afgh20157

Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tortureret og dræbt af familien til en pige ved navn [N], som han havde et forhold til. Han mødte hende i forbindelse med et engelskkursus i slutningen af 2012. De blev forelskede. Ansøgeren var bekendt med, at hendes far var magtfuld, og at han var Mujahedin-kommandant og ansat i […]ministeriet. [I foråret] 2014 ringede [N] til ham og græd i telefonen. Hun bad ham komme hjem til sig. Han tog derhen. Hun var alene hjemme, og de sad sammen i stuen, hvorefter hun opfordrede ham til, at de skulle gå ind på hendes værelse. [N] var meget oprørt og græd hele tiden. Hun fortalte, at hendes forældre ville have hende forlovet med hendes fætter næste dag. Han græd også og trøstede [N]. Hun tog deres tøj af, og det endte med, at de havde samleje på hendes værelse. De havde det begge dårligt bagefter, da [N] nu ikke længere var jomfru. Ansøgeren tog hjem og fortalte sin fader om episoden. Faderen blev meget vred. Dagen efter blev ansøgerens familie opsøgt på deres bopæl af [N’s] fader, broder, fætter samt en række bevæbnede personer. De var kørende i to biler, som ansøgeren mener, var politibiler. De ville have fat i ansøgeren. Han formoder, at [N] havde fortalt sin fader om samlejet. [N’s] broder, som holdt et håndvåben ned langs siden, sagde til ansøgeren, ”Jeg slår dig ihjel og tager dine søstre med. Dét, du har gjort mod min søster, gør jeg mod dine søstre.” [N’s] broder trængte 50-60 centimeter igennem porten til gården. Der var fire til fem meter imellem ansøgeren og [N’s] broder. For at forsvare sin familie løb ansøgeren frem mod [N’s] broder og sparkede ham i maven. [N’s] broder snublede over dørtrinnet ved porten og faldt bagover. Han ramte en sten og blev bevidstløs. Han havde stadig håndvåbnet i sin åbne hånd, da han var bevidstløs. Der var blod under ham. Da [N’s] fader og de øvrige personer så dette, sagde [N’s] fader til ansøgeren, at de ville tage på hospitalet med broderen og komme tilbage og tale med dem. Naboerne var kommet til og spurgte, hvad der foregik. Ansøgerens fader sagde, at sagen var slut. Samme aften forlod ansøgeren og hans familie bopælen og tog til Pakistan, idet faderen sagde, at deres liv var i fare. Familien rejste derefter til Dubai. Her blev ansøgeren sat på et fly til et sted i Europa. Hans rejse var arrangeret af en agent. Han har siden da ikke haft kontakt med sin familie. De havde ikke aftalt en plan for, hvordan de skulle holde kontakten. Flygtningenævnets flertal finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på en række væsentlige punkter fremstår usandsynlig og divergerende. Flygtningenævnets flertal har således fundet ansøgerens forklaring om hans forhold til [N] usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal har herved blandt andet lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at [N], der var datter af en Mujahedin-kommandant i […]ministeriet, havde mulighed for alene at følge et engelskkursus for personer af begge køn, og at hun i forhold til ansøgeren skulle have været så udfarende, som forklaret af ansøgeren, herunder at hun skulle have taget initiativet til det seksuelle samvær mellem ansøgeren og hende. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at ansøgeren på en række punkter har forklaret divergerende om den episode, hvor [N’s] fader, broder, fætter og en række andre personer opsøgte ansøgerens families bopæl. Ansøgeren har således forklaret divergerende om hændelsen med [N’s] broder, og om hvad [N’s] fader sagde, da han og de øvrige personer forlod ansøgerens families bopæl. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at det alene beror på ansøgerens formodning, at [N’s] fader truede med at vende tilbage og slå dem ihjel. Endelig har Flygtningenævnets flertal ikke fundet, at ansøgeren på troværdig måde har kunnet redegøre for, hvorfor han og hans familie ikke aftalte, hvordan de fremover skulle holde sig i kontakt med hinanden, da de skiltes i Dubai. Flygtningenævnets flertal finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.  Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2015/7