MULTI
Du er her: ForsideSøgning

Søgning

Vælg tidsperiode Vælg dato Vælg dato



Vis pr. side:    25    50    Alle resultater

Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet meddelte i april 2015 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk somali og tilhørende hovedklanen Ashraf, underklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Ansøgeren er muslim af trosretning fra Bulo Marer, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin far eller repræsentanter for al-Shabaab, da begge parter er af den overbevisning, at hun blev gravid uden for ægteskab. Hun har til støtte herfor anført, at hendes fader ikke ønskede, at hun indgik ægteskab med et medlem af Jareer-klanen. Familien anerkender ikke ægteskabet. Efterfølgende har hun fået datteren […] med ægtefællen. Ansøgeren har for Flygtningenævnet endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at datteren vil blive omskåret. Uanset at ansøgeren på flere punkter har forklaret upræcist om det påberåbte asylmotiv vedrørende ægteskabet med […], kan Flygtningenævnet lægge til grund, at ansøgeren er kommet i modsætningsforhold til faderen, på grund af ægteskabet. Endvidere må det tillægges vægt, at moderen har givet udtryk for, at pigebørn skal omskæres i overensstemmelse med de lokale traditioner, og at ansøgeren selv blev udsat den mest alvorlige form for omskæring. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at omkring 95 % af alle pigebørn over 15 år er omskåret i ansøgerens lokalområde. Endelig må det tillægges vægt, at ansøgeren er analfabet, og at hun med sin status som enlig mor ikke kan antages at være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter hendes datter skal omskæres. Der er efter det foreliggende ikke holdepunkt for at antage, at hun fra nogen side ville kunne få støtte til at imødegå omgivelsernes krav om omskæring af datteren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes datter, ved ansøgerens tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje. Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] samt hendes datter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2015/68/AKM




Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er statsborger i Somalia og muslim fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af Al-Shabaab og af familien til […], med hvem ansøgeren har fået et barn uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2013 begyndte at mødes med en person ved navn […], som hun mødte i forbindelse med, at hun i en periode på omkring fire måneder kom på hans families bopæl, hvor hun vaskede hans families tøj. Ansøgeren indledte efter to måneder et forhold til [barnets far] og blev i [sommeren] 2013 gravid. Ansøgeren og [barnets far] var ikke forinden blevet gift. Da ansøgeren fortalte om graviditeten til [barnets far], slog han ansøgeren og sagde, at hvis hun fortalte til nogen, at han var fader til barnet, så ville han slå hen-de ihjel. Ansøgeren udrejste af Somalia i [efteråret] 2013, fordi hun var bange for at blive udsat for overgreb af enten [barnets far] eller hans familie med tilknytning til Al-Shabaab, eller af andre folk i området, fordi hun havde fået et barn uden for ægteskab. Et flertal af Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgers forklaring til grund og finder, at ansøger har forklaret upræcist og di-vergerende om, hvor længe hun har kendt [barnets far] og om, hvem der fortalte [barnets far], at hun var gravid. Ansøgers forklaring om, at hun havde et seksuelt forhold udenfor ægteskab, og at hun dyrkede sex med [barnets far] på dennes bopæl, hvor tillige hans far, der var medlem af Al-Shabaab, boede, forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Når tillige sammenholdes med den foreliggende sprogtest, hvorefter ansøgers dialekt med den højst mulige sandsynlighed afviger fra de sydsomaliske dialekter, men stemmer overens med de nordsomaliske dialekter, og det forhold, at ansøgers klan, Madhiban, efter nævnets baggrundsoplysninger er en lille klan, der primært holder til i Nordsomalia, findes ansøger ikke at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet finder, at eftersom ansøger ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv og først på nævnsmødet har omtalt sin frygt for omskæring af datteren, har ansøger ikke sandsynliggjort, at der i Somalia er personer, der konkret vil udsætte hende for et massivt pres med henblik på omskæring af hendes datter. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/67/col




Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er fra hovedklanen […] og muslim fra Garadag, Somaliland, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsomskåret, samt at ansøgeren og hendes datter vil blive udstødt af familien, fordi ansøgeren flygtede fra Somalia uden deres tilladelse, og fordi ansøgeren har en datter, men ingen ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2003 vendte tilbage til Somalia efter at have boet i Danmark i nogle år. I perioden mellem 2003 og 2008 blev ansøgeren dagligt slået, hvorfor hun besluttede sig for at flygte fra Somalia. I Libyen lærte ansøgeren [M] at kende. Ansøgeren og [M] blev gift og fik en datter. Mens ansøgeren opholdt sig i Tyskland, kontaktede hun [M] og fortalte ham, at hun ville skilles. Ansøgeren og [M] blev skilt. Ansøgerens moder har indikeret, at ansøgerens datter bør omskæres, da traditionen foreskriver dette. Ansøgeren har på en række punkter afgivet divergerende forklaringer om sin baggrund og asylmotiver til henholdsvis de østrigske og de danske udlændingemyndigheder, blandt andet om sine klanforhold, om sin hjemby og opvækst, herunder hvor hun opholdt sig, om sine konflikter i hjemlandet, om sit forhold til familien, og om forholdet til broderen, [B]. Ansøgeren har efterfølgende vedgået, at hun afgav bevidst urigtige oplysninger til de østrigske udlændingemyndigheder, og at hun indledningsvist afgav urigtige oplysninger til de danske udlændingemyndigheder. Dernæst har ansøgeren forklaret upræcist om ægteskabet med [M] og sin relation til denne. Hertil kommer, at ansøgeren først på et sent tidspunkt efter indrejsen i Danmark angav, at hun frygtede, at familien ville tvinge hende til at lade datteren omskære i tilfælde af en tilbagevenden til hjemlandet. Den omstændighed, at ansøgeren tidligere har afgivet usande forklaringer til udlændingemyndighederne i Østrig og i Danmark, må indgå med betydelig vægt i vurderingen af ansøgerens troværdighed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, at det ikke kan lægges til grund, at hun skulle være i konflikt med familien, eller at familien har den opfattelse, at pigebørn skal omskæres. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at moderen har en væsentlig indflydelse på, om der skal ske omskæring, ligesom der i ansøgerens hjemland synes at være en udvikling i gang, hvorefter omskæring sker mindre hyppigt. Da ansøgeren endvidere for nævnet har fremstået som en stærk person, som i flere år har været i stand til at klare sig i forskellige lande, og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet på overbevisende måde har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, finder nævnet efter en konkret vurdering af hendes forhold, at hun i givet fald vil være i stand til at modsætte sig ønsker fra familien om omskæring af hendes datter. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/21/chk



Emneord: Ægteskabelige forhold,Overgreb
Land: Somalia
Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk somali og tilhører klanen Sheikhal og er sunni muslim fra Hargeisa, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun på et tidspunkt i 2010 indledte et forhold til en mand […]. [Manden] var opvokset hos en plejefamilie, hvorfor han ikke kendte sin slægt. På denne baggrund ville ansøgerens familie ikke acceptere et ægteskab mellem de to. [Primo] 2013 blev ansøgeren opsøgt af to af sine fætre, som truede med at slå hende ihjel, såfremt hun fortsatte sit forhold til [manden]. Senere [samme måned] 2013 blev hun hemmeligt gift med [manden], og i [foråret] 2013 blev hun gravid. Senere samme måned opsøgte hendes tre fætre hende og udsatte hende for overgreb, hvorefter hun aborterede. Efter i tre måneder at have været tilbageholdt på et værelse af hendes fætre og morbrødre blev hun løsladt. Herefter så hun med jævne mellemrum [manden] hos sin veninde […]. [Primo] 2014 blev ansøgeren igen gravid, og i [foråret] 2014 fik hun af sin familie at vide, at hun skulle tvangsgiftes med en mand […]. Tre dage herefter udrejste ansøgeren af Somalia. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at datteren ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for omskæring. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgerens forklaring om asylmotivet i det væsentlige kan lægges til grund. Flertallet anser det således for sandsynligt, at ansøgeren er blevet forfulgt af sin familie, der har begået alvorlige overgreb mod ansøgeren på grund af ansøgerens forhold og ægteskab med [manden], der er uden tilhørsforhold til en klan. Ansøgeren er blandt andet blevet udsat for vold, der har medført en abort, og ansøgeren er også blevet udsat for trusler om at blive slået ihjel. Overgrebene og truslerne har ført til ansøgerens udrejse, da hun i øvrigt havde fået at vide, at hun skulle indgå et tvangsægteskab med en mand, som hendes familie havde fundet til hende. Da hun udrejste fra Somalia, var hun gravid med sin datter, […], som blev født [i efteråret] 2014, efter at ansøgeren var kommet til Danmark. [Manden] er far til barnet. På grund af sine konflikter med sin familie, og da ansøgeren ikke efter sin udrejse har haft kontakt med [manden], hvis opholdssted er ukendt, finder flertallet af Flygtningenævnets medlemmer endvidere efter en konkret vurdering af omfanget af konflikten med ansøgerens familie, at hun har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for asylbegrundende overgreb fra sin familie, som myndighederne ikke vil kunne beskytte hende imod. Desuden er det sandsynligt, at hendes datter vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje, såfremt ansøgeren vender tilbage til Somalia med sin datter. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren som enlig kvinde næppe vil kunne modstå det sociale pres for at lade sin datter blive omskåret. Flertallet finder herefter, at ansøgeren og hendes datter er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] og barnet […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2016/6/ADP



