MULTI
Du er her: ForsideSøgning

Søgning

Vælg tidsperiode Vælg dato Vælg dato



Vis pr. side:    25    50    Alle resultater

Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet meddelte i april 2015 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk somali og tilhørende hovedklanen Ashraf, underklanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Ansøgeren er muslim af trosretning fra Bulo Marer, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin far eller repræsentanter for al-Shabaab, da begge parter er af den overbevisning, at hun blev gravid uden for ægteskab. Hun har til støtte herfor anført, at hendes fader ikke ønskede, at hun indgik ægteskab med et medlem af Jareer-klanen. Familien anerkender ikke ægteskabet. Efterfølgende har hun fået datteren […] med ægtefællen. Ansøgeren har for Flygtningenævnet endvidere oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at datteren vil blive omskåret. Uanset at ansøgeren på flere punkter har forklaret upræcist om det påberåbte asylmotiv vedrørende ægteskabet med […], kan Flygtningenævnet lægge til grund, at ansøgeren er kommet i modsætningsforhold til faderen, på grund af ægteskabet. Endvidere må det tillægges vægt, at moderen har givet udtryk for, at pigebørn skal omskæres i overensstemmelse med de lokale traditioner, og at ansøgeren selv blev udsat den mest alvorlige form for omskæring. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at omkring 95 % af alle pigebørn over 15 år er omskåret i ansøgerens lokalområde. Endelig må det tillægges vægt, at ansøgeren er analfabet, og at hun med sin status som enlig mor ikke kan antages at være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter hendes datter skal omskæres. Der er efter det foreliggende ikke holdepunkt for at antage, at hun fra nogen side ville kunne få støtte til at imødegå omgivelsernes krav om omskæring af datteren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes datter, ved ansøgerens tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje. Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] samt hendes datter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2015/68/AKM




Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i februar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er statsborger i Somalia og muslim fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af Al-Shabaab og af familien til […], med hvem ansøgeren har fået et barn uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2013 begyndte at mødes med en person ved navn […], som hun mødte i forbindelse med, at hun i en periode på omkring fire måneder kom på hans families bopæl, hvor hun vaskede hans families tøj. Ansøgeren indledte efter to måneder et forhold til [barnets far] og blev i [sommeren] 2013 gravid. Ansøgeren og [barnets far] var ikke forinden blevet gift. Da ansøgeren fortalte om graviditeten til [barnets far], slog han ansøgeren og sagde, at hvis hun fortalte til nogen, at han var fader til barnet, så ville han slå hen-de ihjel. Ansøgeren udrejste af Somalia i [efteråret] 2013, fordi hun var bange for at blive udsat for overgreb af enten [barnets far] eller hans familie med tilknytning til Al-Shabaab, eller af andre folk i området, fordi hun havde fået et barn uden for ægteskab. Et flertal af Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgers forklaring til grund og finder, at ansøger har forklaret upræcist og di-vergerende om, hvor længe hun har kendt [barnets far] og om, hvem der fortalte [barnets far], at hun var gravid. Ansøgers forklaring om, at hun havde et seksuelt forhold udenfor ægteskab, og at hun dyrkede sex med [barnets far] på dennes bopæl, hvor tillige hans far, der var medlem af Al-Shabaab, boede, forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Når tillige sammenholdes med den foreliggende sprogtest, hvorefter ansøgers dialekt med den højst mulige sandsynlighed afviger fra de sydsomaliske dialekter, men stemmer overens med de nordsomaliske dialekter, og det forhold, at ansøgers klan, Madhiban, efter nævnets baggrundsoplysninger er en lille klan, der primært holder til i Nordsomalia, findes ansøger ikke at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet finder, at eftersom ansøger ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv og først på nævnsmødet har omtalt sin frygt for omskæring af datteren, har ansøger ikke sandsynliggjort, at der i Somalia er personer, der konkret vil udsætte hende for et massivt pres med henblik på omskæring af hendes datter. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/67/col




Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er fra hovedklanen […] og muslim fra Garadag, Somaliland, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsomskåret, samt at ansøgeren og hendes datter vil blive udstødt af familien, fordi ansøgeren flygtede fra Somalia uden deres tilladelse, og fordi ansøgeren har en datter, men ingen ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2003 vendte tilbage til Somalia efter at have boet i Danmark i nogle år. I perioden mellem 2003 og 2008 blev ansøgeren dagligt slået, hvorfor hun besluttede sig for at flygte fra Somalia. I Libyen lærte ansøgeren [M] at kende. Ansøgeren og [M] blev gift og fik en datter. Mens ansøgeren opholdt sig i Tyskland, kontaktede hun [M] og fortalte ham, at hun ville skilles. Ansøgeren og [M] blev skilt. Ansøgerens moder har indikeret, at ansøgerens datter bør omskæres, da traditionen foreskriver dette. Ansøgeren har på en række punkter afgivet divergerende forklaringer om sin baggrund og asylmotiver til henholdsvis de østrigske og de danske udlændingemyndigheder, blandt andet om sine klanforhold, om sin hjemby og opvækst, herunder hvor hun opholdt sig, om sine konflikter i hjemlandet, om sit forhold til familien, og om forholdet til broderen, [B]. Ansøgeren har efterfølgende vedgået, at hun afgav bevidst urigtige oplysninger til de østrigske udlændingemyndigheder, og at hun indledningsvist afgav urigtige oplysninger til de danske udlændingemyndigheder. Dernæst har ansøgeren forklaret upræcist om ægteskabet med [M] og sin relation til denne. Hertil kommer, at ansøgeren først på et sent tidspunkt efter indrejsen i Danmark angav, at hun frygtede, at familien ville tvinge hende til at lade datteren omskære i tilfælde af en tilbagevenden til hjemlandet. Den omstændighed, at ansøgeren tidligere har afgivet usande forklaringer til udlændingemyndighederne i Østrig og i Danmark, må indgå med betydelig vægt i vurderingen af ansøgerens troværdighed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, at det ikke kan lægges til grund, at hun skulle være i konflikt med familien, eller at familien har den opfattelse, at pigebørn skal omskæres. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at moderen har en væsentlig indflydelse på, om der skal ske omskæring, ligesom der i ansøgerens hjemland synes at være en udvikling i gang, hvorefter omskæring sker mindre hyppigt. Da ansøgeren endvidere for nævnet har fremstået som en stærk person, som i flere år har været i stand til at klare sig i forskellige lande, og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet på overbevisende måde har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, finder nævnet efter en konkret vurdering af hendes forhold, at hun i givet fald vil være i stand til at modsætte sig ønsker fra familien om omskæring af hendes datter. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/21/chk



