MULTI
Du er her: ForsideNyhederArkiv2015Genoptagelse af sager med kritik

Genoptagelse af sager med kritik

FN’s Menneskerettighedskomité har i august og september 2015 udtalt kritik af Flygtningenævnet i fire sager.

Til sammenligning har nævnet i de forudgående 11 år modtaget kritik i i alt fire sager.
Flygtningenævnets koordinationsudvalg har på et møde den 15. september 2015 drøftet de generelle elementer i komiteens seneste kritik. Komiteen har i alle fire sager anmodet Danmark om at genoverveje beslutningen om at udsende de pågældende afviste asylansøgere.

Flygtningenævnet har besluttet at genoptage behandlingen af tre af sagerne til et nyt mundtligt nævnsmøde. To af sagerne vil under hensyn til den betydning, de pågældende sager har for nævnets praksis på disse områder, blive behandlet af et nævn bestående af koordinationsudvalgets medlemmer. Det drejer sig om en sag med Italien som 1. asylland (2360/2014), og en sag vedrørende en handlet kvinde fra Nigeria (2288/2013). Sagerne vil blive søgt behandlet den 2. november 2015. Den tredje sag vedrørende en egyptisk statsborger (2343/2014) vil blive behandlet på et nævn umiddelbart derefter.

Én af de fire sager (2370/2014) er blevet genoptaget og hjemvist til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling, da ansøger opholdt sig i sit hjemland.

Senest opdateret: 21-09-2015
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen

Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post