Emneord: Privatretlige forhold,Kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk darod og muslim af trosretning fra [en navngiven by] i Sool regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi de mener, at ansøgeren har krænket deres ære. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsmæssigt omskåret af hendes familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun omkring [foråret] 2011 indledte et forhold til sin tidligere kæreste [J]. I løbet af 2011 gik de til flere bryllupper sammen, og de mødtes også jævnligt hjemme hos [J]. I [vinteren] 2011 henvendte [J] sig til ansøgerens families bopæl og spurgte efter hende. Ansøgerens far havde forinden hørt om, at ansøgeren og [J] var i et forhold, og ansøgerens far skød derfor efter [J] med et gevær. [J] flygtede fra stedet, og ansøgeren har ikke set ham siden. Ansøgerens far udsatte efterfølgende ansøgeren for fysiske overgreb, og han spærrede hende inde i et rum på familiens bopæl i fem dage, fordi han mente, at hun havde krænket familiens ære. Tre dage efter blev ansøgeren tvangsgift med en ældre mand fra hendes hjemby ved navn [M]. På bryllupsnatten fandt [M] ud af, at ansøgeren ikke var jomfru, og leverede hende derfor tilbage til hendes far. Ansøgerens far låste hende inde på familiens bopæl. Ansøgerens far truede ansøgeren på livet, og udsatte hende for grove fysiske overgreb. Da ansøgeren havde været spærret inde i to uger, fandt ansøgerens moster, [K], ud af, at hun var spærret inde. [K] begyndte herefter at arrangere ansøgerens udrejse, og tre dage senere lukkede [K] ansøgeren ud af rummet, og ansøgeren flygtede ud af hendes hjemby i bil til Etiopien med hjælp fra en agent. Ansøgeren opholdte sig i Addis Ababa i tre uger, hvorefter hun udrejste til Tyrkiet med fly og begyndte sin rejse imod Europa. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører forholdet til [J], til grund, idet ansøgeren i det væsentlige har forklaret konsistent og sammenhængende herom. Flertallet lægger derfor til grund, at ansøgeren har haft et forhold udenfor ægteskab til [J], og at hendes far, da han opdagede forholdet, udsatte hende for vold og forsøgte at bortgifte hende til en ældre mand. Nævnet lægger videre til grund, at faren, da ægtemanden gav ansøgeren tilbage, fordi hun ikke var jomfru, låste hende inde og truede med at slå hende ihjel. Flertallet lægger derfor til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal lægger om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører frygten for omskæring af datteren, videre til grund, at ansøgerens datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun kommer fra en traditionelt tænkende familie, og at alle kvinderne i hendes familie er omskåret, og at også hendes to niecer på 7 og 8 år for nyligt er blevet omskåret. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgeren allerede, da hun udrejste, var i konflikt med sin familie, og at hun efterfølgende uden familiens accept har indgået ægteskab og fået et barn med en somalisk mand, der er norsk statsborger. Ægtefællen stammer fra en anden klan og har boet i Norge i omkring 20 år. Flertallet finder under disse omstændigheder, at ansøgeren næppe vil kunne modstå det sociale pres for at lade sin datter omskære. Flertallet finder derfor, at ansøgeren og hendes datter er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2016/81/MVI


Emneord: Overgreb
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i oktober 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, født i 1982. Indrejst i november 2005. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren tilhører Reer Hamar og har været hjemmehørende i Mogadishu. Hun har ikke haft politiske aktiviteter af nogen art. Hun har oplyst, at hun – og moderen – blev opsøgt af syv personer fra den dominerende klan i hjemområdet, Hawiye-klanen, som truede dem til at udlevere deres værdigenstande. Ansøgeren er udrejst, fordi hun frygter yderligere overgreb og har endvidere anført, at hun bliver diskrimineret som tilhørende Reer Hamar-klanen. Ansøgeren har endelig anført, at hun frygter, at hendes datter vil blive udsat for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Ansøgeren har på nogle punkter afgivet divergerende forklaringer. Hun har således over for Udlændingeservice oplyst, at hun efter det angivne overgreb gemte sig i huset, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun tog ophold hos andre personer i området. Uanset om de nævnte overgreb lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet, at de nævnte forhold ikke er af en sådan karakter, at de er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det nævnte enkeltstående overgreb måtte anses for at være udslag af den udbredte kriminalitet i Somalia og kunne ikke anses for at være led i en mere systematisk forfølgelse af ansøgeren. De generelt vanskelige forhold i Somalia, herunder forholdene for medlemmer af Reer Hamar-klanen og for enlige kvinder, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Det samme gjaldt for så vidt angår ansøgerens generelle frygt for omskæring af datteren. Ansøgeren fandtes heller ikke at have sandsynliggjort, at hun vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Somalia/2006/14


Emneord: Kønsrelateret forfølgelse,Agents of Persecution,Generelle forhold
Land: Somalia

Nævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt parrets to mindreårige børn fra Somalia. Indrejst i 2012.

