Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er [etnicitet] og shia-muslim af trosretning fra [by], i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af nogle personer, som hendes ægtefælle havde en konflikt med vedrørende sin forretning. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive stenet af Taliban, idet hun er blevet udsat for voldtægt. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af Daesh. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes fader og ene broder er blevet slået ihjel af Taliban, idet faderen ikke ville sin sælge jord til Taliban. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes ægtefælle havde en forretning sammen med hendes anden broder, men at broderen døde, hvorfor ægtefællen måtte finde en ny samarbejdspartner. Ægtefællen fik en samarbejdspartner ved navn [A], som boede i [by]. I starten af vinteren 2014-2015 kom der en dag en lastbil til forretningen og medtog mange varer. Ægtefællen fik at vide, at varerne blev hentet efter aftale med [A]. Da ansøgerens ægtefælle kom tilbage til forretningen dagen efter, var hele forretningen tømt for varer. Ægtefællen ville i denne forbindelse have spurgt [A] om, hvorfor forretningen var tømt for varer, men inden han nåede at tale færdig, sagde [A], at han skyldte ham 500.000 afghani. Samme aften var der 15 til 20 personer, der kravlede over murene og ind i gården foran ansøgerens bopæl. Personerne sparkede døren til huset ind og fortalte, at de ledte efter ansøgerens ældste søn og ansøgerens ægtefælle. Ansøgerens søn gav sig til kende, hvorefter han blev udsat for vold og blev taget med af mændene. Ansøgeren og hendes datter blev udsat for voldtægt. Dagen efter ringede ægtefællen til ansøgeren og fortalte, at han havde været hos lægen med deres børnebørn. Ansøgeren fortalte ægtefællen, hvad der var sket, hvorefter de blev enige om, at de måtte flygte fra Afghanistan. Herefter flygtede hele familien til Iran. Ansøgeren blev adskilt fra sin familie, da de skulle krydse havet mellem Tyrkiet og Grækenland. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende vedrørende centrale dele af asylmotivet og på, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter har været udbyggende og usammenhængende, ligesom forklaringen forekommer utroværdig og dermed konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt familien fortsatte med at dyrke jorden efter, at hendes fader og broder var blevet dræbt, ligesom hun har forklaret usammenhængende og afglidende om, hvordan hun fandt ligene på jorden, og om hvordan og hvor begravelsesceremonien fandt sted. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin ægtefælle og søns færden den dag, hvor overgrebet mod hende og hendes søn og datter angiveligt fandt sted. Hun har således under samtalerne i Udlændingestyrelsen forklaret, at ægtefællen tog afsted om morgenen og herefter ikke kom hjem før næste dag, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at han tog afsted om morgenen, men kom hjem igen i løbet af formiddagen, hvorefter han og den ældste søn igen tog ind til forretningen. Ansøgerens forklaring om, at børnebørnene den pågældende dag var hos lægen forekommer endvidere utroværdig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet hun først under sin forklaring for Flygtningenævnet har angivet, at hendes konflikt er relateret til familiens religiøse tilhørsforhold, herunder at familiens forhold til landsbyens øvrige indbyggere af denne grund var dårligt. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin flugt, herunder finansieringen heraf og forklaringen om, hvordan hun er bortkommet fra resten af sin familie, ikke forekommer troværdig. Efter en samlet og konkret vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet herefter ansøgerens forklaring i sin helhed, og det kan således heller ikke antages, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være en enlig kvinde. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder at Daesh befinder sig i landet, ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2016/100/SHH
