MULTI
Du er her: ForsideInformation til...AnsøgereTolkebistand

Tolkebistand

Under nævnsmødet foregår tolkningen som udgangspunkt til og fra ansøgerens modersmål, med mindre ansøgeren har ønsket, at tolkningen foregår på et andet sprog, eller det ikke er muligt at fremskaffe en tolk på modersmålet. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe en tolk på ansøgerens modersmål, vælger Flygtningenævnet en tolk på et andet sprog, som ansøgeren taler tilfredsstillende. Ved vurderingen heraf lægger Flygtningenævnet vægt på ansøgerens øvrige sprogkundskaber, ansøgerens tilkendegivelser vedrørende sprogvalg, ansøgerens eventuelle tilkendegivelser i forbindelse med tolkningen tidligere i sagen samt eventuelle tilkendegivelser fra ansøgerens advokat.

Flygtningenævnet tager som udgangspunkt hensyn til ansøgerens tilkendegivelser vedrørende valg af tolk, såfremt disse er begrundet i sprogkundskaber, men derimod ikke såfremt de vedrører tolkens etniske eller nationale tilhørsforhold. Såfremt ansøger har været udsat for eksempelvis seksuelle overgreb, vil nævnet endvidere så vidt muligt imødekomme et ønske om en mandlig eller kvindelig tolk.

Senest opdateret: 19-08-2017
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen

Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post