Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tadjik, sunni muslim af trosretning og fra Herat. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt enten af de afghanske myndigheder eller af de personer, der dræbte hans søn, fordi ansøgeren var med til at producere en udsendelse, der i foråret 2011 blev vist på TV-stationen […] omhandlende konflikterne i Behsood-området mellem kuchier og den lokale hazara-befolkning.
Ansøgeren frygter endvidere at blive dræbt af brødrene til en indflydelsesrig person med forbindelse til Hezbe Islami, […], som blev fængslet for blandt andet pengeafpresning mod ansøgeren. Ansøgeren har til sagen blandt andet oplyst, at han i vinteren 2008/09 blev opsøgt i sit apotek i Herat af [personen], der ønskede, at ansøgeren skulle yde ham et lån på 30.000 US-dollars, som [personen] angiveligt skulle bruges til at betale for, at hans ægtefælle kunne modtage behandling i Indien. Ansøgeren indvilligede efter råd fra venner og bekendte i at yde [personen] et lån på 5.000 US-dollars, men tilkendegav samtidig overfor [personen], at han ikke kunne skaffe flere penge. [Personen] insisterede på, at ansøgeren skulle låne ham 30.000 US-dollars, og han fremsatte trusler mod ansøgeren. Gennem en ven, der var ansat i sikkerhedstjenesten i Herat, fik ansøgeren kontakt med sikkerhedstjenestens chef, der foreslog, at ansøgeren skulle samarbejde med sikkerhedstjenesten, således at man kunne skaffe beviser mod [personen]. Ansøgeren indvilligede i dette og lod sikkerhedstjenesten aflytte sin mobiltelefon. Efter aftale med sikkerhedstjenesten aftalte ansøgeren et møde med [personen], hvor han skulle aflevere de 30.000 US-dollars. Da [personen] kom for at afhente pengene, blev han anholdt. Senere blev [den indflydelsesrige person] idømt 7 års fængsel for pengeafpresning, bortførelse og trusler, herunder pengeafpresning og trusler mod ansøgeren. Kort tid efter dommen blev ansøgeren ringet op af [personen] fra fængslet, og cirka to måneder efter retssagen blev ansøgeren ringet op af [personens] bror […], der sagde, at han og hans brødre ville komme efter ansøgeren. I [foråret]2009 flyttede ansøgeren sammen med sin ægtefælle og sine børn til Kabul, hvor han i [ sommeren] 2009 gennem en ven fik arbejde på [en tv-station]. I [foråret] 2011 rejste ansøgeren sammen med nogle kolleger til Behsood-området, hvor de optog et program om konflikterne i området mellem kuchierne og den lokale hazara-befolkning. Optagelserne mundede ud i en cirka 57 minutter lang udsendelse, som blev vist på [tv-stationen] i [foråret] 2011. Under udsendelsen høres ansøgeren komme med kritiske udtalelser mod magthaverne i Afghanistan. Efter udsendelsen blev ansøgerens chef kaldt til samtale hos et radio/tv nævn, og chefen gav ansøgeren ansvaret for de dele af programmet, hvor ansøgeren fremsatte kritiske udtalelser mod magthaverne. I [sommeren ]2011 modtog ansøgeren et opkald fra en person, der spurgte ham, hvor mange penge han havde fået for at producere udsendelsen. Den pågældende truede ham. Efterfølgende sendte kuchiernes overhoved, der var medlem af parlamentet, sine folk til tv-stationen for at true ansøgeren. Senere på [sommeren] 2011 modtog ansøgeren et opkald fra sin søn, der fortalte, at politiet havde opsøgt familiens bopæl og afleveret en arrestordre. Et par dage senere modtog ansøgeren endnu et opkald fra sønnen, der fortalte, at politiet fortsat befandt sig udenfor bopælen. Ansøgeren blev herefter boende hos vennen. Cirka otte-ni dage senere modtog ansøgeren et opkald fra sin ægtefælle, der fortalte, at sønnen var forsvundet. Tre dage senere ringede ægtefællen på ny og fortalte, at sønnen var blevet fundet dræbt, og at der i sønnens lomme var fundet en seddel, hvorpå det var angivet, at dette var straffen for forræderiske journalister. Ansøgeren opholdt sig hos forskellige venner frem til [begyndelsen af] 2012, hvor han udrejste med fly fra Kabul lufthavn på et falsk pas, som en af hans venner havde skaffet til ham. