Flygtningenævnets formand valgt til midlertidig ombudsmand

Folketinget har i dag valgt Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, som midlertidig ombudsmand fra den 1. november 2019, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet.

Henrik Bloch Andersen har i den forbindelse søgt orlov fra stillingen som landsdommer og ligeledes fra hvervet som formand for Flygtningenævnet i den periode, han fungerer som ombudsmand.

Flygtningenævnets formandskab vil på førstkommende møde den 30. oktober 2019 vælge en midlertidig formand til at varetage hvervet som formand for Flygtningenævnet, mens Henrik Bloch Andersen fungerer som ombudsmand.

Læs Folketingets nyhed her.

Senest opdateret: 24-10-2019
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen