Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Etniske forhold
Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim af trosretning fra landsbyen [...] i Samangan provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter familien til den mand, som ansøgerens bror har slået ihjel. Ansøgerens bror slog manden ihjel, fordi manden har slået en anden af ansøgerens brødre, [S], ihjel. Endvidere frygter ansøgeren befolkningen i landsbyen, fordi de er uzbekere og bekendt med, at ansøgerens bror har slået en mand ihjel. Ligeledes har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive pågrebet af de afghanske myndigheder og fængslet for drabet på den mand, som ansøgeren bror slog ihjel, indtil myndigheder finder ansøgerens bror. Endelig har ansøgeren henvist til, at han ikke har slægtninge i Afghanistan, da hans familie udrejste [i foråret 2015]. Uanset, at må tages hensyn til, at der i hovedsagen er tale om et afledt asylmotiv, hvorfor ansøgeren i vidt omfang har afgivet forklaring om forhold som han ikke selv har oplevet, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har under henvisning, at han forud for flugten havde afsluttet 9. klasse, fastholdt, at han er 16 år gammel. Ansøgeren har gennemgået en aldersundersøgelse, i hvilken forbindelse, det er fundet, at ansøgeren mest sandsynligt er 19 år gammel. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren fremstår som en dreng eller en meget ung mand, og tillægger ansøgerens forklaring om sin alder betydning ved vurderingen af ansøgerens troværdighed. Ansøgeren har endvidere forklaret afglidende og har haft vanskeligt ved at redegøre for deltaljer, herunder hvem der blev anholdt af politiet efter drabet på [A]. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han mindre end en måned før hele ansøgerens familie flugtede fra Afghanistan overhørte en samtale mellem ansøgerens ældre bror [S] og ansøgerens fader. Ansøgeren har forklaret, at han hørte broderen insistere på, at han ville giftes med en pige fra landsbyen, men at faderens afviste dette, fordi familiens økonomi ikke tillod, at der skulle afholdes bryllup. Ansøgeren har videre forklaret, at faderen må havde accepteret broderens ønske, idet ansøgeren observerede, at der blev indkøbt gaver og at ansøgerens forældre og bror flere gange besøgte pigens familie. Inden for den angivne korte periode skete der herefter ifølge ansøgerens forklaring følgende. Den pige som ansøgernes broder ønskede at gifte sig med blev dræbt, og ansøgerens familie blev beskyldt for at have voldtaget op dræbt pigen. Herefter forsvandt ansøgerens bror [S] blev efter ca. 10 dage funder dræbt. Som hævn for dette dræbte ansøgerens broder [H] og en fætter [K], den unge piges forlovede. Ansøgernes bror blev kort tid efter anklaget for mordet på Ajmal, og broderen blev dømt til hængning. Denne afgørelse blev anket, men dommen blev stadfæstet i anden instans. Sagen blev anket til overinstansen i Kabul, men da man frygtede udfaldet blev det besluttet, at hele familien skulle flygte ud af Afghanistan. Uanset, at ansøgerens tidsangivelse tages med et vist forbehold, forekommer det usandsynligt og dermed utroværdig, at dette kan have fundet sted inden for ca. en måned som forklaret af ansøgeren. Ansøgeren har forklaret, at indbyggerne i landsbyen to gange angreb familiens hjem, og at ansøgerens fader begge gange kom i slagsmål med henholdsvis den unge piges fader og [As] fader. Ansøgeren har forklaret, at det lokale politi begge gange kom tilstede og opløste tumulten. Uanset at ansøgerens selv angiveligt har overværet disse episoder, har ansøgeren haft meget vanskeligt ved at adskille episoderne, og har ikke kunnet afgive en sammenhængende forklaring om, hvorledes politiet er blevet tilkaldt, idet hele landsbyen ifølge ansøgeren var imod ansøgerens familie. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende, idet han overfor nævnet har forklaret, at familien efter drabet på [A] måtte holde sig inden døre, og at ansøgeren den ene gang han gik ud for at tilse familiens dyr blev overfaldet af maskerede mænd. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og ud fra en konkret vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2016/109/STA