Emneord: Ægteskabelige forhold,Overgreb
Land: Somalia
Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk somali og tilhører klanen Sheikhal og er sunni muslim fra Hargeisa, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun på et tidspunkt i 2010 indledte et forhold til en mand […]. [Manden] var opvokset hos en plejefamilie, hvorfor han ikke kendte sin slægt. På denne baggrund ville ansøgerens familie ikke acceptere et ægteskab mellem de to. [Primo] 2013 blev ansøgeren opsøgt af to af sine fætre, som truede med at slå hende ihjel, såfremt hun fortsatte sit forhold til [manden]. Senere [samme måned] 2013 blev hun hemmeligt gift med [manden], og i [foråret] 2013 blev hun gravid. Senere samme måned opsøgte hendes tre fætre hende og udsatte hende for overgreb, hvorefter hun aborterede. Efter i tre måneder at have været tilbageholdt på et værelse af hendes fætre og morbrødre blev hun løsladt. Herefter så hun med jævne mellemrum [manden] hos sin veninde […]. [Primo] 2014 blev ansøgeren igen gravid, og i [foråret] 2014 fik hun af sin familie at vide, at hun skulle tvangsgiftes med en mand […]. Tre dage herefter udrejste ansøgeren af Somalia. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at datteren ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for omskæring. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at ansøgerens forklaring om asylmotivet i det væsentlige kan lægges til grund. Flertallet anser det således for sandsynligt, at ansøgeren er blevet forfulgt af sin familie, der har begået alvorlige overgreb mod ansøgeren på grund af ansøgerens forhold og ægteskab med [manden], der er uden tilhørsforhold til en klan. Ansøgeren er blandt andet blevet udsat for vold, der har medført en abort, og ansøgeren er også blevet udsat for trusler om at blive slået ihjel. Overgrebene og truslerne har ført til ansøgerens udrejse, da hun i øvrigt havde fået at vide, at hun skulle indgå et tvangsægteskab med en mand, som hendes familie havde fundet til hende. Da hun udrejste fra Somalia, var hun gravid med sin datter, […], som blev født [i efteråret] 2014, efter at ansøgeren var kommet til Danmark. [Manden] er far til barnet. På grund af sine konflikter med sin familie, og da ansøgeren ikke efter sin udrejse har haft kontakt med [manden], hvis opholdssted er ukendt, finder flertallet af Flygtningenævnets medlemmer endvidere efter en konkret vurdering af omfanget af konflikten med ansøgerens familie, at hun har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for asylbegrundende overgreb fra sin familie, som myndighederne ikke vil kunne beskytte hende imod. Desuden er det sandsynligt, at hendes datter vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje, såfremt ansøgeren vender tilbage til Somalia med sin datter. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren som enlig kvinde næppe vil kunne modstå det sociale pres for at lade sin datter blive omskåret. Flertallet finder herefter, at ansøgeren og hendes datter er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] og barnet […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2016/6/ADP



Emneord: Privatretlige forhold,Kønsrelateret forfølgelse
Land: Somalia
Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk darod og muslim af trosretning fra [en navngiven by] i Sool regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi de mener, at ansøgeren har krænket deres ære. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsmæssigt omskåret af hendes familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun omkring [foråret] 2011 indledte et forhold til sin tidligere kæreste [J]. I løbet af 2011 gik de til flere bryllupper sammen, og de mødtes også jævnligt hjemme hos [J]. I [vinteren] 2011 henvendte [J] sig til ansøgerens families bopæl og spurgte efter hende. Ansøgerens far havde forinden hørt om, at ansøgeren og [J] var i et forhold, og ansøgerens far skød derfor efter [J] med et gevær. [J] flygtede fra stedet, og ansøgeren har ikke set ham siden. Ansøgerens far udsatte efterfølgende ansøgeren for fysiske overgreb, og han spærrede hende inde i et rum på familiens bopæl i fem dage, fordi han mente, at hun havde krænket familiens ære. Tre dage efter blev ansøgeren tvangsgift med en ældre mand fra hendes hjemby ved navn [M]. På bryllupsnatten fandt [M] ud af, at ansøgeren ikke var jomfru, og leverede hende derfor tilbage til hendes far. Ansøgerens far låste hende inde på familiens bopæl. Ansøgerens far truede ansøgeren på livet, og udsatte hende for grove fysiske overgreb. Da ansøgeren havde været spærret inde i to uger, fandt ansøgerens moster, [K], ud af, at hun var spærret inde. [K] begyndte herefter at arrangere ansøgerens udrejse, og tre dage senere lukkede [K] ansøgeren ud af rummet, og ansøgeren flygtede ud af hendes hjemby i bil til Etiopien med hjælp fra en agent. Ansøgeren opholdte sig i Addis Ababa i tre uger, hvorefter hun udrejste til Tyrkiet med fly og begyndte sin rejse imod Europa. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører forholdet til [J], til grund, idet ansøgeren i det væsentlige har forklaret konsistent og sammenhængende herom. Flertallet lægger derfor til grund, at ansøgeren har haft et forhold udenfor ægteskab til [J], og at hendes far, da han opdagede forholdet, udsatte hende for vold og forsøgte at bortgifte hende til en ældre mand. Nævnet lægger videre til grund, at faren, da ægtemanden gav ansøgeren tilbage, fordi hun ikke var jomfru, låste hende inde og truede med at slå hende ihjel. Flertallet lægger derfor til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal lægger om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører frygten for omskæring af datteren, videre til grund, at ansøgerens datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun kommer fra en traditionelt tænkende familie, og at alle kvinderne i hendes familie er omskåret, og at også hendes to niecer på 7 og 8 år for nyligt er blevet omskåret. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgeren allerede, da hun udrejste, var i konflikt med sin familie, og at hun efterfølgende uden familiens accept har indgået ægteskab og fået et barn med en somalisk mand, der er norsk statsborger. Ægtefællen stammer fra en anden klan og har boet i Norge i omkring 20 år. Flertallet finder under disse omstændigheder, at ansøgeren næppe vil kunne modstå det sociale pres for at lade sin datter omskære. Flertallet finder derfor, at ansøgeren og hendes datter er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2016/81/MVI


