Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Parwan-provinsen, men er opvokset i Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt af Haji Almas Zahed og dennes folk, som er en del af de afghanske myndigheder, idet de har beskyldt ansøgeren for at være spion for Taliban og i den forbindelse er ansvarlig for Talibans drab på Haji Almas Zaheds fætter ved navn [A]. Ansøgeren frygter endvidere forfølgelse fra Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han [medio 2014] kørte sammen med sin ven [B] og dennes ven [A] fra Jalalabad til Kabul. Undervejs blev de standset af Taliban og tilbageholdt. Ansøgeren var tilbageholdt i to dage, hvorefter han blev løsladt den tredje dag. I de følgende to dage opholdt han sig hos sin fætter i Kabul. Under opholdet hos sin fætter blev ansøgeren ringet op af sin fader, som oplyste, at Haji Almas Zaheds mænd havde opsøgt familiens bopæl sammen med ansøgerens ven [B] og beskyldt ansøgeren for at have oplyst Taliban om [A]. Ansøgeren blev endvidere ringet op af [B] tre gange, der under det sidste opkald var truende og beskyldte ansøgeren for at være spion for Taliban. Ansøgeren tog herefter videre til sin ven i Kandahar, hvor han opholdt sig i to dage, inden han rejste videre til [en by i] Pakistan, hvor han opholdt sig i fem til seks dage, inden han udrejste til Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgerens forklaring fremstår således ikke selvoplevet, men utroværdig, tillært og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren – ret upåvirket - har forklaret om de centrale dele af asylmotivet i mere overordnede vendinger, mens detaljer med hensyn til en række tidspunkter og tidsrum er oplyst ganske præcist og uden afvigelser under de to samtaler i Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet. Adspurgt til andre omstændigheder knyttet til asylmotivet har ansøgeren derimod svaret usikkert og upræcist. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke, da han kom hjem, fortalte sin familie om Talibans tilbageholdelse af ham og advarede dem, at han ikke efter sin løsladelse søgte at sætte sig i forbindelse med [B], at [B], der var hans ven gennem otte år, og som havde været tilbageholdt sammen med ansøgeren, skulle beskylde ham for at stå i ledtog med Taliban, og at ansøgeren, selvom ansøgerens far havde advaret ham om, at [B] efterstræbte ham, blev ved med at besvare [B’s] opkald uden at søge at forklare ham, at han var uskyldig. Også ansøgerens forklaring om finansieringen af sin flugt, der kostede [et stort beløb] USD, med midler fra et firma, som han er medejer af, forekommer påfaldende. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret divergerende om omstændighederne, da Taliban stoppede hans bil, idet han til styrelsen ifølge referatet af motivsamtalen har forklaret, at han blev truet med gevær, mens han i nævnsmødet har forklaret, at han blev truet med pistol. Ansøgerens forklaring om, at de afghanske ord for henholdsvis pistol og våben for ham betyder det samme, forekommer ikke overbevisende. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at han vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.afgh/2015/18
