Nævnet meddelte i oktober 2014 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”At ansøgerne er etniske pashtunere og muslimer fra Kabul, Afghanistan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han har arbejdet for de danske styrker i perioden fra begyndelsen af 2009 til foråret 2012. Fra sommeren 2012 og halvanden måned frem har han arbejdet som tolk for de engelske styrker, hvorefter han frem til sommeren 2013 igen har arbejdet som tolk for de danske styrker. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter den mandlige ansøger at blive dræbt af medlemmer af Taliban eller af personer fra sin egen klan […]. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger forklaret, at hans fader i foråret 2012 telefonisk meddelte ham, at der var kommet et trusselsbrev fra Taliban adresseret til den mandlige ansøger. I brevet truede Taliban den mandlige ansøger på livet som følge af hans arbejde som tolk. Den mandlige ansøger havde samtidig fået at vide, at hans moder var syg. Han søgte herefter om orlov til at rejse hjem til Kabul, men fik afslag, hvorfor han i stedet valgte at sige op. I sommeren 2012, da den mandlige ansøgers fader var i Paktia-provinsen for at sælge sin jord, fortalte man ham, at mullahen havde besluttet, at alle fra […]-klanen, der arbejdede for udlændinge, skulle dræbes, og der var sat en dusør herfor på 100.000 afghani. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret, at der fra efteråret 2012 og frem til hans udrejse ofte kom slægtninge fra Paktia-provinsen på besøg hos hans familie i Kabul, og de fortalte familien, at klanen ønskede at dræbe ham. Taliban har uddelegeret opgaven med at dræbe ham til hans klan, hvilket er grunden til, at Taliban ikke har kontaktet ham siden foråret 2012. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hendes ægtefælle vil blive dræbt af hendes farbroder eller personer fra den mandlige ansøgers egen familie. Til støtte herfor har den kvindelige ansøger oplyst, at hendes farbroder ønskede hende gift med sin søn, hvilket den kvindelige ansøgers fader afslog. I stedet blev den kvindelige ansøger gift med sin nuværende ægtefælle. Herpå blev hendes farbroder vred, idet han mente, at hun havde giftet sig med en vantro, fordi han var tolk. Den kvindelige ansøgers farbroder oplyste, at han ville dræbte den mandlige ansøger, hvis han fik fat på ham. Herudover har den mandlige ansøger haft problemer med sin familie som følge af sit arbejde som tolk. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger under sin godt fireårige ansættelse som tolk deltog i opgaver vedrørende blandt andet patruljering, militære operationer, ransagninger, kontrol ved checkpoints og møder med lokale myndigheder. Flygtningenævnet lægger efter forklaringerne og sagens øvrige oplysninger endvidere til grund, at den mandlige ansøger i foråret 2012, da han arbejdede som tolk for de danske styrker, i et brev fra Taliban blev truet på livet, idet Taliban under henvisning til hans arbejde tilkendegav at ville dræbe ham, hvis de fik fat i ham. Nævnet lægger videre til grund, at den mandlige ansøger i foråret 2012 oplyste sin arbejdsgiver om hændelsen og blandt andet som følge af denne opsagde sit job, men at han godt to måneder senere af hensyn til sin sikkerhed på ny søgte og fik ansættelse som tolk først hos de engelske og siden hos de danske styrker, hvor han forblev, indtil han i sommeren 2013 blev opsagt. Herefter holdt han lav profil og opholdt sig overvejende hos sin bror indtil udrejsen af Afghanistan i slutningen af 2013. Endelig lægger nævnet til grund, at den mandlige ansøger af sin fader har fået oplyst, at overhovederne i familiens klan har besluttet, at han skal dræbes, at de har udlovet en dusør for at dræbe medlemmer af klanen, der har arbejdet for de udenlandske styrker, og at slægtninge ved flere lejligheder har fortalt, at den mandlige ansøger er i risiko for at blive dræbt. Flygtningenævnet finder det herefter sandsynliggjort, at den mandlige ansøger er efterstræbt af Taliban og profileret på en sådan måde, at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nogle mindre divergenser i hans forklaring og den omstændighed, at han ikke ved sit exit interview hos arbejdsgiveren i sommeren 2013 på ny nævnte truslerne, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet finder det endvidere sandsynliggjort, at den kvindelige ansøger som følge af sin mands forhold tillige vil være i risiko for overgreb. Det kan ikke forventes, at de afghanske myndigheder vil kunne beskytte ansøgerne mod disse overgreb, hvorfor de opfylder betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgerne ved tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og de opfylder derfor ikke betingelserne for at få asyl efter denne bestemmelse. Endelig finder nævnet, at ansøgerne under hensyn til baggrunden for truslerne og disses karakter ikke kan henvises til et internt flugtalternativ i Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor de afghanske statsborgere […] og […] samt deres mindreårige barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2014/32/SOL