Emneord: Overgreb
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i oktober 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, født i 1982. Indrejst i november 2005. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren tilhører Reer Hamar og har været hjemmehørende i Mogadishu. Hun har ikke haft politiske aktiviteter af nogen art. Hun har oplyst, at hun – og moderen – blev opsøgt af syv personer fra den dominerende klan i hjemområdet, Hawiye-klanen, som truede dem til at udlevere deres værdigenstande. Ansøgeren er udrejst, fordi hun frygter yderligere overgreb og har endvidere anført, at hun bliver diskrimineret som tilhørende Reer Hamar-klanen. Ansøgeren har endelig anført, at hun frygter, at hendes datter vil blive udsat for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Ansøgeren har på nogle punkter afgivet divergerende forklaringer. Hun har således over for Udlændingeservice oplyst, at hun efter det angivne overgreb gemte sig i huset, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun tog ophold hos andre personer i området. Uanset om de nævnte overgreb lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet, at de nævnte forhold ikke er af en sådan karakter, at de er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det nævnte enkeltstående overgreb måtte anses for at være udslag af den udbredte kriminalitet i Somalia og kunne ikke anses for at være led i en mere systematisk forfølgelse af ansøgeren. De generelt vanskelige forhold i Somalia, herunder forholdene for medlemmer af Reer Hamar-klanen og for enlige kvinder, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Det samme gjaldt for så vidt angår ansøgerens generelle frygt for omskæring af datteren. Ansøgeren fandtes heller ikke at have sandsynliggjort, at hun vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Somalia/2006/14


Emneord: Kønsrelateret forfølgelse,Agents of Persecution,Generelle forhold
Land: Somalia

Nævnet stadfæstede i marts 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt parrets to mindreårige børn fra Somalia. Indrejst i 2012.

Flygtningenævnet udtalte:

”At den mandlige ansøger tilhører klanerne hawiye/abgal og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Den kvindelige ansøger tilhører klanerne hawiye/mobleen/[…] og er sunni-muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab. Ansøgeren havde i 2006 en konflikt med De Islamiske Domstole, som pålagde ham at lukke den butik, hvorfra han solgte film. I 2007 genåbnede ansøgeren butikken, og han blev i starten af 2007 opsøgt af unge fra lokalområdet, som bad ham lukke butikken, idet den stred mod islamisk lov. Ansøgeren valgte ikke at lukke butikken, men i slutningen af 2007 kom to personer til butikken og truede ham med en pistol ind i deres bil. Han blev kørt til en lejr et stykke fra Mogadishu. Ansøgeren fik her valget mellem at blive mujahedin eller at blive dræbt. Han deltog herefter i træning i omkring to måneder, hvorefter han flygtede under en kamp, hvor al-Shabaabs konvoj blev angrebet. Efter at være flygtet blev han kontaktet af al-Shaabab, som fortalte ham, at dette havde været hans sidste chance, idet de nu ville finde ham og slå ham ihjel. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia ikke har noget sted at bo. I 2007 var der kampe mellem to klaner i bydelen Medina i Mogadishu, hvor ansøgeren boede med sin familie. Under disse kampe døde to af ansøgerens søskende og mange naboer, ligesom hendes far blev såret, og en lang række huse i området blev ødelagt. Ansøgerens familie flygtede til Kenya uden ansøgeren. Ved en tilbagevenden vil hun på ny måtte undvære familiens støtte. Da hun i sin tid måtte flygte, var hun alene. I dag frygter hun tillige, hvad der vil ske med hendes to små børn. Begge asylansøgere har som asylmotiv henvist til, at deres fælles datter, der er født i Italien i 2011, ved en tilbagevenden til Somalia vil blive omskåret, på samme måde som den kvindelige ansøger i sin tid blev det. Begge ansøgere er imod omskæring, men de vil ikke kunne forhindre, at datteren desuagtet vil blive omskåret, idet beslutningen om omskæring ikke træffes af barnets forældre, men af familien og klanens ældste. Flygtningenævnet finder, at den mandlige ansøgers forklaring om tvangsrekrutteringen og flugten fra al-Shabaab i 2007 i det væsentlige kan lægges til grund, idet forklaringen generelt har fremstået troværdig og uden betydende divergenser. Flygtningenævnet lægger på grundlag af forklaringen til grund, at ansøgeren blev tvunget til en al-Shabaab træningslejr, hvor ansøgeren modtog våbentræning. Ansøgeren blev på et tidspunkt syg og overgik til køkkentjeneste. Da ansøgeren sammen med omkring 20 andre i en bus blev kørt fra lejren, havde ansøgeren ikke fået udleveret et våben. Under en skudveksling flygtede ansøgeren fra stedet. Ansøgeren, der var ganske ung på tidspunktet, befandt sig i træningslejren i rimelig kort tid, og modtog en begrænset træning. Ansøgeren er ikke deserteret under deltagelse i væbnet kamp, og må efter nævnets flertals opfattelse anses som relativt uprofileret. Under henvisning hertil samt under henvisning til den lange tid, der er gået siden ansøgeren forlod hjemlandet, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om al-Shabaabs væsentligt svækkede position i Mogadishu, finder nævnets flertal ikke, at det er sandsynliggjort, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Mogadishu på grund af rekrutteringen og flugten i 2007 vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området i og omkring Mogadishu, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i eller tilbagevenden til området. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en samlet og konkret vurdering, at det ikke kan afvises, at ansøgerens datter, der er født i Italien i 2011, vil være i risiko for mod ansøgernes vilje at blive omskåret, hvis ansøgerne må vende tilbage til hjemlandet med hende. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf tillagt det vægt, at det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at mere end 95 % af alle piger i Somalia omskæres. Nævnet har endvidere tillagt det betydning, at ansøgerne i den konkrete situation ikke vil være i stand til at forhindre, at datteren udsættes for dette overgreb, idet den mandlige ansøger i 2012 forsøgte at hindre, at den mandlige ansøgers to søstre blev omskåret, men at de to søstre desuagtet blev omskåret, fordi familien forlangte dette. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgerne af denne grund er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Et mindretal finder af de samme grunde, at ansøgerne er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne kom til Italien i 2008 og at de begge i Italien har opnået opholdstilladelse på grundlag af beskyttelsesstatus. Ansøgernes opholdstilladelser i Italien er gyldige til henholdsvis [slutningen af]  2014 og [efteråret] 2014. Spørgsmålet er herefter, om Italien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har i praksis som et ufravigeligt mindstekrav krævet, at ansøgeren skal være beskyttet mod refoulement. Det skal endvidere være muligt for ansøgeren at kunne indrejse og tage lovligt ophold i det pågældende første asylland, ligesom ansøgerens personlige integritet og sikkerhed skal være beskyttet i første asyllandet. Der henvises herved til Flygtningenævnets 19. beretning, 2010. I beskyttelsesbegrebet indgår tillige et vist socialt og økonomisk element, idet ansøgeren i et vist omfang skal nyde helt basale rettigheder. Ved denne vurdering henvises blandt andet til Flygtningekonventionens kapitel II til V samt EXCOM Conclusion No. 58 – 1989, hvorefter et krav for at kunne sende asylansøgere eller flygtninge tilbage til et land, hvori de har opnået beskyttelse, blandt andet er, at de dér bliver ”treated in accordance with regonized basic human standards”. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sagen Samsam Mohammed Hussein and others against the Netherlands and Italy, application no. 27725/10, i en afgørelse af 2. april 2013, i punkt 39 anført følgende generelle oplysninger om Italien: ”A person granted a residence permit for compelling humanitarian reasons will be provided with a residence permit with a validity of one year which can be converted into a residence permit for the purpose of work in Italy, provided the person concerned holds a passport. A residence permit granted on humanitarian grounds entitles the person concerned to work, to health and, in case he or she has no passport, to travel document for aliens.” Flygtningenævnets flertal finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at det må antages, at ansøgerne vil opnå tilstrækkelige økonomiske og sociale forhold til, at Italien kan tjene som ansøgernes første asylland. Flygtningenævnets flertal finder videre, at ansøgernes personlige integritet må anses for at være tilstrækkeligt beskyttet i Italien. Herefter og efter de i øvrigt foreliggende baggrundsoplysninger, finder Flygtningenævnets flertal, at Italien i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, kan tjene som ansøgerens første asylland, uanset det forklarede om ansøgernes problemer under opholdet i Italien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2014/22



Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse,Sur Place,Inddragelse/forlængelse,Konsekvensstatus,Statusændring
Land: Somalia
Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Sagen er blevet behandlet samtidig med klagerens herboende kærestes sag.
Flygtningenævnet udtalte: 
”Klageren tilhører klanen [navn på klan] og er muslim fra [en mindre landsby] i Galgaduud regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af enten al-Shabaab eller medlemmer af [en anden klan], idet klagerens bror har slået tre medlemmer af [denne anden klan] ihjel. For Flygtningenævnet har klageren endvidere henvist til, at klagerens [ganske unge] datter risikerer at blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i] juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I] februar 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har [forinden nævnsmødet] tiltrådt, at spørgsmålet om klagerens datters risiko for omskæring kan behandles under nævnsmødet.
Klagerens oprindelige asylmotiv
Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren ikke har sandsynliggjort, at der har været en jordkonflikt, som har ført til farens død og brorens drab på tre mænd tilhørende [den anden klan]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på centrale punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forløbet efter farens død. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen under sin oprindelige asylsag har klageren forklaret, at mændene fra [den anden klan], der havde dræbt klagerens far, overtog farens landbrug efter farens begravelse, mens klageren under nævnsmødet har forklaret, at mændene ikke overtog jorden efter farens død, men at klagerens bror passede jorden, efter at faren var blevet skudt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forløbet efter brorens drab på klanmedlemmerne. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] januar 2014 har klageren forklaret, at klagerens moster tog over til klagerens mor og vendte tilbage til sit eget hjem og fortalte klageren, at han skulle flygte. Til samtalen [i] november 2016 har klageren forklaret, at klagerens mor ringede til klagerens moster og derefter tog over til mosterens hus for at arrangere klagerens udrejse, og at moren blev en time og tog alene hjem. Under nævnsmødet har klageren forklaret blandt andet, at klagerens mor tog hen til mosterens hus, og at klagerens mor og moster herefter forlod klageren og hans bror for at skaffe penge til klagerens rejse. Klageren og hans bror var alene i mosterens hus, mens de var væk. Ved vurderingen af klagerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at klagerens forklaring indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sin konflikt med [den anden klan] og al-Shabaab i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold.
Klagerens frygt for tvangsomskæring af datter
Vedrørende klagerens frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at al-Shabaab har forbudt omskæring af kvinder, men at det fortsat foregår i områder kontrolleret af al-Shabaab. Selvom al-Shabaab ikke støtter eller opfordrer til kvindelig omskæring, vil al-Shabaab således heller ikke bekæmpe det. Både klageren og klagerens kæreste har forklaret, at de er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om klageren og hans kæreste vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter deres datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens kæreste er omskåret, og at der er tradition for i klagerens og klagerens kærestes familie, deres respektive klaner samt hjemområder at omskære unge piger. Efter en samlet og konkret vurdering af klageren og klagerens kæreste, hvis sag nævnet ligeledes har behandlet, finder Flygtningenævnets flertal, at klageren og hans kæreste i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne i øvrigt om omskæring af deres datter. På denne baggrund finder flertallet, at klageren har sandsynliggjort, at hans datter ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens og hans kæreste vilje. Da klagerens barn i denne henseende må anses for den primære ansøger, har Flygtningenævnets flertal i forbindelse med behandlingen af klagerens kærestes sag meddelt barnet opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og under de foreliggende omstændigheder meddeles barnets […] forældre som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet henviser herved til UNHCR’s Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims under Articles 1 (A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, udgivet den 22. december 2009, pkt. 9.
Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2017/15/CHHA