Flygtningenævnet udtalte:

”At den mandlige ansøger tilhører klanerne hawiye/abgal og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Den kvindelige ansøger tilhører klanerne hawiye/mobleen/[…] og er sunni-muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab. Ansøgeren havde i 2006 en konflikt med De Islamiske Domstole, som pålagde ham at lukke den butik, hvorfra han solgte film. I 2007 genåbnede ansøgeren butikken, og han blev i starten af 2007 opsøgt af unge fra lokalområdet, som bad ham lukke butikken, idet den stred mod islamisk lov. Ansøgeren valgte ikke at lukke butikken, men i slutningen af 2007 kom to personer til butikken og truede ham med en pistol ind i deres bil. Han blev kørt til en lejr et stykke fra Mogadishu. Ansøgeren fik her valget mellem at blive mujahedin eller at blive dræbt. Han deltog herefter i træning i omkring to måneder, hvorefter han flygtede under en kamp, hvor al-Shabaabs konvoj blev angrebet. Efter at være flygtet blev han kontaktet af al-Shaabab, som fortalte ham, at dette havde været hans sidste chance, idet de nu ville finde ham og slå ham ihjel. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia ikke har noget sted at bo. I 2007 var der kampe mellem to klaner i bydelen Medina i Mogadishu, hvor ansøgeren boede med sin familie. Under disse kampe døde to af ansøgerens søskende og mange naboer, ligesom hendes far blev såret, og en lang række huse i området blev ødelagt. Ansøgerens familie flygtede til Kenya uden ansøgeren. Ved en tilbagevenden vil hun på ny måtte undvære familiens støtte. Da hun i sin tid måtte flygte, var hun alene. I dag frygter hun tillige, hvad der vil ske med hendes to små børn. Begge asylansøgere har som asylmotiv henvist til, at deres fælles datter, der er født i Italien i 2011, ved en tilbagevenden til Somalia vil blive omskåret, på samme måde som den kvindelige ansøger i sin tid blev det. Begge ansøgere er imod omskæring, men de vil ikke kunne forhindre, at datteren desuagtet vil blive omskåret, idet beslutningen om omskæring ikke træffes af barnets forældre, men af familien og klanens ældste. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøgers forklaring om tvangsrekrutteringen og flugten fra al-Shabaab i 2007 i det væsentlige kan lægges til grund, idet forklaringen generelt har fremstået troværdig og uden betydende divergenser. Flygtningenævnet lægger på grundlag af forklaringen til grund, at ansøgeren blev tvunget til en al-Shabaab træningslejr, hvor ansøgeren modtog våbentræning. Ansøgeren blev på et tidspunkt syg og overgik til køkkentjeneste. Da ansøgeren sammen med omkring 20 andre i en bus blev kørt fra lejren, havde ansøgeren ikke fået udleveret et våben. Under en skudveksling flygtede ansøgeren fra stedet. Ansøgeren, der var ganske ung på tidspunktet, befandt sig i træningslejren i rimelig kort tid, og modtog en begrænset træning. Ansøgeren er ikke deserteret under deltagelse i væbnet kamp, og må efter nævnets flertals opfattelse anses som relativt uprofileret. Under henvisning hertil samt under henvisning til den lange tid, der er gået siden ansøgeren forlod hjemlandet, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om al-Shabaabs væsentligt svækkede position i Mogadishu, finder nævnets flertal ikke, at det er sandsynliggjort, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Mogadishu på grund af rekrutteringen og flugten i 2007 vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området i og omkring Mogadishu, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i eller tilbagevenden til området. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet og konkret vurdering, at det ikke kan afvises, at ansøgerens datter, der er født i Italien i 2011, vil være i risiko for mod ansøgernes vilje at blive omskåret, hvis ansøgerne må vende tilbage til hjemlandet med hende. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf tillagt det vægt, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at mere end 95 % af alle piger i Somalia omskæres. Nævnet har endvidere tillagt det betydning, at ansøgerne i den konkrete situation ikke vil være i stand til at forhindre, at datteren udsættes for dette overgreb, idet den mandlige ansøger i 2012 forsøgte at hindre, at den mandlige ansøgers to søstre blev omskåret, men at de to søstre desuagtet blev omskåret, fordi familien forlangte dette. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgerne af denne grund er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Et mindretal finder af de samme grunde, at ansøgerne er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne kom til Italien i 2008 og at de begge i Italien har opnået opholdstilladelse på grundlag af beskyttelsesstatus. Ansøgernes opholdstilladelser i Italien er gyldige til henholdsvis [slutningen af]  2014 og [efteråret] 2014. Spørgsmålet er herefter, om Italien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har i praksis som et ufravigeligt mindstekrav krævet, at ansøgeren skal være beskyttet mod refoulement. Det skal endvidere være muligt for ansøgeren at kunne indrejse og tage lovligt ophold i det pågældende første asylland, ligesom ansøgerens personlige integritet og sikkerhed skal være beskyttet i første asyllandet. Der henvises herved til Flygtningenævnets 19. beretning, 2010. I beskyttelsesbegrebet indgår tillige et vist socialt og økonomisk element, idet ansøgeren i et vist omfang skal nyde helt basale rettigheder. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II til V samt EXCOM Conclusion No. 58 – 1989, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de dér bliver ”treated in accordance with regonized basic human standards”. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sagen Samsam Mohammed Hussein and others against the Netherlands and Italy, application no. 27725/10, i en afgørelse af 2. april 2013, i punkt 39 anført følgende generelle oplysninger om Italien: ”A person granted a residence permit for compelling humanitarian reasons will be provided with a residence permit with a validity of one year which can be converted into a residence permit for the purpose of work in Italy, provided the person concerned holds a passport. A residence permit granted on humanitarian grounds entitles the person concerned to work, to health and, in case he or she has no passport, to travel document for aliens.” Flygtningenævnets flertal finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at det må antages, at ansøgerne vil opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale forhold til, at Italien kan tjene som ansøgernes første asylland. Flygtningenævnets flertal finder videre, at ansøgernes personlige integritet må anses for at være tilstrækkeligt beskyttet i Italien. Herefter og efter de i øvrigt foreliggende baggrundsoplysninger, finder Flygtningenævnets flertal, at Italien i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, kan tjene som ansøgerens første asylland, uanset det forklarede om ansøgernes problemer under opholdet i Italien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2014/22



Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse,Sur Place,Inddragelse/forlængelse,Konsekvensstatus,Statusændring
Land: Somalia
Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Sagen er blevet behandlet samtidig med klagerens herboende kærestes sag.
Flygtningenævnet udtalte: 
”Klageren tilhører klanen [navn på klan] og er muslim fra [en mindre landsby] i Galgaduud regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af enten al-Shabaab eller medlemmer af [en anden klan], idet klagerens bror har slået tre medlemmer af [denne anden klan] ihjel. For Flygtningenævnet har klageren endvidere henvist til, at klagerens [ganske unge] datter risikerer at blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i] juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I] februar 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har [forinden nævnsmødet] tiltrådt, at spørgsmålet om klagerens datters risiko for omskæring kan behandles under nævnsmødet.
Klagerens oprindelige asylmotiv
Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren ikke har sandsynliggjort, at der har været en jordkonflikt, som har ført til farens død og brorens drab på tre mænd tilhørende [den anden klan]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på centrale punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forløbet efter farens død. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen under sin oprindelige asylsag har klageren forklaret, at mændene fra [den anden klan], der havde dræbt klagerens far, overtog farens landbrug efter farens begravelse, mens klageren under nævnsmødet har forklaret, at mændene ikke overtog jorden efter farens død, men at klagerens bror passede jorden, efter at faren var blevet skudt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forløbet efter brorens drab på klanmedlemmerne. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] januar 2014 har klageren forklaret, at klagerens moster tog over til klagerens mor og vendte tilbage til sit eget hjem og fortalte klageren, at han skulle flygte. Til samtalen [i] november 2016 har klageren forklaret, at klagerens mor ringede til klagerens moster og derefter tog over til mosterens hus for at arrangere klagerens udrejse, og at moren blev en time og tog alene hjem. Under nævnsmødet har klageren forklaret blandt andet, at klagerens mor tog hen til mosterens hus, og at klagerens mor og moster herefter forlod klageren og hans bror for at skaffe penge til klagerens rejse. Klageren og hans bror var alene i mosterens hus, mens de var væk. Ved vurderingen af klagerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at klagerens forklaring indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sin konflikt med [den anden klan] og al-Shabaab i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold.
Klagerens frygt for tvangsomskæring af datter
Vedrørende klagerens frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at al-Shabaab har forbudt omskæring af kvinder, men at det fortsat foregår i områder kontrolleret af al-Shabaab. Selvom al-Shabaab ikke støtter eller opfordrer til kvindelig omskæring, vil al-Shabaab således heller ikke bekæmpe det. Både klageren og klagerens kæreste har forklaret, at de er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om klageren og hans kæreste vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter deres datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens kæreste er omskåret, og at der er tradition for i klagerens og klagerens kærestes familie, deres respektive klaner samt hjemområder at omskære unge piger. Efter en samlet og konkret vurdering af klageren og klagerens kæreste, hvis sag nævnet ligeledes har behandlet, finder Flygtningenævnets flertal, at klageren og hans kæreste i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne i øvrigt om omskæring af deres datter. På denne baggrund finder flertallet, at klageren har sandsynliggjort, at hans datter ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens og hans kæreste vilje. Da klagerens barn i denne henseende må anses for den primære ansøger, har Flygtningenævnets flertal i forbindelse med behandlingen af klagerens kærestes sag meddelt barnet opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og under de foreliggende omstændigheder meddeles barnets […] forældre som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet henviser herved til UNHCR’s Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims under Articles 1 (A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, udgivet den 22. december 2009, pkt. 9.
Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2017/15/CHHA




Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse,Inddragelse/forlængelse,Konsekvensstatus,Sur Place,Statusændring
Land: Somalia
Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Sagen er blevet behandlet samtidig med klagerens herboende kærestes sag.
Flygtningenævnet udtalte: 
”Klageren tilhører klanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Hun er muslim fra [en mindre landsby] i Hiraan regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af personen [A], som har tilknytning til al-Shabaab, idet hun er flygtet fra et forestående ægteskab med ham. Videre frygtede klageren, at hun ikke kunne opretholde en levestandard, idet hendes families jord var blevet overtaget af [en anden klan]. For Flygtningenævnet har klageren endvidere henvist til, at klagerens [ganske unge] datter risikerer at blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i] juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I] februar 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har den [forinden nævnsmødet] tiltrådt, at spørgsmålet om klagerens datters risiko for omskæring kan behandles under nævnsmødet.
Klagerens oprindelige asylmotiv
Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet den fremstår utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på adskillige helt centrale punkter har forklaret divergerende og modstridende. Endvidere forekommer klagerens forklaring på centrale punkter ikke sandsynlig eller sammenhængende. Klageren har således forklaret divergerende om blandt andet, hvem der blev bortført på hendes bryllupsdag. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen under sin oprindelige asylsag har klageren forklaret, at [A] opsøgte og bortførte hende på hendes bryllupsdag [i] marts 2013, hvorefter hun blev tilbageholdt i en uge, inden [A] slap hende fri. Under den nuværende sag har klageren til samtalen [i] november 2016 forklaret og fastholdt, at det var hendes ægtefælle, der blev bortført af [A]. Under nævnsmødet har klageren forklaret, at hun blev bortført på sin bryllupsdag og tilbageholdt i en uge, og at klagerens ægtefælle herefter blev bortført og tilbageholdt. Endvidere er der ikke tidsmæssig sammenhæng i klagerens forklaring om sin udrejse. Under sin oprindelige asylsag og under den nuværende sag har klageren forklaret, at hun flygtede ud af Somalia kort tid efter sit bryllup [i] marts 2013. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2014 har klageren forklaret, at hun først udrejste af Somalia [i] december 2013 og indrejste i Europa (Grækenland) [i] januar 2014. Endvidere har klageren forklaret, at hun krydsede grænsen til Etiopien [i] december 2013, hvor hun ikke opholdt sig men fløj direkte videre til Tyrkiet, hvor hun opholdt sig i syv dage, inden hun sejlede til Grækenland, hvilket ikke stemmer overens med, at hun skulle være indrejst i Grækenland [i] januar 2014. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klagerens forklaring om, hvordan hendes udrejse er foregået og finansieret fremstår divergerende og ikke forekommer sandsynlig. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2014 har klageren forklaret, at [den anden klan] overtog familiens jord, og at familien ikke længere havde noget jord, men måtte leve af klagerens ægtefælles jord. Til samme samtale har klageren imidlertid også forklaret, at hendes udrejse blev finansieret ved, at klagerens mor solgte familiens landbrugsjord. Til asylsamtalen [i] juni 2014 har klageren forklaret, at familien havde et lille jordlod tilbage, som der ikke kunne dyrkes afgrøder på, og som ikke blev taget fra dem, da det ikke var interessant. Det forekommer imidlertid mindre sandsynligt, at salget af et ikke-dyrkbart jordlod, som ikke blev taget fra familien, ville kunne finansiere klagerens rejse til Europa. Endelig har klageren forklaret divergerende om, hvornår hendes konflikter i Somalia fandt sted, og om hvorvidt hun rejste med sin familie til Etiopien, eller om hun rejste alene. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser og modstridende oplysninger. Ved vurderingen af klagerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at klagerens forklaring under sin oprindelige asylsag og under den nuværende sag indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sin konflikt med personen [A], der skulle have tilknytning til al-Shabaab, og familiens konflikt med [den anden kan] i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold.
Klagerens frygt for tvangsomskæring af datter
Vedrørende klagerens frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at al-Shabaab har forbudt omskæring af kvinder, men at det fortsat foregår i områder kontrolleret af al-Shabaab. Selvom al-Shabaab ikke støtter eller opfordrer til kvindelig omskæring, vil al-Shabaab således heller ikke bekæmpe det. Både klageren og hendes kæreste har forklaret, at de er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om klageren og hendes kæreste vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter deres datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren selv er omskåret, og at der er tradition for i klagerens og klagerens kærestes familie, deres respektive klaner samt hjemområder at omskære unge piger. Efter en samlet og konkret vurdering af klageren og klagerens kæreste, hvis sag nævnet ligeledes har behandlet, finder Flygtningenævnets flertal, at klageren og hendes kæreste i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne i øvrigt om omskæring af deres datter. På denne baggrund finder flertallet, at klageren har sandsynliggjort, at hendes datter ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens og hendes kæreste vilje. Da klagerens barn i denne henseende må anses for den primære ansøger, meddeles barnet herefter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og under de foreliggende omstændigheder meddeles barnets […] forældre som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet henviser herved til UNHCR’s Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims under Articles 1 (A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, udgivet den 22. december 2009, pkt. 9. Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] samt hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2017/16/CHHA




