Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive forfulgt af Taliban eller lignende organisationer, idet han har arbejdet som tolk for amerikanerne. Han frygter endvidere personer, der er imod, at sunni-muslimer og shia-muslimer gifter sig, idet han er gift med en sunni-muslim. Herudover frygter ansøgeren, at han kan få problemer grundet sin faders forhold. Videre frygter ansøgeren, at han kan få problemer i Afghanistan, idet han har arbejdet [for IOM]. Endvidere frygter ansøgeren Islamisk Stat, idet organisationen forfølger hazaraer og shia-muslimer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren gjort gældende, at han fra sommeren 2005 arbejdede som blandt andet tolk for […], der udførte opgaver for […] i Afghanistan. I [efteråret] 2006 blev han kidnappet, da han var på vej hjem fra arbejde. Han blev tvunget ind i en bil og kørt væk. Han blev dog herefter løsladt, fordi der var kaotiske forhold på vejen som følge af en selvmordsaktion. Idet han blev løsladt, fik han at vide, at han ville blive dræbt, hvis han ikke stoppede med at arbejde for de udenlandske styrker. Ansøgeren rejste herefter til Pakistan, og efter at have været tilbage i Afghanistan i to dage for at hente sin opsparing, rejste ansøgeren til Danmark i [vinteren] 2006, idet han havde fået opholdstilladelse som familiesammenført. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han mødte sin kommende ægtefælle i forbindelse med sit arbejde i 2005. De bibeholdt kontakten efter ansøgerens udrejse, og i efteråret 2012 rejste ansøgeren til Kabul for at blive forlovet. Han vendte tilbage til Kabul fra den […] til den […] 2013, hvor han indgik ægteskab med sin forlovede. Ansøgerens svigerfaders brødre var imod forholdet, og ansøgeren havde fået at vide af sin ægtefælle, at hendes fader havde overhørt nogen sige, at ansøgerens ægtefælle havde brudt den pashtunske tradition ved at gifte sig med en hazara. Kidnapningen af ansøgeren og hans aktiviteter for den amerikanske organisation lægger tilbage i tid. Ansøgeren var umiddelbart i stand til at rejse tilbage til Afghanistan, inden han rejste til Danmark i [vinteren] 2006. Ansøgeren er ikke efterfølgende blevet opsøgt af de pågældende personer. Ansøgeren er i øvrigt aldrig personligt blevet opsøgt eller truet. Oplysningerne om truslerne imod ham og hans svigerfamilie er endvidere baseret på andenhåndsoplysninger, ligesom ingen har gjort alvor af truslerne heller ikke mod ansøgerens ægtefælle ellers hendes forældre. Dernæst har ansøgeren tre gange rejst til Afghanistan i 2012 og 2013. Han blev gift [i sommeren] 2013. Ansøgerens frygt for problemer på grund af faderens forhold, Islamisk Stat eller hans arbejde for IOM er alene baseret på formodninger. Endelig er det tillagt nogen vægt, at ansøgeren først ansøgte om asyl på et forholdsvis sent tidspunkt i forhold til indrejsen i Danmark i 2006. Den chikane som ifølge ansøgeren har været rettet mod ham og hans svigerfamilie, har i øvrigt ikke haft et sådant omfang og intensitet, at den kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Uanset de generelt vanskelige forhold for hazarer, herunder ansøgerens ægteskab med en pashtun, kan det efter det ovenfor anførte ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2015/52
