Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Køns og æresrelateret forfølgelse Menneskehandel
Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin fader, slægtninge eller kommandant [K], idet ansøgeren er flygtet, selvom hun skulle giftes med kommandanten. Ansøgeren frygter endvidere at vende tilbage, fordi hun er gravid, men ikke gift med faderen til barnet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at kommandant [K] kom til ansøgerens bopæl for at anholde ansøgerens fader. Da [K] så ansøgeren, ombestemte han sig og gav ansøgeren et telefonnummer, som hun skulle give til sin fader. [K] oplyste derefter faderen telefonisk, at faderen kunne undgå at komme i fængsel, såfremt ansøgeren giftede sig med [K]. Ansøgerens fader accepterede dette. Samme aften ankom [K] og to ældre til ansøgerens bopæl for at tale med faderen. To dage senere ankom [K]s datter, moder, søster og en anden kvinde til ansøgerens bopæl og overrakte ansøgeren tøj og guld. Ansøgeren ønskede ikke at blive gift med [K], og hun flygtede derfor få dage efter fra Afghanistan sammen med sin kæreste, [F]. I Danmark har ansøgeren mødt en mand ved navn [M]. [M] er fader til ansøgerens ufødte barn. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun blev slået af faderen efter modtagelsen af sedlen fra kommandant [K], om hvornår ansøgeren blev bekendt med, at hun skulle giftes med [K], og om kvinderne, der ankom til bopælen med guld, var ledsaget af bevæbnede mænd, herunder hvornår kvinderne ankom. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret upræcist om kæresteforholdet til [F], og om begivenhederne, da hun rejste videre alene fra Grækenland. Dernæst forekommer det usædvanligt, at [K], som ifølge ansøgeren er en meget magtfuld person, henvendte sig personligt på bopælen, at [K] midt under en politiaktion mod ansøgerens fader pludselig skulle ændre mening, da ansøgeren åbnede døren, at guld og pengebeløb på bopælen var frit tilgængelige for ansøgeren, da hun ville udrejse, at ansøgeren kunne være kæreste med [F], uden at det blev opdaget, og at udrejsen blev besluttet og arrangeret på mindre end et døgn. Når disse begivenheder ses i en sammenhæng med det ovenfor anførte, fremstår det påberåbte asylmotiv umiddelbart utroværdigt. Hertil kommer, at ansøgeren har svaret afglidende på flere centrale spørgsmål, selv om der tages hensyn til, at hun er analfabet. På denne baggrund, og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hendes forklaring, herunder at hun skulle være efterstræbt af kommandant [K] eller at hun skulle være i et modsætningsforhold til sin familie. Den omstændighed, at ansøgeren er gravid med et barn, kan under de foreliggende omstændigheder hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kan endvidere ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2016/11/chk