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgerens forklaring om konflikten med [personen] og dennes familie kan danne grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. Flertallet lægger afgørende vægt på, at konflikten er opstået i slutningen af 2008 og har ført til, at [personen] ved en dom er blevet straffet med fængsel i 7 år. Ansøgeren har i den forbindelse hjulpet myndighederne med kunne foretage en anholdelse af [personen], der var mistænkt for afpresning og trusler mod flere personer, herunder ansøgeren. Kort tid efter domfældelsen blev ansøgeren truet med repressalier, og ansøgeren rejste herefter til Kabul med sin familie. Han har efterfølgende i flere år boet og opholdt sig i Kabul, uden at ansøgeren eller hans familie er blevet udsat for trusler eller i øvrigt for henvendelser fra [personen] eller dennes familie. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet i øvrigt anført, at han aldrig tænkte på at rejse ud af landet, da han besluttede at forlade Herat. For så vidt angår den del af konflikten, der angår ansøgerens arbejde som journalist, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren på afgørende punkter ikke har forklaret overbevisende og at forklaringen forekommer konstrueret til lejligheden. Forklaringen tilsidesættes derfor som utroværdig. Flertallet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om sin medvirken i den omhandlede tv-udsendelse ikke kan lægges til grund. Under asylsamtalen i [efteråret] 2012 har han forklaret, at han selv kommenterede under udsendelsen, der varede 57 minutter. Udsendelsen blev vist i [foråret] 2011. Oplysningerne har været forelagt Udenrigsministeriet, der i et notat af [… ]2012 har oplyst, at en kilde har bekræftet, at tv-programmet blev vist i [foråret] 2011, men at det varede 2 minutter, og at ingen af tv-kanalens ansatte deltog i programmet. Foreholdt disse oplysninger har ansøgeren under en partshøring i [sommeren] 2013 forklaret, at det ikke kan være rigtigt, og at hans program måske bare har været vist kort som en del af nyhederne og som en form for reklame for programmet. Ansøgeren har under asylsamtalen i [efteråret] 2012 fremlagt en dvd, der indeholder optagelserne fra Beshood-området. Optagelserne har i sin fulde varighed på 25 minutter været afspillet under asylbehandlingen i Udlændingestyrelsen, og udsnit med en varighed på cirka ni minutter har også været afspillet under behandlingen i Flygtningenævnet. Under optagelsen oplæser ansøgeren en erklæring fra 2008 udarbejdet af Mohaqeq. Ansøgeren udtaler sig ikke personligt og kritisk om regeringen, og ansøgeren har i den forbindelse forklaret, at hans ven ikke har kopieret hele optagelsen fra Beshood-området, og at vennen har fjernet den del af lydsporet, hvor ansøgeren udtalte sig kritisk om regeringen. Under partshøringen har ansøgeren i øvrigt oplyst, at den foreviste dvd kun indeholder to klip, som han har lavet, og at resten er tidligere programmer. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under behandlingen af asylsagen ved et brev fra [sommeren] 2012 til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke ønsker, at der rettes henvendelse til […] vedrørende hans ansættelse. Ansøgeren har hertil forklaret, at tv-ledelsen havde sagt til myndighederne, at ansøgeren var ansvarlig for udsendelsens indhold, og at han frygter, at ledelsen ikke vil oplyse korrekt om hans ansættelsesforhold. Det er flertallets samlede vurdering, at det forekommer usandsynligt, at udsendelsen er redigeret på en sådan måde, at ansøgerens udtalelser og personlige holdninger er blevet slettet. Flygtningenævnets flertal finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren personligt er gjort ansvarlig for udsendelsens indhold af chefen for tv-stationen og myndighederne. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren har forklaret, at udsendelsen har været gennemset af chefen for tv-stationen, inden den blev vist. Flertallet finder det derfor efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2014/17
