Hvis Flygtningenævnet stadfæster Udlændingeservices afslag på asyl, skal afgørelsen indeholde en udrejsefrist, jf.udlændingelovens § 33, stk. 1. Fristen fastsættes i henhold til udlændingelovens § 33, stk. 2, til straks.
Derfastsættes dog ikke nogen udrejsefrist, hvis ansøgeren har et andet opholdsgrundlag, hvis Udlændingeservice ellerIntegrationsministeriet har tillagt en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag opsættende virkning med hensyn tiludrejsefristen, eller hvis Udlændingeservice anmoder om, at der ikke fastsættes udrejsefrist, idet Udlændingeservice af egendrift vil undersøge, om der kan meddeles opholdstilladelse på andet grundlag.
Det er en forudsætning for, at nævnet kan undlade at fastsætte en udrejsefrist, at den anden udlændingemyndighed harhjemmel til enten at tillægge en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag opsættende virkning med hensyn tiludrejsefristen eller at udsætte udrejsefristen ex officio, og at myndigheden har udnyttet denne hjemmel eller tilkendegiver atville udnytte hjemmelen.
Hvis ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag endnu ikke er indgivet, er nævnet forpligtet til at fastsætte enudrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1, uanset om ansøgerens advokat tilkendegiver, at en sådan ansøgning snarestvil blive indgivet, og Udlændingeservices repræsentant tilkendegiver, at Udlændingeservice i givet fald vil tillæggeansøgningen opsættende virkning.
I sager, hvor Udlændingeserviceex officio (af egen drift) vil tage stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, er enanmodning fra Udlændingeservice om, at der ikke fastsættes udrejsefrist, tilstrækkelig.
Hvis ansøgeren hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, fastsættes udrejsefristen til en måned fra nævnetsafgørelse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, sidste pkt. Det kan være tilfældet i sager om bortfald, sager ominddragelse eller sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse.
Er ansøgeren udvist ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9.Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding er udvist ved dom, og hvor udlændingen på tidspunktet forudlændingemyndighedernes afgørelse afsoner en fængselsstraf eller en anden idømt strafferetlig sanktion. I disse tilfældeskal Flygtningenævnet ikke fastsætte udrejsefrist, men alene henvise til, at den pågældende skal udrejse efter politietsbestemmelse.
Finder Flygtningenævnet, at refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 er til hinder for at udsende en ansøger, derer omfattet af udlændingelovens § 7, men som følge af kriminalitet begået forud for sin indrejse i Danmark eller underopholdet her i landet, er udelukket fra at få meddelt opholdstilladelse, skal nævnet fastsætte udrejsefristen til straks, jf.udlændingelovens § 33, stk. 1 og 2.
Det følger af udlændingelovens § 32 a, at en afgørelse om afslag på asyl skal være ledsaget af en afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes tvangsmæssigt, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt, samt til hvilket land udsendelsekan ske.
Rigspolitiet forestår herefter det videre arbejde med ansøgerens udrejse. Rigspolitiet bistår i fornødent omfangansøgeren, såfremt denne ønsker at udrejse frivilligt, og er det ikke tilfældet, varetager Rigspolitiet den tvangsmæssigeudsendelse af ansøgeren, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.
Senest opdateret: 01-04-2011
Udgiver: Flygtningenævnet