Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hazara fra [afghansk by] i Afghanistan og shia-muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans fader arbejdede som chauffør i Iran i 1990’erne for en virksomhed, som samarbejdede med den iranske hær, og at hans fader i 1995 fik en konflikt med sin halvfætter [A], som er en magtfuld kommandant for Taliban, idet faderen ikke ville sørge for, at [A]s broder blev ansat i samme virksomhed. I 1996 indrejste [A]s broder i Iran, hvor han blev anholdt og senere henrettet for spionage. [A] mistænkte ansøgerens fader for at stå bag anholdelsen af broderen. Ansøgerens fader modtog telefoniske trusler fra [A] i et par år. [A] opsøgte endvidere ansøgeren og hans familie på deres bopæl i Afghanistan og truede dem på livet. I 1996 anmodede ansøgerens fader på grund af truslerne sin broder om at bringe ansøgeren og resten af familien til Iran. Ansøgerens familie blev ikke opsøgt af [A] under deres ophold i Iran. Ansøgeren har endvidere henvist til, at familien i 2007 flyttede tilbage til Afghanistan sammen med sin broder og fader, idet de havde fået oplysninger om, at [A] var blevet fængslet af amerikanerne. Efter omkring en måneds ophold blev de overfaldet i deres hus af maskerede og bevæbnede mænd, som tog dem med til en kælder, hvor de blev udsat for grove fysiske overgreb. Senere samme dag ankom [A], som ville have ansøgerens fader til at indrømme sin rolle i henrettelsen af hans broder. [A] udsatte dem for fysiske overgreb og truede dem. Til sidst forlod [A] lokalet med ansøgerens fader. Ansøgeren formoder, at hans fader er blevet dræbt. Det lykkedes ansøgeren og hans broder at flygte med hjælp fra en gammel mand, der var vagt. De blev kørt til Kabul, hvor ansøgerens moster bor. Mosterens ægtefælle og dennes broder hjalp dem herefter med at udrejse til Iran, hvor de bosatte sig. Ansøgeren var efter indrejsen i Iran i kontakt med sin moster, som fortalte, at [A] havde søgt efter ansøgeren og hans broder på hendes bopæl. I 2010 blev ansøgeren anholdt af de iranske myndigheder, idet han opholdt sig illegalt i Iran. Ansøgerens broder betalte bestikkelse for at få ansøgeren løsladt. Ansøgeren var herefter nødsaget til at forlade Iran. Ansøgeren fik afslag på asyl [medio] 2012. Ansøgeren udrejste af Danmark [ultimo] 2013. Han opholdt sig i seks til syv måneder i Grækenland, inden han rejste tilbage til Afghanistan. Ansøgeren er fortsat efterstræbt grundet familiekonflikten med [A]. En gruppe mennesker med tilknytning til Taliban har truet ansøgeren på grund af hans konflikt med [A]. Problemerne startede igen efter ansøgeren ankom til [afghansk by]. [B], som er den talebanske leder i pågældende område, havde af [A] fået oplysninger om ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig undertiden hos sine svigerforældre. Her fik han tilsendt anklagebrev vedrørende hans påståede samarbejde med den iranske organisation Sepah. Ansøgeren følte sig så truet, at han efter halvanden måneds ophold i [afghansk by] flygtede til Kabul sammen med sin kæreste. Efterfølgende modtog svigerforældrene trusler om ikke at lade deres datter gifte sig med ansøgeren. Ansøgeren og hans kæreste opholdt sig i omkring fire måneder i Kabul, hvorefter ansøgeren af frygt for sit liv så sig nødsaget til at flygte. Efter sin flugt fik han tilsendt yderligere indkaldelser til et såkaldt retsmøde vedrørende den oprindelige familiekonflikt. De flygtede fra Kabul til Iran, hvor de opholdt sig i omkring halvanden til to måneder. Ansøgerens kæreste rejste hjem til Afghanistan som følge af trusler. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flertallet har fundet, at ansøgerens forklaring om konflikten med [A] fremstår konstrueret til lejligheden. Flertallet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at det usandsynligt, at ansøgeren aldrig havde hørt om den påberåbte konflikt, før familien vendte tilbage til Afghanistan, da ansøgeren var ca. 16 år. Derudover forekommer det usandsynligt, at den af [A] ansatte vagt skulle turde hjælpe ansøgeren og hans broder med at flygte umiddelbart efter, at [A] havde mishandlet drengene og ført deres fader bort og når henses til ansøgerens forklaring om [A]s magt og tilknytning til Taleban. Endelig finder flertallet, at ansøgerens forklaring om, at han efter udrejsen af Danmark og et ophold i Grækenland, igen indrejste i Afghanistan og tog ophold i det område, hvor [A] midlertidig var bortrejst fra, ikke understøtter ansøgerens frygt fra [A]. Flertallet finder, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren skulle være taget tilbage til området, uanset [A]s midlertidige fravær, såfremt han havde en konflikt med [A], der efter ansøgerens oplysninger under nævnsmødet er blevet endnu rigere og har mange forbindelser, ligesom han kan bestikke alle til at opnå, hvad han vil. Flertallet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans baggrund for at tage til Afghanistan til grund. Flertallet har fundet, at ansøgerens forklaring om, at han vendte tilbage til Afghanistan for at indgå ægteskab, fremstår utroværdig. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke i forbindelse med sin første indrejse i Danmark oplyste, at han havde en kæreste, som han havde lovet at indgå ægteskab med, ligesom han under asylsagsbehandlingen oplyste, at han ikke havde kontakt med nogen i hverken Iran eller Afghanistan, mens han under nævnsmødet oplyste, at han hele tiden havde kontakt med kæresten. Dertil kommer, at ansøgeren efter genindrejsen i Danmark har forklaret divergerende om, hvor ægteskabet blev indgået og om, hvorvidt han overhovedet er gift. Ansøgeren har således først forklaret til politiet, at han i 2014 blev gift i Afghanistan, men at han ikke nåede at få udstedt en vielsesattest, fordi han måtte flygte, mens han under nævnsmødet har forklaret først, at han blev gift med kæresten i Iran og dernæst, at han ikke er gift med kæresten. Endelig finder flertallet det usandsynlig, at kæresten, der efter ansøgerens egen forklaring kommer fra en meget traditionel familie, skulle kunne rejse rundt i Afghanistan på egen hånd for at flygte med ansøgeren. Flertallet finder efter en samlet vurdering, at både ansøgerens oprindelige forklaring og forklaringen om de efterfølgende hændelser, må anses for konstrueret til lejligheden. Slutteligt finder flertallet, at indholdet af det nationalitetsbevis, som ansøgeren har fremlagt efter genindrejsen i Danmark, for så vidt angår fødedatoen ikke stemmer overens med indholdet af de dokumenter, som ansøgeren fremlagde under den første asylsagsbehandling, hvorfor mindst et af dokumenterne må anses for at være fremskaffet til lejligheden. Flertallet finder, at dette yderligere har svækket ansøgerens troværdighed. Uanset om samtlige dokumenter er ægte, og uanset om ansøgeren således har været i Afghanistan efter sin udrejse af Danmark, finder flertallet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er forfulgt i Afghanistan. Flertallet har herved tillige lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egne forklaringer, at bombeangreb i Afghanistan var rettet mod ham. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet finder herefter, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på en ægthedsvurdering af dokumentet. Flertallet finder af samme grund, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flertallet finder heller ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på toinstansbehandling. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en genoptagelsessag, som har været behandlet i 1. instans. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2015/33