Emneord: Anden kønsrelateret forfølgelse,Inddragelse/forlængelse,Konsekvensstatus,Sur Place,Statusændring
Land: Somalia
Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Sagen er blevet behandlet samtidig med klagerens herboende kærestes sag.
Flygtningenævnet udtalte: 
”Klageren tilhører klanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Hun er muslim fra [en mindre landsby] i Hiraan regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af personen [A], som har tilknytning til al-Shabaab, idet hun er flygtet fra et forestående ægteskab med ham. Videre frygtede klageren, at hun ikke kunne opretholde en levestandard, idet hendes families jord var blevet overtaget af [en anden klan]. For Flygtningenævnet har klageren endvidere henvist til, at klagerens [ganske unge] datter risikerer at blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i] juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I] februar 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har den [forinden nævnsmødet] tiltrådt, at spørgsmålet om klagerens datters risiko for omskæring kan behandles under nævnsmødet.
Klagerens oprindelige asylmotiv
Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet den fremstår utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på adskillige helt centrale punkter har forklaret divergerende og modstridende. Endvidere forekommer klagerens forklaring på centrale punkter ikke sandsynlig eller sammenhængende. Klageren har således forklaret divergerende om blandt andet, hvem der blev bortført på hendes bryllupsdag. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen under sin oprindelige asylsag har klageren forklaret, at [A] opsøgte og bortførte hende på hendes bryllupsdag [i] marts 2013, hvorefter hun blev tilbageholdt i en uge, inden [A] slap hende fri. Under den nuværende sag har klageren til samtalen [i] november 2016 forklaret og fastholdt, at det var hendes ægtefælle, der blev bortført af [A]. Under nævnsmødet har klageren forklaret, at hun blev bortført på sin bryllupsdag og tilbageholdt i en uge, og at klagerens ægtefælle herefter blev bortført og tilbageholdt. Endvidere er der ikke tidsmæssig sammenhæng i klagerens forklaring om sin udrejse. Under sin oprindelige asylsag og under den nuværende sag har klageren forklaret, at hun flygtede ud af Somalia kort tid efter sit bryllup [i] marts 2013. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2014 har klageren forklaret, at hun først udrejste af Somalia [i] december 2013 og indrejste i Europa (Grækenland) [i] januar 2014. Endvidere har klageren forklaret, at hun krydsede grænsen til Etiopien [i] december 2013, hvor hun ikke opholdt sig men fløj direkte videre til Tyrkiet, hvor hun opholdt sig i syv dage, inden hun sejlede til Grækenland, hvilket ikke stemmer overens med, at hun skulle være indrejst i Grækenland [i] januar 2014. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klagerens forklaring om, hvordan hendes udrejse er foregået og finansieret fremstår divergerende og ikke forekommer sandsynlig. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2014 har klageren forklaret, at [den anden klan] overtog familiens jord, og at familien ikke længere havde noget jord, men måtte leve af klagerens ægtefælles jord. Til samme samtale har klageren imidlertid også forklaret, at hendes udrejse blev finansieret ved, at klagerens mor solgte familiens landbrugsjord. Til asylsamtalen [i] juni 2014 har klageren forklaret, at familien havde et lille jordlod tilbage, som der ikke kunne dyrkes afgrøder på, og som ikke blev taget fra dem, da det ikke var interessant. Det forekommer imidlertid mindre sandsynligt, at salget af et ikke-dyrkbart jordlod, som ikke blev taget fra familien, ville kunne finansiere klagerens rejse til Europa. Endelig har klageren forklaret divergerende om, hvornår hendes konflikter i Somalia fandt sted, og om hvorvidt hun rejste med sin familie til Etiopien, eller om hun rejste alene. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser og modstridende oplysninger. Ved vurderingen af klagerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at klagerens forklaring under sin oprindelige asylsag og under den nuværende sag indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sin konflikt med personen [A], der skulle have tilknytning til al-Shabaab, og familiens konflikt med [den anden kan] i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold.
Klagerens frygt for tvangsomskæring af datter
Vedrørende klagerens frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at al-Shabaab har forbudt omskæring af kvinder, men at det fortsat foregår i områder kontrolleret af al-Shabaab. Selvom al-Shabaab ikke støtter eller opfordrer til kvindelig omskæring, vil al-Shabaab således heller ikke bekæmpe det. Både klageren og hendes kæreste har forklaret, at de er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om klageren og hendes kæreste vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter deres datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren selv er omskåret, og at der er tradition for i klagerens og klagerens kærestes familie, deres respektive klaner samt hjemområder at omskære unge piger. Efter en samlet og konkret vurdering af klageren og klagerens kæreste, hvis sag nævnet ligeledes har behandlet, finder Flygtningenævnets flertal, at klageren og hendes kæreste i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne i øvrigt om omskæring af deres datter. På denne baggrund finder flertallet, at klageren har sandsynliggjort, at hendes datter ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens og hendes kæreste vilje. Da klagerens barn i denne henseende må anses for den primære ansøger, meddeles barnet herefter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og under de foreliggende omstændigheder meddeles barnets […] forældre som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet henviser herved til UNHCR’s Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims under Articles 1 (A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, udgivet den 22. december 2009, pkt. 9. Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] samt hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2017/16/CHHA




Emneord: Agents of Persecution,Inddragelse/forlængelse
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk habargidir og muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2009 løbende blev opsøgt af Al-Shabaab, som ville have ham til at tilslutte sig militsen. I 2012 blev klagerens bopæl opsøgt af Al-Shabaab, som slog klagerens far ihjel. Klageren og hans søster blev i den forbindelse tilbageholdt og ført til et ukendt sted. Klageren var tilbageholdt i en måned, hvorefter han indvilligede i at samarbejde med Al-Shabaab. Herefter flygtede klageren. Efter to dage tog han hen til sin bopæl, hvor hans mor oplyste ham om, at hans søster var blevet slået ihjel. Derefter udrejste klageren af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet tager indledningsvis stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grundlag af klagerens oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren siden 2009 flere gange blev opsøgt af Al Shabaab, mens han spillede fodbold. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at Al Shabaab dræbte klagerens far på bopælen, fordi faderen solgte khat og tobak, og at klageren og hans søster blev tilbageholdt af Al Shabaab. Det lykkedes klageren at flygte efter en måneds tid, og da han kom hjem, fandt han ud af, at Al Shabaab havde dræbt hans søster og også truede med at dræbe klageren. Klageren udrejste derefter af Somalia. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klageren ikke har været profileret i forhold til Al Shabaab, og at der ikke er grundlag for at antage, at klageren ved tilbagevenden til Mogadishu vil være i risiko for at blive personligt forfulgt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter Al Shabaab ikke længere har kontrollen i Mogadishu, og hvorefter de angreb, som Al Shabaab fortsat gennemfører, er rettet mod særligt profilerede personer. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder i afgørelser [fra sommeren] 2017, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Information Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder derfor, at de generelle forhold i Mogadishu siden 2012 er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor han har boet forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren har haft opholdstilladelse i Danmark siden [efteråret] 2012. Han har afsluttet prøve i Dansk 1. Han har ikke opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men har været i forskellige praktikforløb og udført frivilligt arbejde. Aktuelt har han arbejde som vikar på en café omkring 40 timer om måneden og lever derudover af kontanthjælp. Han har i Danmark truffet sin ægtefælle, der ligeledes er fra Somalia. Ægtefællen har fået afslag på sin ansøgning om asyl ved Flygtningenævnets beslutning [fra foråret] 2014. Parret har [i vinteren] 2014 fået en datter. Klagerens advokat har indgivet ansøgning om asyl på vegne af datteren særligt under henvisning til risikoen for omskæring. Hvis datteren meddeles asyl, vil klageren som konsekvens heraf ligeledes blive meddelt asyl. Flygtningenævnet tager derfor ikke under denne sag stilling til, om klageren kan meddeles asyl under henvisning til datterens forhold. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor han har boet forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2017/37/CMA

