MULTI
Du er her: ForsideNyhederArkiv2012Udsættelse af udrejsefrist for iranske statsborgere fra det nordlige Irak

Udsættelse af udrejsefrist for iranske statsborgere fra det nordlige Irak

Flygtningenævnet udsætter udrejsefristen indtil videre for iranske statsborgere, der af nævnet har fået afslag på asyl med henvisning til, at de kan tage ophold i det nordlige Irak, hvor de er født eller opvokset.

Flygtningenævnet har siden december 2011 i en række sager om iranske statsborgere, der er født eller opvokset i flygtningelejre i Irak, stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag på asyl, og henvist de pågældende til at tage ophold i det nordlige Irak (KRI) som et første asylland.

I sagerne er det blandt andet lagt til grund, at asylansøgerne isoleret set er omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk.1, i forhold til Iran, men at de vil kunne indrejse i og tage ophold i det nordlige Irak (KRI) som et første asylland.

Rigspolitiet har ved brev af 4. december 2012 til Flygtningenævnet blandt andet oplyst, at det efter politiets opfattelse må anses for udsigtsløst at gennemføre udsendelser – såvel frivillige som tvangsmæssige - af iranske kurdere til Irak (KRI).

> Rigspolitiets brev af 4. december 2012

Flygtningenævnets koordinationsudvalg har på denne baggrund den 5. december 2012 besluttet at udsætte udrejsefristen i de pågældende sager indtil videre med henblik på en nærmere drøftel-se af sagernes videre behandling på udvalgets møde den 15. januar 2013.

Senest opdateret: 13-12-2013
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen

Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post