dele af ansøgerens forklaring til grund, idet han har forklaret divergerende og udbyggende om ulykken og det efterfølgende hændelsesforløb. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 forklaret, at han kom til at køre ind i en anden motorcykel, og at de to personer på den anden motorcykel ramte ind i en lygtepæl med hovedet og døde begge to. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev påkørt af den motorcykel, som blev ført af de to andre personer. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 forklaret, at ulykken skete omkring kl 14.15. Han løb derefter hjem og forlod bopælen omkring kl. 19 for at tage med en bus til Teheran. Dagen efter ulykken opsøgte politiet hans mor på bopælen. Under asylsamtalen [i efteråret] 2015 forklarede han, at han straks forlod hjemmet efter at have fortalt om ulykken til sin mor. Ved asylsamtalen [primo] 2016 fortalte han, at han blev på bopælen hos moderen, indtil han sent om aftenen – omkring kl. 22 eller kl. 23 - tog til Teheran. Under hans ophold på bopælen samme dag kom politiet og de afdødes familier for at opsøge ham, og han gemte sig i en olietønde på taget, hvor han kunne høre politiet gennemsøge huset. Ansøgeren har videre forklaret, at både de iranske myndigheder og de to dræbte venners familier har opsøgt hans mor flere gange for at få fat i ham, fordi de anså ham for at være skyld i ulykken. Han har herudover for Flygtningenævnet forklaret, at han under sit ophold i Teheran fik at vide af en ven, at den overlevende ven fra motorcykelulykken var fængslet, og at der var vidner, som havde udtalt sig om, at ansøgeren og hans passager skulle have sparket ud efter den motorcykel, som de dræbte kørte på. På den baggrund forkaster Flygtningenævnet også ansøgerens forklaring om, at han skulle være efterstræbt i Afghanistan. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det forhold, at ansøgerens far kort efter ansøgerens fødsel blev dræbt af fjender i Afghanistan under forhold, som ansøgeren ikke har nærmere kendskab til, kan ikke føre til en anden vurdering. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/112