 


Emneord: Agents of Persecution,Ægteskabelige forhold,Generelle forhold,Inddragelse/forlængelse
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende /en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er somalisk statsborger, tilhører klanen [K] og muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter en mand, som tilhører en for klageren ukendt militsgruppe. Manden opsøgte klageren i slutningen af 2010, og informerede hende om, at han ville giftes med klageren med magt. Et par dage efter dette flyttede klageren ind hos sin nabo, hvor hun opholdt sig i skjul i de efterfølgende syv måneder. Mens klageren opholdte sig hos sin nabo, blev klagerens familie jævnligt opsøgt af militsmedlemmet, hvor han truede klagerens familie på livet. Dagen før klagerens udrejse af Somalia, spurgte militsmedlemmet efter klageren i den bydel, hvor hun boede. Klageren har videre henvist til, at hun ikke har familie i Somalia, og at hendes datter risikerer omskæring i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt.  Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret udbyggende og utroværdigt om sin konflikt med en militsmand vedrørende spørgsmålet om et ægteskab. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på, at klageren under sine samtaler med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun blev truet ansigt til ansigt af militsmanden én gang, og at hun derefter gemte sig syv måneder hos en nabo, inden hun udrejste, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun blev opsøgt og truet af militsmanden mange – måske mere end 10 gange - når hun gik på gaden. Det er endvidere utroværdigt, at klageren, der er enebarn, ikke inden udrejsen sikrede sig kontaktoplysninger på sine forældre, eller at hun ikke efterfølgende har forsøgt at opspore sine forældre, selv om hun har haft kontakt til sine naboer via Facebook. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af klagerens forklaring finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. De seneste baggrundsoplysninger, herunder blandt andet jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017 kan ikke føre til en ændret vurdering heraf. Klageren er født og opvokset i Somalia, indtil hun som 17-årig udrejste af Somalia i 2011. Klageren er sund og rask og går på AOF, men hverken hun eller hendes ægtefælle har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Da Flygtningenævnet som ovenfor anført har tilsidesat ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun er uden netværk i Somalia, til grund. Efter de foreliggende oplysninger er der i øvrigt intet til hinder for, at klageren og hendes ægtefælle kan udøve deres familieliv i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte hendes opholdstilladelse forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. Klagerens børn har opholdstilladelse som familiesammenført til deres far, hvorfor Flygtningenævnet allerede af den grund ikke har taget stilling til klagerens frygt for omskæring af hendes nu femårige datter. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse..” soma/2018/16/jov


Emneord: Agents of Persecution,Anden kønsrelateret forfølgelse,Inddragelse/forlængelse,To-instansbehandling
Land: Somalia
Nævnet hjemviste i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen, Hawiye og er muslim fra [byen A] i Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han forud for sin udrejse arbejdede i en biograf og i den forbindelse blev truet et medlem af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han fra [begyndelsen af] 2011 arbejdede som kassér i en biograf i [byen A] i Mogadishu. På et tidspunkt blev ejeren af biografen truet af al-Shabaab, der ønskede, at han lukkede biografen, og at han tilsluttet sig al-Shabaab, hvilket ejeren nægtende. Som følge heraf smed al-Shabaab i [vinteren] 2011 en granat mod biografen og seks personer kom til skade. En aften efter lukketid blev klageren opsøgt af en skolekammerat ved navn [B]. [B] spurgte, hvorfor klageren ikke stoppede med at arbejde i biografen. Herefter trak han en pistol og forsøgte at affyre den mod klagerens hoved to gange, men pistolen gik ikke af, og det lykkedes klageren at flygte derfra. Klageren løb hjem og tog herefter til et andet kvarter i Mogadishu. Klageren er senere blevet bekendt med, at [B] var medlem af al-Shabaab. Efter klagerne var flygtet, opsøgte al-Shabaab klagerens bopæl. Klageren indså, at han var nødt til at forlade Somalia og flygtede i [foråret] 2012. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men Udlændingestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført begrundelsen herfor. Klagerens advokat har under nævnsmødet på vegne af klageren principalt nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen for at klarlægge risikoen for, at klagerens datter, der nu er knap 4 år, og som har opholdstilladelse under henvisning til klageren, vil blive tvangsmæssigt omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, og således at der sker fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen. Datteren har ikke søgt asyl. Klageren har herom forklaret, at han er gift. Da han kom til Danmark og fik opholdstilladelse, fik han familiesammenføring med sin hustru. De har i Danmark fået en datter, nu knap 4 år, en søn, nu 2 år og en søn, nu 5 måneder. Han har ingen familie i Somalia. Han har en kusine i Danmark. Hans hustru har heller ingen familie i Somalia. Klagerens mor er i Yemen. Hans hustru og hendes mor og tre søskende boede tidligere i Mogadishu. Hendes familie er nu også udrejst af Somalia på grund af de generelle sikkerhedsmæssige forhold i Somalia. De er nu i en flygtningelejr i Kenya. Hvis klageren sendes tilbage til Somalia, frygter han, at hans datter vil blive omskåret. Selv om han ikke har familie i Somalia, frygter han, at naboer og andre vil presse ham til, at datteren skal omskæres. Hans hustru er også omskåret, og det giver hende store problemer. Han ved også, at hans søstre, der også er omskåret, har store problemer.  Han vil ikke kunne modstå presset, da tradition og kultur er meget stærk i Somalia. Omgivelserne vil vide, at datteren ikke er omskåret, da man ikke gør sådan i Vesten. Selv er han veloplyst, og han og hans hustru er imod omskæring. Han nævnte også frygten for omskæring for Udlændingestyrelsen, men de sagde, at det ikke var datterens forhold, der skulle behandles. Foreholdt at visse baggrundsoplysninger peger på, at omskæring ikke sker mod forældrenes vilje, har klageren fastholdt, at han ikke vil kunne modsætte sig omskæring. Udlændingestyrelsen har påstået sagen fremmet og stadfæstet. Baggrundsoplysninger viser, at forældre kan modsætte sig omskæring i Somalia, og der er tale om ressourcestærke forældre. Flygtningenævnet finder, at klagerens frygt for, at hans datter som følge af tvang fra omgivelserne vil blive udsat for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia, kan være af så væsentlig betydning for spørgsmålet om inddragelse af klagerens opholdstilladelse, at dette forhold bør behandles af Udlændingestyrelsen. Sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen inddrager dette forhold ved vurderingen af, hvorvidt klagerens opholdstilladelse skal inddrages.” Soma/2018/33/SOL

