Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske hazaraer og shia-muslimer af trosretning fra Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles farbroder, fordi ansøgeren og hans ægtefælle er udrejst af Afghanistan. Endvidere har den mandlige ansøger som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til sit hjemområde i Ghazni-provinsen, da dette kontrolleres af Taliban, som han har nægtet at lade sig hverve til. Ansøgeren har over for Flygtningenævnet som asylmotiv tillige henvist til, at ISIS kontrollerer hans hjemegn, Ghazni, og at ansøgeren anses for at være en fjende til ISIS, fordi han er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning. Den mandlige ansøger har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at to repræsentanter fra Taliban opsøgte hans families bopæl, da han var 16 år gammel. De pågældende fortalte familien, at hver husstand skulle bidrage med en person, men ansøgerens fader svarede dem, at ansøgeren ikke kunne lade sig hverve, da han skulle hjælpe sin familie. Omkring en til to uger senere forsvandt ansøgerens fader og er siden fundet død. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi hun har brudt en aftale om at gifte sig med sin fætter, og fordi hun har fået et barn med den mandlige ansøger, som er hendes nuværende ægtefælle. Endvidere har den kvindelige ansøger som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Afghanistan. Ansøgeren har over for Flygtningenævnet som asylmotiv tillige henvist til, at hun frygter Taliban, som hun er i et oppositionsforhold til, fordi hun er etnisk hazari og shia-muslim af trosretning. Den kvindelige ansøger har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at hun i 2012 lærte sin ægtefælle at kende, da han arbejdede i sin bod. Han friede til hende, og de aftalte derfor, at han skulle tage kontakt til hendes familie. Under hans besøg hos hendes familie, ankom flere af hendes familiemedlemmer, herunder hendes fætter ved navn […], som hun var blevet lovet bort til. Der opstod et skænderi, og [fætteren] udsatte hendes ægtefælle for vold og dødstrusler. Dernæst forlod hendes ægtefælle bopælen, og omkring en uge senere påbegyndte ansøgerne deres udrejse af Afghanistan. Efterfølgende mødte den kvindelige ansøger en tidligere nabo fra Afghanistan i Tyrkiet, som fortalte, at den kvindelige ansøgers familie ledte efter ansøgerne, og at de i den forbindelse havde uddelt billeder af dem. Ansøgerne har såvel indbyrdes som hver for sig under oplysnings- og motivsamtalerne, samtalerne med Udlændingestyrelsen og for Nævnet forklaret divergerende blandt andet om konflikten med den kvindelige ansøgers familie, om hvem der blev udsat for vold og om karakteren af denne vold. Den kvindelige ansøger har forklaret divergerende og uddybende om indholdet af en samtale med en tidligere nabo, hun mødte i Istanbul. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de har en konflikt med den kvindelige ansøgers familie. Den mandlige ansøger har under sin norske asylsag og senere under sin danske asylsag forklaret divergerende om, hvornår hans far blev dræbt af Taliban og om, hvorvidt ansøger personligt er blevet opsøgt af Taliban. Ansøger har i 2012 opholdt sig i Afganistan i 2 måneder, uden problemer med Taliban, ligesom hans angivelige konflikt med Taliban fandt sted i 2008. Den mandlige ansøger har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at han er efterstræbt af Taliban. Den mandlige ansøger har som yderligere asylmotiv påberåbt sig, at han er konverteret til kristendommen under sit ophold i Norge i 2010. Det fremgår af den norske asylafgørelse, at ansøgers konversion på daværende tidspunkt ikke fandtes reel. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at ansøger under sin forklaring for Nævnet ikke har kunnet redegøre nærmere for sin kristne overbevisning, ligesom han har forklaret, at han ikke går i kirke, ikke kender de kristne højtider og ikke før for nyligt har ønsket, at hans hustru skulle erfare, at han var konverteret. Endvidere er ansøger muslimsk gift i 2012, og ansøgernes søn er ikke døbt. Nævnet anser på denne baggrund ikke ansøgers konvertering for reel. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Afganistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2015/28
