MULTI
Du er her: ForsideNyhederArkiv2009Berostillelse af sager vedr etniske tamiler 16-06-2009

Sri Lanka - berostillelse af sager vedrørende etniske tamiler fra den nordlige del af landet

Den 24. april 2009 besluttede Flygtningenævnet at udsætte udrejsefristen i seks sager vedrørende etniske tamiler fra den nordlige del af Sri Lanka, der havde fået afslag på asyl, og som aktuelt var i udsendelsesposition, idet nævnet herefter ville gennemgå sagerne og konkret vurdere, om ændrede forhold i denne del af Sri Lanka gav grundlag for at genoptage behandlingen af den enkelte sag.

Flygtningenævnets Koordinationsudvalg har den 16. juni 2009 besluttet, at udrejsefristen fortsat skal være udsat for så vidt angår de sager vedrørende etniske tamiler fra det nordlige Sri Lanka, der står i udsendelsesposition, med henblik på at afvente svar på en generel høring via Udenrigsministeriet vedrørende de aktuelle forhold for etniske tamiler i det nordlige Sri Lanka, eller indtil der i øvrigt foreligger kvalificerede oplysninger om forholdene i den del af landet.

Tilsvarende er det besluttet at berostille behandlingen af de verserende sager vedrørende etniske tamiler fra det nordlige Sri Lanka.

Senest opdateret: 22-03-2011
Udgiver: Flygtningenævnet

Til toppen

Flygtningenævnet | Adelgade 13 | DK-1304 København K | Telefon +45 6198 3700 | E-mail fln@fln.dk | Sikker Digital Post