 


Emneord: Privatretlige forhold,Agents of Persecution,Anden kønsrelateret forfølgelse,Generelle forhold
Land: Somalia
Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fem børn fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra byen [X] i Middle Juba-regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af Al-Shabab, fordi ansøgerens ægtefælle tidligere har haft en konflikt med Al-Shabab. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at ansøgerens ægtefælle fra familiens butik solgte kassettebånd med musik, og at han derfor blev fængslet af Al-Shabab. Efter to-tre måneders tilbageholdelse blev ægtefællen løsladt med hjælp fra en nabo. Efter ægtefællens udrejse blev ansøgerens families bopæl opsøgt flere gange af Al-Shabab, der ledte efter ansøgerens ægtefælle og truede ansøgeren og hendes familie. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved familiens tilbagevenden til Somalia frygter, at Al-Shabab vil tvangshverve ansøgerens sønner og tvangsgifte ansøgerens døtre bort. Ansøgeren frygter endvidere, at hendes døtre vil blive udstødt af samfundet, fordi de ikke er omskåret, eller at Al-Shabab vil tvangsomskære døtrene, og at Al-Shabab vil slå ansøgeren ihjel, hvis hun forsøger at modsætte sig dette. Desuden har ansøgeren henvist til, at hun frygter, at familien vil blive straffet af Al-Shabab, fordi de har opholdt sig i et europæisk land. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet kan i lighed med Udlændingestyrelsen ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet finder således, at forklaringen, således som det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, fremstår udbyggende, divergerende og utroværdig. Ansøgeren har således forklaret udbyggende og divergerende om den angivelige konflikt med Al-Shabab, herunder om Al-Shababs opsøgninger og lukning af butikken. Nævnet finder det endvidere utroværdigt, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre for indholdet af de trusler, som Al-Shabab angiveligt fremsatte over for hende efter ægtefællens udrejse. Der henvises i øvrigt til nævnets samtidige afgørelse i ægtefællens sag. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun på dette grundlag har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Ansøgeren har herudover som asylmotiver henvist til, at hun frygter, at hendes sønner skal blive tvangshvervet af Al-Shabab, at hendes døtre på 14 og 16 år skal blive omskåret, at døtrene skal blive tvangsgift, og at familien vil blive straffet på grund af deres ophold i et europæisk land. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af de ovennævnte forhold vil være i risiko for forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. I forhold til spørgsmålet om tvangshvervning af sønnerne til Al-Shabab og tvangsægteskab i forhold til døtrene har nævnet lagt vægt på, at det udelukkende beror på ansøgerens egne formodninger, at der er risiko for, at dette vil finde sted. Der foreligger således ingen konkret risiko, men alene generelle overordnede udsagn fra ansøgeren herom. Tilsvarende gælder i forhold til ansøgerens ægtefælles frygt for, at ansøgeren skal blive tvunget til at gifte sig med en anden end ægtefællen ved en tilbagevenden til Somalia. Vedrørende klagerens frygt for tvangsomskæring af sine døtre bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at Al-Shabab har forbudt omskæring af kvinder, men at det fortsat foregår i områder kontrolleret af Al-Shabab. Selvom Al-Shabab ikke støtter eller opfordrer til kvindelig omskæring, vil Al-Shabab således heller ikke bekæmpe det. Flygtningenævnet lægger til grund, at hverken ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle går ind for omskæring af døtrene, og at ansøgeren tidligere har modsat sig, at døtrene skulle omskæres. Døtrene har desuden nu opnået en alder, hvor omskæring næppe længere er relevant. Efter en samlet og konkret vurdering af disse forhold – sammenholdt med ansøgerens udsagn under samtalen [dato] 2017 om, at hun ikke frygter, at døtrene vil blive omskåret under tvang, men at de vil blive udstødt, fordi de ikke bliver omskåret – finder Flygtningenævnet også henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens Temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016, at ansøgeren og ægtefællen i givet fald vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra omgivelserne om omskæring af døtrene. En eventuel frygt for, at ansøgeren og døtrene vil blive udstødt af samfundet, hvis de modsætter sig omskæring, er ikke et forhold, der kan anses for omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. For så vidt angår konsekvenserne af ansøgerens og familiens ophold i Europa har nævnet ikke fundet det sandsynliggjort, at dette i sig selv vil føre til, at ansøgeren eller dennes familie vil blive anset for at være særlig profileret eller vestliggjort af Al-Shabab ved en tilbagevenden til Somalia. Der kan henvises til det anførte herom i Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding rapport fra marts 2017 om ”South and Central Somalia, Security Situation, al-Shabaab Presence and Target Groups based on interviews in Nairobi”. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Somalia er således heller ikke af en sådan karakter, at det kan føre til beskyttelse efter bestemmelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/46


Bilagsnummer 513: Thematic Paper: South Central Somalia - female Genital Mutilation/Cutting
Kilde: Udlændingestyrelsen
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-01-2016

Indeholder oplysninger om omskæring af piger i det sydlige og centrale Somalia.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 495: Kvinnor och barn i Somalia. Rapport från utredningsresa till Nairobi, Kenya och Mogadishu, Hargeisa och Boosaaso i Somalia i juni 2012
Kilde: Lifos
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 05-06-2013

Indeholder oplysninger om blandt andet kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet, omskæring og tvangsægteskaber. Indeholder endvidere oplysninger om kvinders mulighed for at rejse alene

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 427: Too much pain. Female Genital Mutilation and Asylum in the European Union – a statistical update
Kilde: UNHCR
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-03-2014

Indeholder oplysninger om kvindelig omskæring (FGM).



PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 353: Report of the Special Rapporteur on violence against women, its causes and consequences
Kilde: United Nations General Assembly Human Rights Council
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 14-05-2012

Indeholder oplysninger om forholdene for kvinder i Somalia, herunder oplysninger om tvangsægteskaber, seksuelt motiveret vold, kvindelig omskæring. Videre oplysninger om udviklingen af retssystemet på dette område. Endelig oplysninger om forholdene for internt fordrevne kvinder.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 324: Temanotat. Somalia: Kjønnslemlestelse av kvinner
Kilde: Landinfo
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 14-09-2011

Indeholder oplysninger om forholdene for piger og kvinder, herunder navnlig oplysninger om anvendelsen af kvindelig omskæring. Videre oplysninger om piger og kvinders mulighed for myndighedsbeskyttelse.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 333: Somaliland, including government structure, security and access for internally displaced persons (IDPs) from Somalia
Kilde: Immigration and Refugee Board of Canada
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 25-11-2011

Indeholder oplysninger om den generelle menneskeretlige, sikkerhedsmæssige og politiske situation i Somaliland. Videre oplysninger om retssystemet, pressefrihed og kønsrelateret forfølgelse, herunder oplysninger om forholdene for kvinder og kvindelig omskæring. Endvidere oplysninger om forholdene for internt fordrevne.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 332: Puntland, including government structure, security and access for internally displaced persons (IDPs) from Somalia
Kilde: Immigration and Refugee Board of Canada
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 25-11-2011

Indeholder oplysninger om den generelle menneskeretlige, sikkerhedsmæssige og politiske situation i Puntland. Videre oplysninger om ytrings- og pressefrihed samt kønsrelateret forfølgelse og om forholdene for kvinder, herunder kvindelig omskæring. Endvidere oplysninger om forholdende for internt fordrevne, sædvaneret samt klaner.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 294: Baggrundsnotat
Kilde: Dansk Flygtningehjælp
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 23-11-2010

Indeholder oplysninger om baggrunden for situationen i Somalia, Somaliland og Puntland, om den politiske situation, og om den politiske og militære udvikling. Videre oplysninger om den sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation i Somalia, herunder om terror, kriminalitet og retssystemet, herunder om mulighed for klanbeskyttelse og anvendelse af blodhævn. Videre oplysninger om anvendelse af tortur og udenretlige drab, samt om ytrings-, presse-, forsamlings- og foreningsfrihed. Desuden oplysninger om sikkerhedsstyrkerne, herunder om tvangsrekruttering. Endvidere oplysninger om forholdene for homoseksuelle, børn og menneskerettighedsforkæmpere samt etniske og religiøse minoriteter. Desuden oplysninger om forholdene for kvinder, herunder om seksuelle overgreb og omskæring. Endelig oplysninger om Flygtningenævnets asylpraksis, samt UNHCR’s anbefalinger vedrørende udsendelse til Somalia, herunder anvendelse af Puntland og Somaliland som internt flugt alternativ (IFA

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 228: Security and Human Rights Condition in Southern Somalia
Kilde: LandInfo
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 04-02-2008

Indeholder oplysninger om den generelle sikkerhedssituation i det sydlige Somalia, herunder Mogadishu, Shebelle, Bay, Bakool og Juba. Endvidere oplysninger om menneskerettighedssituationen, herunder situationen for kvinder og særligt om omskæring af kvinder. Desuden oplysninger om rekruttering af børnesoldater, om minoriteter i Mogadishu, herunder oromoer, samt oplysninger om mulighederne for klan-beskyttelse.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 331: The situation of women without male support
Kilde: Immigration and Refugee Board of Canada
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 17-11-2011

Indeholder oplysninger om forholdene for enlige kvinder i Somalia, herunder om tvangsægteskaber samt omskæring. Videre oplysninger om anvendelse af sharia-lovgivning.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 166: Female genital mutilation in Sudan og Somalia.
Kilde: Landinfo. Temanotat.
Land: Sudan
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 10-12-2008

Indeholder oplysninger om omfanget og udbredelsen af omskæring af kvinder i Sudan og Somalia.

PDF-ikon Åbn PDF

Bilagsnummer 187: Dansk Flygtningehjælps rapport om Somalia
Kilde: Dansk Flygtningehjælp
Land: Somalia
Type: Baggrundsmateriale
Udgivelse: 01-12-2004

Indeholder oplysninger om baggrunden for situationen i Somalia i dag, herunder om klan- og slægtsstrukturer, det parlamentariske system, om den politiske og militære udvikling, herunder om Siad Barre, om Somalilands og Puntlands løsrivelse fra Somalia samt om den i maj 2000 iværksatte fredskonference. Videre oplysninger om den nedsatte overgangsregering og om dennes forsøg på fredsforhandlinger. Ydermere oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation i Somalia, herunder særligt om situationen i det centrale og sydlige Somalia, som fortsat er underlagt kampe mellem stridende fraktionsledere. Derudover oplysninger om Somaliland og Puntland. Endvidere oplysninger om den menneskeretlige situation, herunder særligt for minoritetsklaner og internt fordrevne i Syd- og Centralsomalia. I den forbindelse oplysninger om hvervning af soldater til militærstyrkerne, herunder børnesoldater, om forholdene for kvinder, herunder om voldtægter og omskæringer, om overgreb mod civilbefolkningen, om retssystemet, om klanernes egne sharia-domstole og om blodkompensation. Endelig oplysninger om Flygtningenævnets asylpraksis samt om udsendelse af afviste asylansøgere fra Somalia.

PDF-ikon Åbn PDF


Vis pr. side:    25    50    Alle resultater


Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post