Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan.. Indrejst i 2013. Nævnet udsatte den 23. april 2014 sagen med henblik på en ægthedsvurdering af et dokument fremlagt af ansøgeren og hendes ægtefælle. Afgørelsen er herefter truffet på skriftligt grundlag. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger og muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har siden han var fem år gammel boet i Mashad, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han og hans ægtefælle vil blive dræbt af en højtstående afghansk politiker […] og hans folk, som ansøgeren har haft en konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans broder arbejdede som politikerens højre hånd i Kabul, og at de i 2007 var på besøg i Mashad, Iran. Ansøgerens broder var flyttet tilbage til Afghanistan som 16-årig. Ansøgeren blev bedt om at komme til et møde, hvor hans broder, politikeren samt den iranske efterretningstjeneste var til stede. Ansøgeren blev her bedt om at indsamle oplysninger om afghanere, der opholdt sig illegalt i Iran, til efterretningstjenesten. I 2009 kom den iranske efterretningstjeneste og [politikeren] i et modsætningsforhold, og ansøgeren blev efterfølgende tre gange opsøgt på sin bopæl af efterretningstjenesten. Første gang var i 2009, hvor ansøgeren blev bedt om at spionere mod [politikeren] via sin broder i Kabul. Den anden gang var i 2010 eller 2011, hvor han blev bedt om det samme. Den tredje gang var [ultimo vinteren] 2012, hvor han og hans broder blev bedt om at likvidere den afghanske politiker. Ansøgeren har hertil oplyst, at han ikke mener, at hans broder blev oplyst om denne opgave, ligesom han heller ikke selv har oplyst ham herom. [På et tidspunkt i foråret] 2012 talte ansøgeren med to venner om, hvad efterretningstjenesten havde bedt ham gøre. Efterfølgende opdagede han, at hans ene ven havde sagt dette videre til politikerens nevø, som ifølge ansøgeren er snigmorder. Nevøen havde derefter sagt det videre til sin onkel, hvorefter den iranske efterretningstjeneste blev bekendt hermed. De beskyldte derfor ansøgeren for at have bedraget dem. [På én af to datoer i foråret] 2012 ankom efterretningstjenesten igen til ansøgerens bopæl, hvor han blev tilbageholdt. Han blev afhørt og udsat for fysiske overgreb i tre måneder, inden han blev stillet for en dommer, hvor han fik at vide, at han er skyldig i landsforræderi, hvorfor han skulle fængsles. Efter yderligere tre måneder blev han igen stillet for retten, hvor han blev kendt skyldig i spionage, og der blev afsagt en dom om henrettelse over ham. Ansøgeren besvimede og vågnede op en uge senere på hospitalet. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra fængslet ved at stikke en soldat med en kanyle. Ansøgeren udrejste derefter af Iran i [efteråret] 2012. Ansøgeren har efterfølgende fået at vide af sin ven, at hans broder er blevet dræbt i Afghanistan af [politikeren] og hans folk. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, finder Flygtningenævnet, at forklaringen ikke er troværdig, idet forklaringen fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har derfor tilsidesat forklaringen i sin helhed. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at det fremstår usandsynligt, at den iranske efterretningstjeneste skulle pålægge ansøgeren en så politisk ømtålelig opgave, ikke mindst henset til at de har haft grund til at betvivle hans loyalitet, eftersom hans broder arbejdede for den afghanske politiker, […]. Det forekommer videre usandsynligt, at ansøgeren har fortalt om opgaven om at likvidere [politikeren] for efterretningstjenesten til to af sine venner, når han samtidig skulle have understreget over for sin ægtefælle, at hun på ingen måde måtte fortælle det videre til nogen, herunder sine egne forældre. Nævnet finder ansøgerens forklaring om sin flugt fra hospitalet fuldkommen usandsynlig. Nævnet bemærker hertil, at ifølge ansøgeren var han dømt til døden, hvorfor han under et hospitalsophold må forventes at have været under stærk bevogtning. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle har nedskrevet ansøgerens asylmotiv i en så detaljeret grad, at det forekommer som en drejebog, hvilket svækker ansøgerens troværdighed betragteligt. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det fremgår af Udenrigsministeriets notat af 14. august 2014, at ingen af de fire dokumenter vedrørende den kvindelige ansøgers dom kan antages at være ægte. Endelig har Flygtningenævnet ikke modtaget en dom for så vidt angår den mandlige ansøger. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2015/31