Bilagsnummer 513: Thematic Paper: South Central Somalia - female Genital Mutilation/Cutting
Kilde: Udlændingestyrelsen
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-01-2016

Indeholder oplysninger om omskæring af piger i det sydlige og centrale Somalia.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 495: Kvinnor och barn i Somalia. Rapport från utredningsresa till Nairobi, Kenya och Mogadishu, Hargeisa och Boosaaso i Somalia i juni 2012
Kilde: Lifos
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 05-06-2013

Indeholder oplysninger om blandt andet kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet, omskæring og tvangsægteskaber. Indeholder endvidere oplysninger om kvinders mulighed for at rejse alene

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 427: Too much pain. Female Genital Mutilation and Asylum in the European Union – a statistical update
Kilde: UNHCR
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-03-2014

Indeholder oplysninger om kvindelig omskæring (FGM).



PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 353: Report of the Special Rapporteur on violence against women, its causes and consequences
Kilde: United Nations General Assembly Human Rights Council
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 14-05-2012

Indeholder oplysninger om forholdene for kvinder i Somalia, herunder oplysninger om tvangsægteskaber, seksuelt motiveret vold, kvindelig omskæring. Videre oplysninger om udviklingen af retssystemet på dette område. Endelig oplysninger om forholdene for internt fordrevne kvinder.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 324: Temanotat. Somalia: Kjønnslemlestelse av kvinner
Kilde: Landinfo
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 14-09-2011

Indeholder oplysninger om forholdene for piger og kvinder, herunder navnlig oplysninger om anvendelsen af kvindelig omskæring. Videre oplysninger om piger og kvinders mulighed for myndighedsbeskyttelse.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 333: Somaliland, including government structure, security and access for internally displaced persons (IDPs) from Somalia
Kilde: Immigration and Refugee Board of Canada
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 25-11-2011

Indeholder oplysninger om den generelle menneskeretlige, sikkerhedsmæssige og politiske situation i Somaliland. Videre oplysninger om retssystemet, pressefrihed og kønsrelateret forfølgelse, herunder oplysninger om forholdene for kvinder og kvindelig omskæring. Endvidere oplysninger om forholdene for internt fordrevne.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 332: Puntland, including government structure, security and access for internally displaced persons (IDPs) from Somalia
Kilde: Immigration and Refugee Board of Canada
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 25-11-2011

Indeholder oplysninger om den generelle menneskeretlige, sikkerhedsmæssige og politiske situation i Puntland. Videre oplysninger om ytrings- og pressefrihed samt kønsrelateret forfølgelse og om forholdene for kvinder, herunder kvindelig omskæring. Endvidere oplysninger om forholdende for internt fordrevne, sædvaneret samt klaner.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 294: Baggrundsnotat
Kilde: Dansk Flygtningehjælp
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 23-11-2010

Indeholder oplysninger om baggrunden for situationen i Somalia, Somaliland og Puntland, om den politiske situation, og om den politiske og militære udvikling. Videre oplysninger om den sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i Somalia, herunder om terror, kriminalitet og retssystemet, herunder om mulighed for klanbeskyttelse og anvendelse af blodhævn. Videre oplysninger om anvendelse af tortur og udenretlige drab, samt om ytrings-, presse-, forsamlings- og foreningsfrihed. Desuden oplysninger om sikkerhedsstyrkerne, herunder om tvangsrekruttering. Endvidere oplysninger om forholdene for homoseksuelle, børn og menneskerettighedsforkæmpere samt etniske og religiøse minoriteter. Desuden oplysninger om forholdene for kvinder, herunder om seksuelle overgreb og omskæring. Endelig oplysninger om Flygtningenævnets asylpraksis, samt UNHCR’s anbefalinger vedrørende udsendelse til Somalia, herunder anvendelse af Puntland og Somaliland som internt flugt alternativ (IFA

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 228: Security and Human Rights Condition in Southern Somalia
Kilde: LandInfo
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 04-02-2008

Indeholder oplysninger om den generelle sikkerhedssituation i det sydlige Somalia, herunder Mogadishu, Shebelle, Bay, Bakool og Juba. Endvidere oplysninger om menneskerettighedssituationen, herunder situationen for kvinder og særligt om omskæring af kvinder. Desuden oplysninger om rekruttering af børnesoldater, om minoriteter i Mogadishu, herunder oromoer, samt oplysninger om mulighederne for klan-beskyttelse.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 331: The situation of women without male support
Kilde: Immigration and Refugee Board of Canada
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 17-11-2011

Indeholder oplysninger om forholdene for enlige kvinder i Somalia, herunder om tvangsægteskaber samt omskæring. Videre oplysninger om anvendelse af sharia-lovgivning.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 166: Female genital mutilation in Sudan og Somalia.
Kilde: Landinfo. Temanotat.
Land: Sudan
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 10-12-2008

Indeholder oplysninger om omfanget og udbredelsen af omskæring af kvinder i Sudan og Somalia.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 187: Dansk Flygtningehjælps rapport om Somalia
Kilde: Dansk Flygtningehjælp
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-12-2004

Indeholder oplysninger om baggrunden for situationen i Somalia i dag, herunder om klan- og slægtsstrukturer, det parlamentariske system, om den politiske og militære udvikling, herunder om Siad Barre, om Somalilands og Puntlands løsrivelse fra Somalia samt om den i maj 2000 iværksatte fredskonference. Videre oplysninger om den nedsatte overgangsregering og om dennes forsøg på fredsforhandlinger. Ydermere oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation i Somalia, herunder særligt om situationen i det centrale og sydlige Somalia, som fortsat er underlagt kampe mellem stridende fraktionsledere. Derudover oplysninger om Somaliland og Puntland. Endvidere oplysninger om den menneskeretlige situation, herunder særligt for minoritetsklaner og internt fordrevne i Syd- og Centralsomalia. I den forbindelse oplysninger om hvervning af soldater til militærstyrkerne, herunder børnesoldater, om forholdene for kvinder, herunder om voldtægter og omskæringer, om overgreb mod civilbefolkningen, om retssystemet, om klanernes egne sharia-domstole og om blodkompensation. Endelig oplysninger om Flygtningenævnets asylpraksis samt om udsendelse af afviste asylansøgere fra Somalia.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 179: Joint Danish, Finnish, Norwegian and British fact-finding mission to Nairobi, Kenya, i perioden 7.-21. januar 2004. “Human Rights and Security in Central and Southern Somalia”
Kilde: Udlændingeservice
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-03-2004

Indeholder oplysninger om den generelle sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation, herunder om fredsforhandlingerne i Kenya. Videre oplysninger om den generelle situation i det sydlige Somalia, herunder om overgreb mod civile og personer fra internationale hjælpeorganisationer, drab og hævndrab, kidnapninger, voldtægt og andre seksuelle overgreb mod kvinder og piger, fordrivelse og plyndringer af landsbyer, rekruttering af børnesoldater og diskrimination af og overgreb mod etniske minoriteter samt om oplysninger om situationerne i regionerne Mudug, Galgadud, Hiran, Middle Shabelle, Mogadishu (Benadir), Lower Shabelle, Bay og Bakool og Middle og Lower Juba (Kismayo). Endvidere oplysninger om retssystemet, herunder Xeer, Sharia og Diya (blodkompensation), om kvinders og etniske minoriteters adgang til retssystemet samt om dobbeltstraf. Videre oplysninger om rekruttering af soldater, tvangsarbejde og omskæring af kvinder. Endelig oplysninger om udvalgte minoritetsgrupper, herunder Bajuni, Reer Hamar og Bandhahow, om personer med tilknytning til det tidligere Siad Barre regime, forholdene for internt fordrevne, tilbagevendte asylansøgere, herunder særligt kvinder, IFA samt om ægteskabelige problemstillinger, herunder skilsmisse og forældremyndighed

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 230: Operational Guidance Note
Kilde: British Home Office
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 04-02-2008

Indeholder summariske oplysninger om de generelle politiske og menneskeretlige forhold i landet. Rapporten skal læses i sammenhæng med British Home Office Country Report. Indeholder særligt oplysninger om de asylmotiver, der oftest henvises til, herunder klanstridigheder, forholdene for minoritetsgruppen Bajuni eller minoritetsklanerne Benadir (Reer Hamar), Bravanese, Midgan, Tumal, Yibir og Galgala. Endvidere oplysninger om omskæring af kvinder. Desuden oplysninger om fængselsforhold. Under alle afsnit findes en praksisgennemgang.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 245: Female genital mutilation in Sudan and Somalia.
Kilde: Landinfo. Temanotat.
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 10-12-2008

Indeholder oplysninger om omfanget og udbredelsen af omskæring af kvinder i Sudan og Somalia.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 327: Operational Guidance Note
Kilde: British Home Office
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-10-2011

Indeholder summariske oplysninger om den generelle politiske, menneskeretlige og sikkerhedsmæssige situation. Rapporten skal læses i sammenhæng med British Home Office Country of Origin Information Reports. Indeholder særligt oplysninger om de asylmotiver, der oftest henvises til, herunder om de sikkerhedsmæssige forhold i den centrale og den sydlige del af landet. Videre oplysninger om risikoen for forfølgelse fra al-Shabaab eller andre væbnede grupper, og om klankonflikter, herunder oplysninger om klanerne Bajunis, Benadiri (Rer Hamar), Bravanese, Midgan, Tumal, Yibir og Galgala. Endvidere oplysninger om forholdene for kvinder, herunder navnlig kvindelig omskæring, og om fængselsforhold, herunder om anvendelse af tortur. Under de enkelte afsnit findes en praksisgennemgang.

PDF-ikon Åbn PDF


Vis pr. side:    25    50    Alle resultater


Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post